Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marstal.
Naar man enten fra Se- eller Landsiden nænner sig Marstal,
seer man en lang Række Huse nær ved Vandet, over hvilke
Kirkespiret hæver sig; det forekommer En, at den ikke tager sig bedre ud
end de fleste smaa Søstæder, men som disse fremby der den med sine
Straa- og Tegltage, malerisk blandede mellem hverandre, et ret
hyggeligt Skue. Kommer man saa ind i Gaderne, enten tilfods eller kjørende,
er vistnok det Første maa udbryder: *Det er dog Pokker til
Brolægning!« Man spørger da uvilkaarligt sig selv: »Ere de Stene virkelig
lagte saaledes fra Begyndelsen af, eller have de i Tidens Løb vendt
sig?« Og man gaaer videre; thi Stenene sige Intet til Oplysning
herom. Kommer man paa Gaderne der strax efter et stærkt Regnskyl,
overraskes man af et malerisk Syn. Rendestenene, der i de fleste
Gader løbe i Midten, ere da forvandlede til smaa livlige Bække, som
glindse i den frembrydende Sols Straaler, omgivne af Huse, gamle
Plankeværker og Hyldetræer. Gadebelysningen er indrettet paa en saa
oekonomisk Maade som muligt; thi der er slet ingen, undtagen naar
Maanen er saa venlig at lade sig see. Derfor bruges ogsaa endnu de
gode gamle Haandlygter, som nu paa mange Steder ere uddøde.
Saavel de mandlige som kvindelige Indbyggere ere smukke og
raske Folk, og det mangler dem heller ikke paa Driftighed og
Intelligens, ligesom de ogsaa udmærke sig ved stor Gjestfrihed. Da næsten
alle Mændene ere dygtige Søfolk, der især seile paa Storbritanien,
Norge og Østersøhavnene, er Byen i Almindelighed meget stille; kun
i strenge Vintre, naar de tvinges til at være hjemme, kommer der Liv
i den. De yngre Sømænd gjøre sig da lystige paa deres Maade; de
synge og dandse, og levere undertiden en lille Bataille med de
saa-kaldte Landkrabber, men den har dog sjeldent blodige Følger. Gilder
foragte de heller ikke, og deraf følge Forlovelser og Giftermaal. Naar
Isen saa bryder op, forsvinde de efterhaanden igjen fra Hjemmet.
Indbyggernes Antal er henved 3000; det tiltager stadigt, ligesom
ogsaa Skibenes Mængde aarligt forøges. Dette Sidste skyldes navnlig
nogle faa driftige Mænd, hvoriblandt Hans Christensen fortjener at
nævnes, da han altid har større Fartøier paa Stabelen. I det Hele har
Marstal med tilhørende District omtrent halvtrediehundrede Skibe, hvoraf
Størstedelen er Jagter. Havnen er saa stor, at den kan rumme dem
allesammen; den er inddæmmet med en syv til otte Hundrede Alen
lang solid Kampesteens-Mole, som løber i lige Linie med Byen. Havnen
er ikke synderlig dyb, paa de fleste Steder kun sex Fod; men da Byen
kun har ubetydelig Handel, er det sjeldent, at Fartøier enten lade eller
losse der. Først i de sidste to Aar er Ærø bleven deelagtig i et af
de Goder, som den civiliserede Verden i en Menneskealder alt har
nydt, idet der nu er aabnet én daglig Dampskibsforbindelse imellem
Svendborg, Rudkjøbing og Marstal.
I historisk Henseende er der ikke Meget at sige om Marstal.
Den antages at have sit Navn af et fyrsteligt Stutteri, som havde
Plads der, hvor Byen nu ligger. Efterhaanden dannede der sig et
lille Fiskerleie, som fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede har hævet
sig til en Handelsplads, der paa Grand af sin store Søfart er af ikke
ringe Betydning. Saaledes havde Byen 1768 kun 83 Huse, nn derimod
omtrent 550, hvilket er mærkeligt nok, da den er forholdsyiis
stedmoderligt behandlet af Naturen, og næsten intet Opland har.
Jægerspriis.
Paa dét Sted, hvor Jægerspriis nu breder sig, stod langt
tilbage i Tiden en lille Kongsgaard, kaldet Abrahamstrup. Om dens
Oprindelse vides Intet; vel findes i Midten af forrige Aarhundrede en
Bemærkning paa Tryk om, at en Bisp Abraham skal have bygget
Gaarden, men da der uheldigviis ikke har været nogen Bisp af dette
Navn her i Landet, glipper dette svage Holdepunkt.
Første Gang Abrahamstrup nævnes, er det i Forbindelse med
en Ulykke. Kong Erik Menveds Dronning Ingeborg var nemlig 1318
nedkommet med en Søn, dengang Rigets Arving, og opholdt sig nogle
Maa-neder efter paa Kongsgaarden, men da hun engang vilde kjøre derfra til
Holbæk, væltede Vognen med hende og Barnet, ved hvilken Leilighed
dette mistede Livet. Mange Medlemmer af den kongelige Familie have
i Aarhundredernes Løb besøgt Gaarden, deels paa kortere Tid, for
Jagtens Skyld, idet de udstrakte Skove i Horns Herred med deres rige
Vildtstand bøde overflødig Leilighed til at nyde Jagtens Glæder; deels
i lauge Tidsrum, som midlertidige Besiddere. Henimod Midten af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
