Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fanø.
At Fanø er en lille 0 paa Jyllands Vestkyst, er Noget, soro
Enhver veed; men ikke saa almindelig bekjendt er det, at denne lille
0, den nordligste af Øerne i Vesterhavet, har en temmelig væsentlig
Betydning for den danske Skibsfart, idet Fanø med Hensyn til Antallet
af de Commercelæster, der eies paa Øen, indtager den tredie Plads
blandt Kongerigets Søhavne. Fanøs hele Befolkning, omtrent 3000
Sjæle, lever saagodtsom udelukkende af Søen, væsentligst af Skibsfart,
og kun for en ringe Deel af Fiskeri, der ikke drives med nogen
synderlig Kraft og Interesse. Det er kun de faa Bønder og den
hjemmeværende svagere Deel af den mandlige Befolkning, der give sig
af med Fiskeriet, medens den egentlige Kjerne af denne sidste stadigt
tumler sig om paa det vilde Hav og kun af og til er hjemme i korte
Besøg eller i den korte Vintertid^ naar Isen lukker Havene.
Vort Billede viser os et Parti ved Havnen paa Fanøs Østkyst.
I Baggrunden sees Jyllands høie Vestkyst; Bygningerne til Venstre ere
Brænderiet og Krogaarden, der paa Grund af sit Monopols Afløsning i
sin Tid opnaaede den Ære at være Gjenstand for Rigsdagens Forhandlinger
og for en utrolig Mængde Vrøvl udenfor disse. Billedet giver desuden
en ganske god Forestilling om, hvorledes de mindre Skibe ved Ebbetid
ligge paa det Tørre, for enten at indtage eller udlosse deres Ladninger.
Dersom Krogaarden og Skibene paa Tegningen ikke borttog Udsigten
imod Nord, vilde vi kunne see Fanøs største Bygning, den nye
Navigationsskole, der er til meget stor Nytte for Øen. Skolen, der blev
oprettet for nogle Aar siden ved et Actieselskab, har i den korte Tid,
hvori den har bestaaet, havt god Fremgang. For at anspore Eleverne
til gavnlig Kappelyst, har en Mand, der er født paa Fanø, Mægler
C. Nielsen i Hartlepool, udsat en Præmie af en smuk Sextant, der
ved hver Examen (to Gange om Aaret) uddeles til den af Eleverne,
der har udviist størst Flid og bestaaer bedst.
Fanø har ogsaa en Badeanstalt, som, uden at gjøre Fordring
paa at ville concurrere med de større Bade-Etablissementer, dog har
sin store Betydning for dem, der søge Nordsøbadene for disses egen
Skyld, det vil sige: for den Nyttes Skyld, de kunne have af dem.
Den friske og sunde Søluft og det herlige, meget saltholdige og styr-
kende Vand, san^t den uforstyrrede og ugeneerte landlige Ro kunne her
gjengive Nerverne deres tabte Spændkraft.
Frederikssteen,
Frederikssteen har forlængst tabt sin Betydning som norsk
Grændsefæstning — en Fjende fra Søen vil neppe opsøge denne Plads
dybt inde i Tistedalselven, men seile lige op i Christianiaf]orden og
forsøge paa at trodse Kaholmens Kanoner, og fra den svenske Side
trænger ikke oftere nogen Carl XII ind mellem disse Fjelde, men en
Jernbane vil snart gjennem Kjølens aabne Dør kun føre Venner og
gode Frænder fra det ene Broderrige til det andet — i Grunden har
den altsaa nutildags ikke engang »la raison d’étre«, men den er
interessant som et Mindesmærke af fordums Befæstningskonst, og den
har i sin Tid spillet en saa vigtig Rolle i Norges Historie, at man
ikke besøger den uden en vis Ærbødighed, og at man allerede i
Frastand hilser den med den Agtelse, der skyldes en hæderlig Veteran.
Ære være de gamle Minder, der tale til os ned fra den
to-hundredaarige Tistedalkænipes alvorlige Træk! Hatten af for Norges
frie Flag, som veier der fra Fæstningens øverste Bastion!
Allerede det første Syn af Frederikssteen lader En
tilstrækkeligt forstaae, at denne Nøgle til det sydlige Norge i gamle Dage har
været ganske god og paalidelig, og at der har hørt Dristighed til at
ville vriste den ud af Forsvarernes Hænder. Naturen har her paa en
høist forekommende Maade hjulpet Befæstningskonsten, og i det Hele
taget vilde den Konst ikke været sit Navn værdigt, der ikke havde
forstaaet at afstedkomme noget meget Agtværdigt med foreliggende
Midler af saa fortrinlig Art. Den høie, over hele Egnen kneisende
Klippe, hvorpaa Fæstningen er anlagt, har kun een Side, ad Tistedalen
til, forsaavidt aaben, som Bjerget her helder mere jævnt nedad og
staaer i Forbindelse med et mere tilgængeligt Høiland; paa de andre
Sider danner det en isoleret uregelmæssig Kegle, der hviler paa en af
Vand overalt omgiven Basis. Der skal Zouaver til for at vove fra
Tistedalselven og Idefjordsbugten at storme disse steile Skrænter, og
selv de vilde ganske vist faae et meget haardt Arbeide, maaskee end-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
