Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herregaarden Basnæs.
Paa Sjællands Sydkyst, midt imellem Borreby og Holsteinborg,
ligger Herregaarden Basnæs. Den har en meget smuk Beliggenhed,
ved en af de Bugter, som Østersøen danner, med det vide Hav foran
sig og til begge Sider de smukke Skovpartier, som give hele Egnen
et varmt og venligt Præg, og skaffe Læ mod de fleste Vinde.
Basnæs opstod derved, at i Midten af det femtende Aarhundrede
oprettede Ridder Ove Lunge her en Hovedgaard af to smaa Bønderbyer
Bastnæs og Nybølle. Sjeldent har en Eiendom været paa saa mange
forskjellige Hænder og været underkastet saa mange Omskiftelser som
denne. Ved Udgangen af det attende Aarhundrede havde den saaledes
i lidt over hundrede Aar havt ikke færre end 21 Eiere.
Paa den Tid træffe vi Gonferentsraad Schutz som dens Eier;
han var en meget dygtig Mand, der udflyttede Bøndergaardene og
udskiftede Godset, hvorved Velstanden tiltog. Resterne af den afbrændte
Borg bleve nedrevne, tilligemed det store Taarn, og en ny
Hovedbygning blev opført i en tarveligere Stil efter den Tids Mode.
Eiendommen steg ved disse Forbedringer saameget i Værdi, at den i 1809
solgtes for 340,000 Rd. til Justitsraad Fiedler. Han døde i 1829, men
Enken og Børnene beholdt Basnæs til 1838, da den kjøbtes af
Hofjægermester Jacob Scaveniu8 for 280,000 Rd. Den nye Eier anvendte
strax store Summer paa at ombygge Hovedbygningen, hvilket var
fuldendt i 1846; han deelte Jorderne og opførte en Afbyggergaard,
Trans-bygaarden, ophævede Hoveriet imod en fast Afgift af hver Gaard, og
ordnede Godsets Anliggender paa bedste Maade. Men Døden hindrede
ham 1851 i at fuldføre sine Planer.
Det nuværende Basnæs ligger paa samme Sted, hvor de tidligere
Hovedbygninger have været anlagte, nemlig paa den ene Side af en
stor, rund Holm, der paa den modsatte Side er bevoxet med store,
gamle Træer og omgivet med en bred Grav. To kolossale Steenbroer
føre over Graven, den ene til den rummelige, af gule Steen nybyggede
Ladegaard, og den anden til Haven. Hovedbygningen er beklædt med
mørkerøde Steen; den indeholder en høi Kjelderetage, en Hovedetage
og en Messaninetage. To lave ottekantede Taarne ved den takkede
Gavl ud mod Ladegaarden og et høit kreneleret, fladt Taarn ved den
modsatte Gavl, give Bygningen et anseeligt Udseende, hvortil en lille
fremspringende toetages Fløi bidrager, med aabne Buer til
Gjennem-kjørsel, og et stort fremspringende Karnapvindue til det derværende
Bibliothek. Bygningen er opført efter Tegning af afdøde Professor
Hetsch. Den er ikke i nogen bestemt Stil, men tager sig godt ud
og afgiver et smukt Herresæde, der indvendigt er indrettet og udsmykket
efter Nutidens Fordringer og Smag.
Haven er udstrakt, med en Blanding af gamle, store Alleer og
moderne Parkanlæg, som til de tre Sider danne en venlig Ramme om
Hovedbygningen. En smuk Gartnerbolig i Schweitserstil, rummelige
Drivhuse, samt et med Vand omgivet og i en smuk Stil anlagt Huus
til Fjæderkreaturer af alle Slags, danne Partier i Haven; fra den har
man en viid Udsigt til det aabne Hav og til de mange Smaaskove,
som mellem grønne Enge og frodige Marker strække sig langt i det
Fjerne, saa at Basnæs har en Omgivelse, der i Venlighed overgaaer
de fleste Herregaardes og gjør det til et behageligt Opholdssted,
ligesom det er en stor og indbringende Besiddelse.
Christiansdal paa Fyen.
I Aaret 1183 stiftede Biskop Simon af Odense, paa
Nonne-bjerget udenfor denne By, et Nonnekloster af Augustinerordenen og
8kjenkede det Hjallese Kirke. Klostrets Förbliven der varede
imidlertid kun til Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, paa hvilken Tid
det forflyttedes til Dalum, en halv Miil syd for Odense, ved Aaens
venstre Bred. Dalum-Klosters Historie frembyder ikke nogen stor
Mærkelighed, det maatte da være, at dets Beboere, der styredes af en
Prior og en Priorinde, ikke stode i det bedste Ry for Tugt og
Sædelighed, hvilket maaskee gav Foranledning til, at Odense Skrædder
Herr Skræp, med en udvalgt Bande, i Begyndelsen af Grevens Feide
stormede Dalum Kloster og mishandlede Nonnerne, men rigtignok
senere tilligemed sine Stalbrødre maatte bøde med Livet for denne
Voldsgjerning. Klostret blev efter Reformationens Indførelse inddraget
under Kronen og forlenet til Adelige. Det fik ofte Besøg af Kong
Christian IV paa hans Reiser, og paa dette Sted havde han sit
Hoved-kvarteer i Aaret 1627 under de Keiserliges Fremtrængen paa den
jydske Halvø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
