Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omgiven af den ved Søslaget i 1027 mellem Nordens Konger berømte
Helgeaa; en muret Canal deler den i tvende Dele, af hvilke den
nordlige ligger i Willands, og den sydlige i Gärds Herred. Den er Sædet
for Hofretten i Skaane og Blekinge, samt ansees for Hovedstaden i
den nordlige, mest aristokratiske Deel af Sverigs mest aristokratiske
Provinds.
Kirken, der er grundlagt i 1617, benyttes af Byens tre Sogne.
Indtil afvigte Aar dækkede et tarveligt Tag dens Taarn, men nu er
det prydet med et smukt Spir. Efter Sagnet var det Dragespir, der
kneiser paa vor Børs, bestemt til denne Kirke og allerede paa Veien
derhen, da Krigen standsede denne Plans Udførelse. Kirkens Indre er
udmærket smukt; Alteret og Prædikestolen ere af sort Marmor, og
Loftet hviler paa høie Granitpiller. I en af disse Piller findes
Christian IV’s Navnetræk, som han ifølge det endnu levende Sagn selv
skal have indgravet.
Stockholms Norrbro-
FTver By har sin Yndlingsplads, som Spadserende søge og som
Forretningsmennesker ikke kunne undgaae; men faa Byer have et
skjønnere Sted end Stockholms Norrbro. Da den for Gaaende,
Kjørende og Ridende er den eneste Forbindelse mellem Södermalm og
»Staden« paa den ene Side, og Norrmalm paa den anden, befærdes
den af en talrig Mængde, som skal over den, medens et Antal, som
ei heller er ringe, flanerer paa dens Fliser for Motionens og
Conver-sationens Skyld.
Naturen er her saa vidunderlig skjøn, og Konsten har staaet
den trofast bi. Vi staae paa Lejonbacken ved Nordsiden af Tessineraes
berømte Mesterværk, Stockholms stolte Slot. Efterat Kong Adolf
Frederik Aar 1753 var flyttet ind i den nye Kongeborg, omtrent 60
Aar efter Nybygningens Begyndelse, fuldførte hans Søn,
»Tjusare-konungen« Gustaf III, dets nærmeste Omgivelser mod Nord, idet han
baade byggede Norrbro og udsmykkede de to overfor hinanden og
forrest paa Norrmalm liggende Bygninger, Arveprindsens Palais og
Theaterhuset. Lige neden- og udfor Slotsportalen bølger Sværmen paa
Norrbro, derunder bruser »Strømmen« afsted med Mälarens Vande til
Saltsjön, som altsaa begynder her strax tilhøire, medens hin
»drottning bland sjöar« breder sig tilvenstre. Skue vi længere frem, see vi
først, midtfor os, Gustaf Adolfs Torv med den smukke laurbærkrandsede
Rytterstatue, og vi see Torvet blive lukket af Rydbergs Hotel, det for
sin Beliggenhed og Udsigt, for sin Comfort og Elegance saa berømte
Hotel, hvis Oprindelse skyldes en Pengesum, testamenteret Stockholms
By af den Mand, en Grosserer, hvis Navn det bærer.
Men seer man fra Lejonbacken ud over Norrbro mod Nord og
Vest, saa øiner man først i Norrmalm Brunkeberg, ei længere en halv
vild og steil Aas, som da Sten Sture slog Christian I her 1471, men
et Torv, kun jævnt skraanende, og forøvrigt et tæt bebygget Kvarteer.
Vi skue den yderst fashionable Drottninggatan, hvis lange Linie uden
Krumninger fører frem til Observatoriet i Udkanten af Norrmalm; vi
see Clarakirken, og vi kaste Blikket henad Mälaren med den lille 0
Strömsborg og de talrige Dampfærger.
Endelig begive vi os ned paa selve Norrbro, gaae hen over dens
brede Gade og see temmelig dybt ned i den rivende Strøm, hvorover
dens Buer ere spændte. Paa venstre Haand staaer der en Bræmme
af Boutiker, som just ei er meget skjøn at see til i architektonisk
Henseende, men hvor man dog ofte søger hen, især til Bonniers
Boghandel og til Delacroix’s Conditori. Norrbro ligger hen over
Hellig-aandsholmen — sørgelig Ihukommelse — og dennes yderste Østpynt,
nedenfor Broen, er benyttet til et saare koket lille Bevertningssted,
kaldet Strömparterren; er man træt af at flanere, eller vel ogsaa af
Arbeidets og Travlhedens Gang, saa hurtigt ned ad den brede
Steen-trappe, og i det lille Anlæg ved Vandets Bred kvæger Sodavand og
Punsch dobbelt saa godt som ellers. — Bag de omtalte Bazarboder,
ved Broens venstre (vestlige) Ende staae de kongelige Stalde; naar de
og Bazaren engang flyttes andetstedshen, vil Norrbro blive endnu
smukkere end den er, men alt nu er Udsigten henrivende — maaskee
især en klar Aften, naar Solen forgylder Himmelen over Mälarens
Vande, der straale lyst i Breddernes mørke Ramme — og alt nu
er denne Passage sjelden smuk og tillige interessant som en
Hoved-pulsaare i den store, livlige Byes travle Færdsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
