Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glorup.
Hovedgaarden Glorup skal i meget gamle Dage have tilhørt
Familien Gjøe, men i Slutningen af det 14de Aarhundrede var den i
Valkendorfernes Besiddelse; thi da nævnes en Henning Valkendorf som
Eier. Den mærkeligste af Glorups Eiere i denne Familie var
Rigs-hofmester Christoffer Valkendorf, Tyge Brahes Fjende og Stifter af det
Collegium for Studerende i Kjøbenhavn, som bærer hans Navn; han
byggede baade Herregaarden og Svindinge Kirke af ny, hvorom en i
Kirken indmuret Mindetavle bærer Vidne ved følgende Indskrift:
•Jeg haver opbygt Glorup og Kirken af ny. Jeg haver
bekommet al Svinning Sogn under Glorups Herskab. Jeg haver ladet
opsætte alle Steengjærder om Glorups Fang. Af alt dette roser jeg
mig intet; men takker Gud. Men jeg glæder mig i Gud, at jeg haver
regjeret mine Tjenere i Fred med Sagtmodighed og Kjærlighed. Gud
skee Lov. Christopher Valkendorff. D. R. H. (Danmarks Riges
Hofmester)«.
Fra Rigshofmesteren gik Glorup i Arv til hans Brodersøn
Henning Valkendorf, og derpaa til dennes Søn af samme Navn, som var
Lensmand paa Odensegaard og byggede et Capel ved St. Knuds Kirke
i Odense, hvor han ligger begravet. Ikke længe efter gik Glorup fra
Familien Valkendorf over til Generallieutenant Hans Ahlefeldt* der
udmærkede sig under Kjøbenhavns Beleiring; han eiede tillige den nær
ved Glorup liggende Gaard Anhof og Hovedgaarden Katrinebjerg i
Sjælland. Han døde i 1694 og ligger begravet i det ahlefeldtske eller
glorupske Capel ved St. Knuds Kirke i Odense, tilligemed sin Søn og
sine to Hustruer, af hvilke den Sidste, Fru Anna Rumohr, som
overlevede sin Mand i sytten Aar, der indrettede den prægtige Begravelse,
som skal have kostet 70,000 Rd. — ikke saa lidet mere end Værdien
af en stor Herregaard paa hendes Tid. Til hende beilede Geheimeraad
C. S. von Plessen, men hun gav ham ikke sin Haand; derimod
testamenterede hun ham Glorup, efterat hendes eneste Søn, Christian
Ahlefeldt, var død i 1695, kort efter Faderen. Arvingerne efter
Geheimeraad Plessens Søn, Geheimeraad og Elefantridder Christian
Ludvig von Plessen, solgte Glorup til Grev Chr. Fred. Otto
Wedel-Jarlsberg, som dog kun eiede den en kort Tid.
I Aaret 1762 blev Glorup kjøbt af Grev Adam Gottlob Moltke
til Bregentved, der lod en ny smuk Hovedbygning opføre. Hans Enke
af andet Ægteskab, Sophie Hedvig von Raben, oprettede i Aaret 1793
af Glorup, Anhof og Rygaard Stamhuset Moltkenborg for sin ældste
Søn, senere Geheime-Conferentsraad og Elefantridder Grev Gebhard
Moltke, der ifølge kongelig Bevilling af 1843 antog Navnet
Moltke-Hvitfeldt; han døde i 1851 paa Glorup. Dennes Søn,
Geheime-Conferentsraad Grev A. G. Moltke-Hvitfeldt, der er Stamhusets
nuværende Besidder, har anvendt store Summer paa at gjøre dette
Herresæde til et af de smukkeste i Landet, og har omdannet og
udvidet Haven i en storartet og ædel Stil. Blandt dens mangfoldige
skjønne Partier maa især nævnes Springvandet, som i 1867 er anlagt
paa en 0 i den lille Sø tæt ved Gaarden. Vandet ledes derhen fra
en meget righoldig Kilde i Svindinge By, omtrent en Fjerdingvei fra
Gaarden; det forsyner denne med Vand og tjener samtidigt til Vanding
af en Deel af Haven.
I den forrige Eiers Tid indeholdt Haven kun foran
Hovedbygningen det store Vandbassin med Øen og høie Kastanietræer, samt
de uendelig lange, prægtige Lindealleer — Alt udenom var et tilgroet
Morads, hvor en overvældende Mængde Skræpper bredte sig.
Indtrykket heraf har H. C. Andersen bevaret i sit Eventyr »Den
lykkelige Familie«, ligesom flere af hans Eventyr og Digte ere blevne til i
denne Have.
Vordingborg.
Ingen af alle Sjællands Kjøbstæder kan, hvad Skjenheden
angaaer, maale sig med Vordingborg; ingen af dem gjør et saa
fuldendt malerisk Indtryk, som den. Naar man fra Gaabense sætter
over til Vordingborg og seer den nydelige lille By ligge udstrakt langs
ad Kysten imellem Skoven paa den ene Side og den kneisende Ruin
af Gaasetaarnet paa den anden, medens en dyb Baggrund af dansk
Frodighed og Ynde aabner sig bag Husenes Rækker, saa er det
umuligt Andet, end at erklære Vordingborg for Perlen blandt Sjællands
Kjøbstæder. Ogsaa fra Landsiden hævder Byen denne Rang, og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
