Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brahesborg i Fyen.
Man kan i Almindelighed here paa Navnet, om en Herregaard
hører til de gamle adelige Herresæder eller ikke, og allerede Navnet
Brahesborg vidner ved sin af Slægtsnavnet afledede Form om en
yngre Oprindelse. Dette er ogsaa ganske rigtigt, Gaardén er neppe
mere end 200 Aar gammel, ikke ældre end Hovedbygningen, der blev
fuldendt i 1656. Rigtignok laa der tidligere i samme Sogn en anden
Hovedgaard, Bi s bo, som i Slutningen af det sextende Aarhundrede
havde tilhørt Familien Svale, men det er ialtfald ubeviist, at denne
Gaard er den samme, som det nuværende Brahesborg.
Brahesborg er opført og har sit Navn af den mægtige Ridder
Jørgen Steensen Brahe til Hvedholm, Danmarks Riges Raad og
Lensmand paa Hagenskov Slot. Han havde sit Len og desuden
Godser nok i Fyen (Lundsgaard, Fjellebro, Skovsgaard, Østrupgaard,
Hvedholm og Barløsegaard), men, ikke fornøiet dermed, lod han i
Aaret 1638 lægge Grund til en Herregaard i Gamtofte Sogn ved
Assens. Han paalagde Bygmesteren at bygge saaledes, at Gaarden
kunde staae til Verdens Ende, og hidtil har den staaet, uden at Noget
tyder paa Forfald. Men Bygherrens Ønske, som findes udtalt i et
Vers over Hovedindgangsdøren, at den »medens Verden staaer maa
være en Brachesborg«, blev allerede inden Aar 1700 skuffet, da
Gaarden gik ud af Brahernes Besiddelse.
Der er ikke Stort at fortælle om Brahesborg. Dens Historie
begynder først efter den Tid, hvor Adelsmandens Liv var nøie knyttet
til hans Godser. Den har, foruden sin første Herre, kun havt to
navnkundige Eiere, een i det syttende og een i det nittende
Aarhundrede. Det attende Aarhundrede har rigtignok en Fortegnelse over
forskjellige Eiere af en navnkundig Slægt, men deres Betydning i det
offentlige Liv er kun ringe og deres Betydning i det private har ikke
efterladt sig Spor.
Jørgen Brahe havde en Datter, Sophie, som var gift med Knud
Thott til Gaunø; deres Datter Jytte Dorothea Thott gjorde i Aaret
1686 et glimrende Parti, idet Geheimeraad Marcus Gjøe bød hende
sin Haand. Hun var ganske ung, knap 19 Aar; han var 51, og havde
allerede to Gange fulgt sin Kjærlighed til Jorden, men han var en
smuk og statelig Herre * af udmærket Adel, udmærkede Studier og
udmærket Fortjeneste. Han havde som dansk Gesandt i over tyve
Aar bevæget sig i alle Europas Hovedstæder, og altid med Finhed og
Kløgt røgtet de ham betroede Hverv; omsider blev han hjemkaldt fra
Spanien og overvældet med Hæder; i Løbet af eet Aar blev han
Geheimeraad i Statsraadet, Assessor i Høiesteret, Danebrogsridder, og
Stiftamtmand over Lolland og Falster. Dette sidste Embede fik han
nok først Leilighed til selv at røgte i Aaret 1690, da han paa Grund
af en temmelig selvraadig Adfærd i Unaade blev forviist Hoffet og i
et halvt Aar boede paa Lolland. I Januar 1691 blev han kaldt
tilbage og, som en i Videnskaberne vel forfaren og selv øvet Mand,
udnævnt til Overhofmester ved det da oprettede ridderlige Akademi i
Kjøbenhavn. Han døde i 1698 og blev begravet i Herlufsholm, hvis
Skoleherre han var som Birgitte Gjøes Slægtning. Paa hans
pragtfulde Marmormonument i Kirken findes en vidtløftig Gravskrift af
Thomas Kingo, hvoraf vi indskrænke os til at hidsætte de første Linier:
Her hviler Marcus Gjøe, den sidste Mand af Stammen,
Gudfrygtig, lærd og viis, godgjørend’ uden Brammen,
Retfærdig udi Dom, rettalend’ uden Sky
For den Betrængtes Sag, deraf saa tidt gik Ry.
Brahesborg gik igjennem Marcus Gjøes Datter over til den
grevelige Rantzauske Familie, som sad paa Gaarden i over et
Hundredaar. Da kom de tunge Aar, Pengenød og Pengeforandring, og
den sidste Eier af Rantzauernes Slægt maatte see Gaard og Gods
tilslaaet Statskassen til Dækning af Skatterestancer. Af Staten kjøbte
nuværende Geheimeraad F. V. Treschow Godset, og saaledes kom
dette igjen, efter halvandet Hundredaars Forløb, i Hænderne paa en
Mand, der havde vundet et stort Navn som Retslærd og Embedsmand,
en Mand, der ydede Souveraiueteten sin Tjeneste i dens sidste Aar,
som Gjøe havde tjent den i de første. Med megen Omhu har han
bragt Gaard og Gods i fortræffelig Stand og saaledes overdraget det
til sin Søn, Kammerherre Treschow, der nu eier Godset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
