Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spadseren og Ophold i fri Luft er en nødvendig Deel af Curen
ved en Vandcuuranstalt, og i saa Henseende kunde Grefsen ikke have
faaet en bedre Beliggenhed. Thi foruden den vakkre Park har man
en Mangfoldighed af Veie i alle Retninger og Valget mellem de
forskjelligste Omgivelser. Man kan gaae ind i Byen blandt den travle
Bybefolkning; man kan gaae til Maridalsvandet eller til det stille
Troldvand oppe paa Grefsenaas; man kan tye hen til den gamle, nu efter
Jernbanens Anlæg eensomme Throndhjemsvei, eller man kan søge ud
over det frugtbare Aker.
Harald Haarfagers Gravhøi.
Norges Vestkyst er bekjendt for sit barske, lidet gjestmilde
Udseende; det er Klippe ved Klippe ud imod Havet, den ene vildere
og mere nøgen end den anden, og selv indenfor denne Skjærgaard er
Naturen ofte tarvelig nok. Det gaaer derfor, som rimeligt kan være,
Aar hen mellem hver Gang Een af de mange Hundreder Ind- og
Udlændinge, der ellers hver Sommer gjennemstreife Landet, forvilder sig
ud i Kystegnene. I sin Tid — ja rigtignok i meget gammel Tid —
have disse Dele af Landet været mere paa Moden, da synes »Storfolka
fortrinsviis at have følt sig tiltalt af de Egne, som Touristerne i vore
Dage oversee. Da Harald Haarfager havde undertvunget det vidtstrakte
Land og vilde hvile ud efter sine Kampe, slog han sig ned paa sine
Gaarde paa Rogaland, det nuværende Ryfylkes Øer og Holme; paa
Sartor, en af Øerne nordenfor Rogaland, ikke langt fra Bergen,
begyndte og endte hans Søn Haakon sit daadrige Liv; paa en anden 0,
Mostr i Ryfylke, lod Olaf Tryggveson første Gang læse Messe og bygge
den første Kirke i Landet — kort sagt, i Norges ældre Historie knytter
Mindet om de vigtigste Begivenheder sig til Steder vesterpaa, hvis
Navne og Beliggenhed ere ukjendte endog for dem, der ellers have et
Slags Kjendskab til Landet.
Snorre fortæller, at Harald Haarfager døde paa Rogaland og
blev høilagt paa Gaarden Hauge ved Karmsund tætved det Sted, hvor
Haugesunds Kirke senere var opført! Denne Kirke maa imidlertid ikke
forvexles med den nuværende Haugesunds eller Skore Kirke; Navnet
Hauge er nemlig senere gaaet over paa en af de nyere, mindre Gaarde,
hvori det gamle Hauge i Tidernes Løb er blevet udskiftet, og paa
denne er ogsaa senere reist Haugesunds Kirke. Det gamle Hauge
ligger nogle tusinde Skridt nordenfor den nuværende Gaard af dette
Navn og hedder nu Gard (o: Gaarden); her finder man endnu Tomten
for Kirken og Haralds Grav, ligesom ogsaa den store Steenhelle, der
har daunet Overliggeren i Graven og uøie svarer til den Beskrivelse,
som Snorre, der selv maa have besøgt Stedet, giver af den. Stenen,
der paa Torfasons Tid laa foran Huset paa Gard som Dørhelle, har
Bonden nu besluttet at føre op igjen til dens gamle Sted; men da den
er 14 Fod lang, henimod 4 Fod bred og omtrent 1 Fod tyk, og det
bærer stærkt op mod Bakke, er det næsten ikke at undres paa, at
han har taget sig flere Aars Hvile under Udførelsen af denne Idee;
den havde saaledes, da Forfatteren af disse Linier besøgte Gard, endnu
ikke naaet sit Bestemmelsessted — Haugen i Forgrunden paa
Tegningen; midt i Billedet seer man forresten det lille Vibrandsø
Ledeller Indseilingsfyr og Karmøens Nordende, i klart Veir skimter man
Udsire langt ude i Havet og tilhøire begynder »»Sletten«, et af de
Huller i Skjærgaarden, der frygtes af hele det ikke søvante
Dampskibs-publicum.
En af Sagaerne fortæller om sin Helt, at da han følte Soten
tage Overhaand, bad han sine Venner at flytte hans Lig op til en
Høide paa Gaarden, saa at han fra sin Haug kunde see ud over Havet
og sine Eiendomme; netop saaledes har man ogsaa lagt Haralds
Gravhøi — paa et af de høieste Punkter af det vistnok stærkt bakkede,
men dog lave Land langs Karmsundet: »millom Hump og Hamar paa
Haugalandet«, som det hedder i et meget malende.Digt af Maalstræveren
Ivar Aasen. Her kan han see over til sine Gaarde paa Karmøen,
hvor han havde levet sine bedste Aar, hvor han havde nydt sin Magt
og hvilet ud efter sin store Gjerning; her kan han see vidt ud over
Havet og sees af sine Landsmænd, naar de færdes paa det vaade
Element. Her har ned gjennem Tiderne været og er fremdeles et af
de mest befærdede Steder paa hele den lange Kyst, om end kun faa
af Touristernes forfløine Skare finder Veien derhen. Her er nemlig
»Seilleden« mellem et Par af Landets livligste Søhandelsstæder,
Stavanger og Bergen, og lige under Haralds Grav er det, at det bedste
Sildefiske foregaaer — en Bedrift, der hver Vinter samlér Tusinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
