Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I den derpaa følgende Tid gik Dalum-Kloster efter
Souveraini-tetens Indførelse i 1660 over til Privateiendom, og iblandt dets første
Eiere nævnes Geheimeraad Diderik Schultz, der gav det sit nuværende
Navn Christiansdal efter Kong Christian V. Den derpaa følgende
Eier, Geheimeraad Gabel, solgte det i Aaret 1718 til Kongen, der
indlemmede det i det fyenske Rytterdistrict. 1764 blev det kjøbt af
Kammerherre Christian Benzon, i hvis Familie det den Dag idag endnn
er. Christiansdal, der i Slutningen af forrige Aarhandrede udgjorde et
Areal af 815 Tdr. Hartkorn, har først været substitueret for Stamhuset
Cathrinebjerg og senere for Stamhuset Lønborggaard, men ved Salg af
alt Bøndergodset er Christiansdal blevet udløst og er fra 1855
Privateiendom. Det udgjør saaledes nu, med sit 14 Tdr. Land store, smukke
Parkanlæg, kun en Lysteiendom.
Paa Klostrets gamle Grund reistes den nuværende Hovedbygning,
der bestaaer af et toetages Huus med Kvist og en Altan, der bæres
af Søiler. Begge Sidefløiene føre ud til den forbiløbende Landevei,
paa hvis modsatte Side den gamle Klosterkirke, Dalums Sognekirke,
ligger. Den er bygget af Muursteen, med Skibet i samme Høide som
Taarnet. En Udbygning paa Kirken benyttes som Begravelsescapel,
og det synes som om en underjordisk Gang i sin Tid har ført fra
Kirken til Klostret, idetmindste forefandt man for nogle Aar siden ved
Udgravning af en Gruusgrav Resterne af en saadan hvælvet Gang.
Lindesnæs.
Dette Forbjerg, hvis Navn i Oldtiden var Lidandisnes, men
nutildags ofte for Kortheds Skyld blot kaldes Næsset, og som ligger
under 57° 57’ 45“ Brede, er som bekjendt den sydligste Spids af
Norges Fastland, medens der af de mange Smaaøer, som omgive dette
Lands Kyster, og danner dets saakaldte Skjærgaard, er et Par
ubeboede Holme, som ligge nogle Minutter sydligere. Lindesnæs har
ogsaa fra Arildstid af tjent som Grændse mellem de to Hoveddele af
Landet, det Søndenfjeldske og det Nordenfjeldske, en Inddeling, som
er grundet i Bjergsystemets Retning fra Nord mod Sydvest; først i
senere Tider har man begyndt atter at dele det Nordenfjeldske i to
Partier, saaledes at Strækningen mellem Lindesnæs og Stat, et
Forbjerg i Bergens Stift, nu stundom særskilt kaldes det vestenfjeldske Norge.
Lindesnæs er forøvrigt en bjergfuld Halvø, der stikker omtrent
to danske Mile ud i Havet, og paa hvilken der ligger adskillige Gaarde,
beboede for det meste af Lodser, hvis Dygtighed er almindelig berømt.
Allerede langt tilbage i Tiden har dette for Søfarende yderst vigtige
Punkt været forsynet med et Fyr; fra dette, der ligger i en Høide af
150 Fod over Havfladen, og kan iagttages i en Afstand af 6 til 7
Sømile, har man en prægtig Udsigt over Skagerrak. I godt Veir vil
man herfra, som fra Helsingborgs »kärna« eller fra Kronborg, kunne
iagttage en talløs Mængde Seilere af alle Verdens Nationer. Halvøen,
der har en forholdsviis ikke saa ringe Brede, forbindes med det
egentlige Fastland ved en Landtange eller et »Eid«, Spangereid kaldet,
som udgjør et Annexsogn under Søndre Undals Præstegjeld i Mandals
Provsti. Det lave og flade Spangereid er bekjendt ved flere, endnu
hos Almuen bevarede Oldsagn. Ikke alene viser man her to store
Stene, hvor Einar Thambeskjælver skal have skudt til Maals med
sin Bue, men Navnene Guldvigen, Aslaughaugen og
Kraka-bækken sættes endog i Forbindelse med Ragnar Lodbrok selv,
hvis Dronning Aslaug, en Datter af Sigurd Fofiiersbane og Skjoldmøen
Brynhild, her skulde være bleven opfostret under Navn af Kraka af
gjerrige Bønderfolk, der havde dræbt hendes Fosterfader, bemægtiget
sig hans Skatte og ladet Barnet vogte Kvæg, indtil Ragnar Lodbrok
ved en Hændelse landede her, blev opmærksom paa Pigen og af
Beundring for hendes Skjønhed og Klogskab tog hende til sin Dronning.
Allerede Historikeren Torfæus hørte her dette Sagn i det syttende
Aarhundrede, og den for nogle Aar siden afdøde Digter C. N. Schwach
har oplyst, at det endnu i vore Dage lever mellem Folket.
Lier Præstegjeld ved Drammen.
Den Reisende, som drager over Land fra Christiania til
Nabo-staden Drammen, kommer først gjennem det venlige Asker
Præstegjeld, der udmærker sig ved mange smukke Bugter af Christianiafjorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
