Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsäa nødes til at opgive Forsøget. Det var ogsaa netop fra
Tiste-dalskanten af, at Carl XII angreb Fæstningen; hans »Busser« vare
Løver, de vare ikke Steengeder.
Fæstningens Top naaer en Høide af 360 Fod over Havfladen;
foruden Hovedværkerne er der trende afsondrede Forter, nemlig det
saakaldte Overbjerg, Stortaarnet og Gyldenløve. Det var mellem
Gyldenløve-Skandses og den egentlige Fæstning, Carl XII faldt under
Beleiringen 1718. Gyldenløve ligger paa Nordsiden, de to andre paa
den sydlige Side af Fæstningen. I den Skikkelse, Frederikssteen endnu
befinder sig, daterer den sig fra Aarene 1661—66. Størstedelen af
Bygningerne indenfor Fæstningen afbrændte ved Vaadeild Aar 1826;
de ere siden opbyggede paany. Som Garnison ligger her et Par
Infantericompagnier samt en Afdeling Artilleri; en General er ansat
som Stedets Commandant og den akershusiske Brigades Stab har
desuden i mange Aar havt sit Sæde her.
Opgangen til Fæstningen er ingen synderlig bekvem Promenade.
Der er kun temmelig smalle Stier, fra Terrasse til Terrasse, fra
Bastion til Bastion, i stadig Stigen og saa bratte, at tungere Gjenstande,
f. Ex. Skyts, maae heises op, i hvilken Anledning der ogsaa overalt
sidder svære Jernringe i den graae Klippe, gjennem hvilken Veien er
sprængt. Hist og her finder man en lille Holdeplads, et Stykke jævn
Mark, hvor der i Regelen er en Bygning opført, gjennem hvis hvælvede
Port man da fortsætter Vandringen, for umiddelbart derpaa atter at
klattre videre og videre. Endelig er man oppe paa det Høiéste og
Ens Anstrengelse og Pusten bliver rigelig belønnet ved den deilige
Udsigt, der her aabner sig over den omkringliggende Egn, Smaalenenes
Amt, den svenske Provinds Bohuslän i Syd, Havet langt ude i Vest.
Efterat have passeret gjennem de forskjellige Værker, kommer
man ind paa en smuk Plaine, bevoxet med Træer, hvorfra man atter
har en henrivende Udsigt, men til en heel anden Kant, Tistedalsegnen.
Det er her Carl XIFs Mindesmærke er opreist, som indviedes den
29de August 1860.
Lige ved Fæstningens Fod mod Vest ligger den livlige Handelsby
Frederikshald. Den kaldtes fordum Halden, men fik sit nye Navn
af Kong Frederik HI, samtidigt med at Fæstningen fik sit.
Lahelle i Tønsbergfjorden.
Skjøndt det norske Veivæsen i den senere Tid er betydeligt
forbedret, og nye Veie med uhyre Anstrengelser og Bekostninger ere
anlagte, ere dog lange Kjøretoure, naar man selv maa være Kudsk,
op og ned ad betydelige og ofte steile Bakker, meget trættende.
Hertil kommer, at det er vanskeligt at føre sin Bagage med sig paa
de smaa Karrioler, hvor der, som bekjendt, i Vognen kun er Plads til
den Reisende, medens Skydsbonden maa sidde bagud ovenpaa den paa et
Brædt fastsurrede Kuffert, som naturligviis derved trykkes flad, til Skade
for Indholdet. Intet Under derfor, at den Reisende, der bevæger sig i
Nærheden af Kysterne, vælger de velindrettede, hurtigseilende
Dampskibe, som afgive et, især for søstærke Folk, langt behageligere og
meget billigere Befordringsmiddel.
Dampskibsfarten i Norge er i de sidste Aar betydeligt udvidet
og spiller en stor Rolle i Befordringsvæsenet. Den ene nye Route er
føiet til den anden, saa at de større, søgaaende Dampskibe, som langs
Kysterne trodse Skagerraks vældige Bølger og anløbe alle Søhavnene,
nu staae i Forbindelse med de mindre Fartøier, der beseile de lange,
dybe Fjorde. Disse mindre Dampere, opkaldte efter Norges gamle
Konger og Kongesønner, anløbe enhver Fjord eller Ladeplads, ja endog
tilsyneladende ubetydelige, kun med enkelte Huse bebyggede Steder,
nemlig saadanne, hvor flere Veie fra Oplandet forene sig og saaledes
danne Knudepunkter for Færdselen. Et saadant Sted, som ved
Dampskibene har faaet et Slags Betydning, er Lahelle. Det ligger mellem
Sandefjord og Tønsberg, men er med Hensyn til Bebyggelse meget
ubetydeligt, idet kun to Huse, en Pakbod og et lille Skibsbyggeri ligge
paa en smal Skraaning under de mægtige Fjelde, og dog ud- og
indskibes her mange Reisende, vel fordi Byen Sandefjord med sit ansete
og stærktbesøgte Badested, hvortil ået fører en god Vei, kun ligger
omtrent en halv norsk Miil derfra.
Kommer man fra det venlige Sandefjord til Lahelle, vil man
undres over, at Fjeldene paa et saa kort Stykke Vei have antaget en
saa vild Charakteer. Deres høie, steile Sider, hvori Steenlagene ere
skarpt fremtrædende, enkelte fritstaaende barokke Fjeldknubbe, de
spaltede og furede Granitblokke, som danne det naturlige Bolværk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
