- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 3 /
46

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der gaaer en Mand opad Gaden, med en Løb paa Ryggen: han
har været ude at fiske og fører nu sin Fangst hjem. Hans Nabo har
allerede sat sig paa sin * Krakk», med en Ballie foran sig, og er ilag
med at gjøre de Sei istand, som han fiskede ude paa Nalsø Fjord.
Længere oppe staae to Mænd og tale ivrigt med hinanden. Det er et
klingende Sprog, omtrent som Svensk at høre, med haarde og meget
bløde Lyd imellem hverandre. Man gjenkjender mange danske Ord,
fordreiede og forvansket ndtalte: det er Thorshavns Maal, hverken
rigtigt Færøsk eller rigtigt Dansk.

Lad os følge med den Mand, der gaaer med Fisken paa Ryggen!
Den lave Dør er i Gavlen; den staaer aaben, og der strømmer en
stærk Tørverøg ud ad den, thi der er tændt Ild paa for at koge
noget af den Sei, som nylig er fisket. I Stuen er der Leergulv, og
Alt er sodet og gjennemrøget. Indenfor denne Røgstue, hvor inan mest
opholder sig, er et Slags Dagligstue, paa Siderne af den ere
Sengestederne slaaede fast, og disse, tilligemed et Bord, et Par Bænke,
nogle faa Skaale og Kar og en Tranlampe af Jern under Loftet, er
det eneste Bohave. Men Manden er venlig og gjestfri, som Færingerne
i Almindelighed, og meget opvakt: han vil gjerne tale om Alt, hvad
der har aandelig Interesse. Thi Færingerne ere et velbegavet Folk,
med langt større religieus Inderlighed og langt flere aandelige Interesser
i det Hele end den danske Almue. Derfor vil Ingen fortryde at gjøre
en Reise til Færøerne, baade for at see en eiendommelig romantisk,
vild Fjeldnatur i det store Nordhav, og for at lære et lille Folk at
kjende, der vel endnu staaer som et Mønster paa den ægte nordiske
Alvor og aandelige Opvakthed.

Stemshesten.

Stemshesten er et Forbjerg, der strækker sig ud i Havet
mellem Fogderierne Romsdalen og Nordmøre i Throndhjems Stift; de
nærmeste Byer ere Molde og Christianssund. Forbjerget, der udgjør
Spidsen af en indtil 2500 Fod høi Halvø, er vel bekjendt blandt alle
Søfarende som et af Kystens vigtigste Sømærker; men da der omkring
Stemshesten ikke findes nogen Skjærgaard, er Farvandet ilde berygtet
blandt de usøvante Reisende, som med Dampskib befare Kysten og

ofte i haardt Veir maae passere forbi i rum Sø. I 1733 stiftede
saaledes Christian VI og hans høie Følge et ubehageligt Bekjendtskab
med Farvandet ved Stemshesten; udmattede og søsyge kom Hoffolkene
endelig til Aalesund, dengang endnu kun et lidet Strandsted. Her
maatte de for Storm og Blæst ligge »veirfaste« i otte Dage, hvorfor deres
ufrivillige Opholdssted i den trykte Reisebeskrivelse charakteriseres
som «Taalesund« (!).

Færder.

Ved Indiebet til Christiaoiafjord findes to Holme af dette Navn,
Store- og Lille-Færder, der ved deres Høide og Beliggenhed i
Mundingen af en saa betydelig Havbugt afgive gode Kjendemærker for
Søfarende. Paa Store-Færder anlagdes derfor allerede 1697 et Fyr i
en Høide af 210 Fod, der, ligesom Lindesnæs’, var en af de allerældste
Bygninger i sit Slags i Norge. Na er det for omtrent ti Aar siden
flyttet til Lille-Færder, hvis Fyrtaarn er af første Orden og bygget af
Jern. Det hører til Hovedledene i den Række af Fyr, der omspænder
Skagerrak. I Nærheden har man et andet Fyr, Fugle huk, der er
•anlagt af Hensyn til den særlige Fart paa Christianiafjorden, medens
Lille-Færder mere er beregnet paa den egentlige Havseilads.

St Karin i Visby.

Cxotland er et jættestort nordisk Herknlannm og Pompeji; vel
er det nærmest paa Visby, man tænker, naar Talen er om de stolte
Minder fra Gotlands stolte Fortid, og forsaavidt har man Ret, som
Visby ikke alene var Gotlands Hovedstad, men den rigeste blandt alle
Nordens Stæder, og nu, da den længst er nedstyrtet fra sin svimlende
Høihed, gjemmer den naturligviis ogsaa et større og prægtigere Antal
Ruiner, end der noget andet Sted findes samlet paa saa snevert
et Rum; man gjør dog ligefuldt det øvrige Gotland Uret, hvis man
glemmer dets vidunderlige Rigdom af herlige Oldtidslevninger over Visby.

Af Gotlands kostelige Kirkebygninger kommer visselig en god
Deel paa Visby, men desværre — de fleste af disse ere Ruiner, stolte,
deilige Ruiner, men dog Ruiner! Af de atten Kirker, som man kjender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/3/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free