Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bidroge i det sextende Aarhundrede adskillige andre samtidige
Begivenheder: Nedlæggelse af Fæstningen, Reformationen, ved hvilken
Klostre og Capitel inddroges, samt endelig en voldsom Ildebrand, som
indtraf 1536, og efter hvilken Borgerne endog havde tænkt paa at
forlade deres Hjem og lade Byen ligge øde, da de bleve afholdte herfra
af Regeringen, som forundte dem sex Aars Skattefrihed for at blive
boende, hvor de vare. I den følgende Tid hindredes Byens Opkomst
fremdeles derved, at den ikke i den Grad som andre Stæder kunde
deeltage i Trælasthandelen, eftersom dens Tømmertrakt er ringe, og
ingen større Flod har sit Udløb i dens umiddelbare Nærhed. Vi see
saaledes, at den (endog det under Tønsbergs Jurisdiction dengang
henlagte Holmestrand iberegnet) i Christian V’s Dage neppe talte over
700 Indbyggere.
I Slutningen af forrige Aarhundrede var Tønsberg en af de
mange Byer, som strede om den Ære at skulde være Sæde for et
paa-tænkt norsk Universitet, og tillige en af dem, der havde fleest
Stemmer for sig. Heraf blev som bekjendt Intet. Da for fire Aar
siden Christiania Stift skulde deles, tænkte man en kort Tid paa at
gjøre Tønsberg til Stiftsstad, men Udfaldet blev, at Storthinget, efter
først at have forkastet Regeringens Forslag om et »Drammens Stift«,
foretrak at gjenindsætte Hamar i dets gamle Værdighed som
Bispesæde. Heller ikke Forsøget paa at skaffe Stedet en ny lærd Skole
har villet lykkes; den gamle Latinskole, som Byen tidligere fra umindelig
Tid har besiddet, var nemlig bleven nedlagt ved den bekjendte store
Skolereduction, der fandt Sted i Christian VI’s Dage.
Med desto større Held har Staden derimod i den sidste
Menneskealder forstaaet at udvikle sin Skibsfart. I den Henseende staaer
nemlig Tønsberg nu i øverste Classe af Norges Byer, ved Arendals og
ved Bergens Side. Skjøndt Befolkniugen kun udgjør omtrent 4000
Mennesker, er dog Antallet af de her hjemmehørende Skibe ikke
mindre end firehundrede, af hvilke de fleste ere store. Mellem
disse udmærkede sig indtil for kort Tid siden Skibet »Broderlandet«
som det største Koffardiskib i de tre skandinaviske Lande; det var
960 norske Læster, men er desværre, som det vil være flere Læsere
bekjendt, forulykket. Sin Besætning maa denne betydelige
Handels-flaade naturligviis for en stor Deel hente udenfor selve Byen; de
omliggende Districter, især de to Sogne Nøtterø og Thjømø ere næsten
udelukkende beboede af Søfolk. I det Hele er Tønsberg en fuldstændig
Søstad; den har ogsaa store Skibsbyggerier, og de prægtige, med yndige
Haver omgivne Villaer i dens Omegn give et tydeligt Beviis paa, at
Rhederiet har bragt Staden Rigdomme. En vigtig Næringskilde afgiver
ogsaa Robbefangsten i Ishavet, der herfra drives efter en meget
stor Maalestok. I denne Henseende, samt i de fleste andre, er den
høiagtede, for sin Gavmildhed bekjendte Hædersmand Svend Føyn
den, der har gaaet i Spidsen.
Statlandet og Selje.
Paa Grændsen af Nordfjords Fogderi i nordre Bergenhuns Amt
og paa Søndmøre, strækker sig en bjergfuld og meget høi Halvø ud i Havet
mod Nordvest i en Længde af fire Mile. Denne Halvø, der adskiller
»det Vestenfjeldske« fra »det Nordenfjeldske«, er Stat eller
Stat-land, hvis yderste Spids længe ansaaes for Norges vestligste Pynt,
indtil man kom efter, at Stavenæs i SøndQord har en endnu vestligere
Beliggenhed. Denne Halvø er blottet for Skjærgaard og styrter næsten
overalt lodret ned i Havet, saa at baade Seilads og Landing ofte
falde meget vanskelige. Da endeel af Norges allervigtigste Fiskerier
just finde Sted i Nærheden, er det i Fisketiden af stor Vigtighed at
kunne omseile Statlandet med Baade, men mangen Gang umuligt, da
Havet udenfor kan »bryde paa« tyve Favnes Vand, det vil sige være
saa oprørt, at man kan see en tyve Favne dyb Bund i et Øieblik
ligge bar; man maa tænke paa Virgils Ord »furit aestus arenis«. Man
I maa da lade Baaden trække over Land, over et Eid midt paa Halvøen,
Dragseid, som har Navn heraf. Indenfor Dragseidet har man det
smallere Maurstadeid, som ikke er bredere end Strækningen fra
Kongens Nytorv til Vesterbro, men rigtignok ulige vanskeligere at
passere, da man paa det korte.Stykke skal 800 Fod tilveirs, og Veien
gaaer i formelige Trappetrin. Over dette vanskelige Eid gik før
Hovedforbindelsen mellem det vestenfjeldske og nordenfjeldske Norge, og
endnu gaaer Posten derover.
Paa den sydlige Side eller Nordfjord-Siden af Statlandet ligger
den lille, historisk mærkelige 0 Selje eller Sel lø. Her opførte Olaf
I Tryggvessøn en af Norges ældste Kirker, af hvilken endnu Levninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
