Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederikshavn,
Naar Sømanden har krydset for Storm og Uveir under Skagen,
og, trods alt anvendt Arbeide, hverken kan komme mod Øst eller Vest,
som Reisen fordrer det, saa tyer han ned til Frederikshavn. Det
er vel ikke med den bedste Villie, at han underkaster sig en saadan
lille Extrareise, der baade koster Tid og Penge; men dog er det ham
en Glæde, naar han seer Frederikshavns skjønne Høiland dukke frem
i Horizonten, han passerer Hirtsholmene, med deres Fyrtaarn, lille
Kirke og tarvelige Boliger, ved Fiskerleiet Bangsbo faaer han Lods,
og snart ligger han vel fortøiet i Byens rummelige og sikkre Havn.
Havnen har Plads til omtrent trehundrede Skibe; under Stormen
hersker her den største Travlhed, det ene Skib kommer ind efter det
andet og snart er der opfyldt med alle Nationer, som ligge blandede
imellem hverandre. — Alle maae i Land for at sætte Telegraphen i
Arbeide; dernæst gaaer Touren til Gjestgivergaarden, hvor de længe
savnede Aviser og Madam Jelstrups fortræffelige Bevertning, i
Forbindelse med en rigtig luun Passiar, snart bringe alle overstandne
Besværligheder i Glemme.
Byen er reenlig og net; paa Gruud af den store Afstand imellem
Husene har den en betydelig Udstrækning. Alt synes at tyde paa
Velstand og Opkomst, saa at man har vanskeligt ved at tænke sig,
at hele Byen, som Pontoppidan beretter, i Aaret 1748 blev solgt til
Peder Hansen Høier for 4000 Rigsdaler — det var den Gang. — Lidt
Nord for Havnen ligger i en lille Skandse et mærkeligt, rundt
Kampe-steens-Taarn, om hvilket Frederikshavnerne fortælle, at det var
Tordenskjolds Tilhold, og hvor Matroserne troe, at de skulle indespærres*
hvis de gjøre Optøier paa Gaden om Natten. Forøvrigt tjener Taarnet
til Opbevaringssted for noget Krudt og Krigsmateriale, og Byen har i
den Anledning en Commandant med en Snees Mand i Garnison.
Nord og Syd for Byen ere Forskandsninger, og lidt Nord for Taarnet
findes et Hornværk. Kirken blev indviet 1690; den er lille og uden
Taarn men godt vedligeholdt, og omgiven af en venlig Kirkegaard og
en lille Lund med Gange og nette Anlæg. Byens Omegn er smuk,
med Skove og høie Bakker, og den Besøgende vil altid bevare et
venligt Minde om Frederikshavn og dens Beboere.
G-refsens Vundcmiranstalt.
Have de politiske Forhold i de senere Aar ført det med sig,
at Badesteder i Tydskland ikke ere saa velseete i danske Øine som i
tidligere Dage, er det naturligt, at Blikket ikke alene rettes mod Syd
og Vest, men ogsaa mod Nord, naar man ønsker at sætte nye istedetfor
de gamle bekjendte. Allerede i en for tre Aar siden udgiven Piece
har Conferentsraad Bang, som med sjelden Udholdenhed og stort
Kjendskab har omfattet Alt, hvad der angaaer Balneologien, paaviist,
hvilke »Badesteder i Schweitz og Frankrig der kunne træde istedetfor
de tydske«. Da det vist interesserer ogsaa at lære de Badesteder at
kjende, der ligge i vort Broderrige Norge, have vi tidligere givet en
Skildring af Sandefjord; vi skulle her fortsætte dette Emne med Grefsens
Badeanstalt, hvortil der er saa meget større Anledning, som Normændene i
den senere Tid alt mere og mere besøge og have Tillid til de indenlandske
Bade, medens de tidligere ansaae Udlandet for det Sted, hvor Vandets
lægende Kraft alene kunde hentes.
Vandcuuranstalten Grefsen ligger en halv Miil fra Christiania,
500 Fod over Havet, under Grefsenaasen i et Parkanlæg, der Aar for
Aar forskjønnes; den er stiftet af et Actieselskab og har nu bestaaet
i en halv Snees Aar. Tidligere var Grefsen kun bekjendt som et af
de Punkter, hvorfra man havde den videste og herligste Udsigt over
Christianiadalen; nu tye saa Mange did, at det som oftest er vanskeligt
at finde Logis der. I Hovedbygningen er der i første Etage indrettet
den fornødne Leilighed til Inspecteuren og Restaurateuren; i anden
Etage findes, foruden en stor Spisesal, endeel Værelser tilleie. Desuden
er der flere Logishuse, af hvilke den lille lave, saakaldte Fruerstue, er
for de mest sygelige tildeels sengeliggende Damer. Mellem
Restaurations-bygningen og Badehuset ligger Festlocalet.
De betydelige Fyrre- og Granskove, der omgive Badestedet mod
Nord, fylde Luften paa dette Sted med en Vellugt og Friskhed, der
er enhver Besøgende paafaldende, og har en særdeles heldig Indflydelse
paa nervesvage Personer. Ved Curen benyttes det rene Kildevand fra
Grefsen; ved de varme Bade og Dampbadene tilsættes en
Furubars-extract, der baade forøger Badets Behagelighed og yttrer sin lægende
Kraft ved rheumatiske og nerveuse Lidelser. Badetiden er fra 1ste
Juni til ind i September.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
