Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Byens Velmagtsdage, staaer endnn kun een ved Magt, og ti ligge
i Ruiner, medens syv og maaskee flere ere sporløst forsvundne. Den
mærkeligste blandt Ruinerne er Helligaandskirken, den stolteste er
St. Nikolaus, den yndigste, det seer man med et halvt Øie, er
St. Rar in, som med Rette er kaldt: »den skönaste ibland de sköna«.
St. Karin, der formenes at være fra Aaret 1160, er en
Franciskaner-kirke, men Franciskanerne kom først til Visby 1233. Hvis man ikke
vil antage, at de strax kom i Besiddelse af en ældre Kirke, maa den
altsaa omtrent være bygget for lidt over sexhundrede Aar siden.
Formodentlig har den lidt betydeligt, da Valdemar Atterdag 1361
stormede og indtog Visby, skjøndt man ganske vist lægger langt mere
af Visbys senere Vanskjebne paa Kong Valdemars Skuldre, end han
nogensinde har forskyldt. Saa begyndte man 1376 Chorets Bygning,
hvor hidtil et Par offentlige Bade havde ligget, og Biskop Nils i
Linköping lagde egenhændigt Grundstenen. 1391 indviede Erkebiskop
Henrik i Upsala baade Høialteret og det store Alter i Choret. 1397
opførtes sex Hvælvinger over de fire Piller nærmest Choret, og en ny
Altertavle anskaffedes. 1402 styrtede sex gamle Hvælvinger ned, men
en Comet truede da ogsaa paa Himmelen lige fra Fastelavn tilPaaske;
derimod opførtes sex andre Hvælvinger af Nyt. 1404 byggede Broder
Hans fra Riga Orgelet. 1408 bleve Chorstolene og Chorets øvrige
Træværk færdige. Og endelig blev hele Kirken med sit nye Chor
paany indviet den 25de Septbr. 1412 »Gud til Ære samt St.
Catha-rina (St. Karin), St. Maria Magdalena, St. Franciscus, St. Antonius,
St. Ludvig og St. Clara«. Til Faddere havde den tre Borgemestere
med deres tre Koner og ni Raadsherrer med otte Koner og den
Niendes Moder samt Slotsfogeden med Kone. 1413 bleve endelig
Hvælvingerne færdige, og Annalerne kunde nu udbryde: »Opus est
eom-pletum«! (o: Værket er færdigt). — Men dens gode Dage varede knap
i fire Menneskealdere. Sandt nok, da vare alle dens tretten Faddere
og tretten Faddersker forlængst hensmuldrede, men foruden Vorherre
selv havde den jo ikke mindre end sex Helgener at stole paa, og man
skulde derfor have ventet den blidere Kaar end dem, som kom.
St. Karin er en saakaldt Basilika. Mod Øst har den et
fem-sidet Chor, mod Vest et Vaabenhuus og mod Syd flere Tilbygninger.
Choret er af huggen Steen, i en reen og ublandet Spidsbuestil; igjennem
Kirkens Længde gaae sex Par ottekantede Piller, som dele den i et
Hovedskib og to Sideskibe; men den lunefulde Regelløshed i disse
Piller og deres Ordning viser en mærkelig Uafhængighed af, man kunde
vel sige en kjæk nordisk Trods imod den antike Bygningskonsts
Symmetri. Saavel af Hovedskibets som Sideskibenes Hvælvinger ere
kun de fine, spidsbuede, stærkt listede Hovedbuer tilbage, og selv
igjennem dem skinner Dagen paa mangt et Sted; men den ene Steen
binder dog den anden, og de fine Buer, der halvveis svæve i Luften
og stadigt true med at styrte ned, holde desuagtet sammen og gjøre
et uforglemmeligt Indtryk paa Beskueren, saaledes som han fra Dybet
seer dem aftegne sig paa den blaae Himmel og seer dem kronede og
krandsede af Træer og Buske og grønne Slyngplanter. — Alle de
ældre Kirkedøre og Vinduer vare oprindeligt rundbuede. Choret har
syv høie, spidsbuede Vinduer, som skraane baade indad og udad;
endnu have de deilige gothiske Ornamenter. 1 Choret findes en
Dør-omfatning af Steen, som forbauser ved de udmærket udførte og slebne
Ornamenter og rige Lede værk. — Sacristiet er heelt tilintetgjort; af
Høialtere, findes der heller intet Spor, derimod nok af Sidealtere, af
Alterskabet og af Præstens Stol (»sedile«); hvor fordum Kirkegulvet
laa med de mange Ligstene, er der nu kun en Græsmaatte, fra hvilken
Vedbenden slynger sig op ad Mure og Piller. — Fra d$t søndre
Sideskib førte to rundbuede Døre og en spidsbuet med
Kløverblads-omfatning ind til det deilige Kloster, hvis Forfatning nu er den samme
som Kirkens. I Muren i dette Sideskib er der en Trappegang, som
førte op til Klostercellerne og derfra videre, igjennem hele Muren, til
det gamle Kirkeloft. — Udvendigt er Choret prydet med sex
Støttepiller, der staae over tre Alen frem, stige op i Afsæt og ende med
Spidsgavle, hvis øverste Prydelser imidlertid længst ere afbrudte. Det
var Midalderens fromme Symbolik, som her vilde afbilde Tornekronen.
Nu breder et yppigt Muurgrønt sig over Pillerne og snoer sig langs
Murene ind ad Vinduesaabningerne.
Skaralid.
Fra Landsbyen Röstånga i Skaane gaaer Veien nd gjennem
Nakarpshage, en reen Bøgelund, hvor »Tråsten« og • Solsvarten« fløite,
og Nattergalen sværmer paa hjemlig Viis. Hist og her staaer en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
