Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Tønsberg.
Ligesom det Første, man fra Søsiden seer af Tønsberg er
Slotsbjerget med dets maleriske Udkigstaarn, bygget hvor forhen det
gamle Tønsberg Slot kneisede og hvorfra nu de driftige
Tønsberg-Skibsrhedere holde Udkig efter deres talrige Skibe, naar disse ventes
hjem fra de lange Reiser og fra dristige, farefulde Fiskertog i Ishavet,
saaledes gjelder den Reisendes første Udflugt i Byen ogsaa gjerne
Slotsbjerget, idet man fra Taarnet nyder en herlig Udsigt, saavel
ind over Landet og Fjorden, som ud mod Havet, hvor man i det
Fjerne endog øiner Færders Fyrtaarn. Fra dette ophøiede Standpunkt
faaer man et godt Overblik over den travle Virksomhed, der hersker
overalt langs Søen, paa Skibene og paa Værfterne, ligesom de smukke
Villaer hinsides Fjorden bevise, at Driftigheden og Virksomheden belønnes.
Ved Foden af Bjerget ligger et Par Rækker Huse og Søboder
paa en smal Strimmel Jord, som ender i en flad Strandbred og grændser
lige til det steile Fjeld, hvis Fod ved Høivande her beskylles af Søen,
hvorfor der er bygget en Bro, som saaledes langs Klippevæggen danner
Fortsættelse af Gaden. Herfra seer man Jarlsberg Slot paa den
anden Sidé af Fjorden, og her fandt i 1858 et Jordskred eller rettere
en Sænkning af Grunden Sted, hvorved sex Huse i Løbet af nogle
Timer sank i Søen. Hvor disse Huse stode, er nu saa dybt Vand, at
store Skibe kunne flyde med fuld Last. Det var ikke Jordskjælv, der
foraarsagede Ulykken, men det antages, at Sænkningen hidrørte fra en
underjordisk Sammenstyrtning, hvilken Formodning bestyrkes derved,
at man flere Steder hører en brusende Lyd inde i Slotsbjerget, som
om det kunde være af Vandfald, der styrte ned i Huler i Fjeldet.
Iøvrigt skal Grunden i denne Deel af Byen, især langs Søen, være
temmelig slet. Man er saaledes ved Gravninger oftere truffet paa
Masser af Tømmer, der ligesom i Flaader hvile paa svære Granstammer
som Pæle. Endogsaa længere inde i Byen, nemlig paa Torvet, har
man, da der gravedes i Grunden til det nye Raadhuus, temmelig dybt
nede fundet en heel Baad fastgjort ved en Pæl. Her maa rimeligviis
en lignende Sænkning engang have fundet Sted, eller ogsaa maa man
antage, at Søen har naaet op til den saakaldte Møllebakke og at
Grunden til den nedre Deel af Byen er indvunden fra Fjorden ved de
omtalte Tømmerflaader som Grundlag for senere Opfyldninger.
Paa Møllebakken, hvorfra man ogsaa har en smuk Udsigt over
Byen og Fjorden, findes to Kæmpehøie, hvoraf den ene, paa hvilken
en gammel Mølle staaer, siges at være over »Sortebroder Knud«, og
den anden, som viser Spor af Udgravningsforsøg, kaldes Erik Blodøxes
Høi. I Nærheden af Jarlsberg Slot findes endnu en tredie Gravhøi,
der vises den Reisende som Bjørn Farmands Hvilested. Hvis disse
tvende sidste Angivelser ere rigtige, have altsaa Harald Haarfagers to
Sønner fundet deres Hvilested ved Tønsberg.
Bogesunds Slot.
£ln af Prydelserne for det smakke Indløb til Stockholm fra
Saltsjösiden er Bogesund, der med skovklædt Fod stolt reiser sig fra
sin Klippe og kiger over de lavere Øer og Skove langt hen over det
skinnende Vandspeil, mod Vest henad Stockholm til, mod Øst til den
nærmere Nabo Waxholm. Bogesund opførtes i Aaret 1670 af Rigets
Drost Grev Per Brahe, som ved ædel fædrelandsk Virksomhed har sat
sig et Minde paa begge Sider af det Bottniske Hav, men tillige gjort
sig bekjendt som en ægte Fuldblods-Aristokrat efter sin Tids Aand.
I sin Ungdom blev Bogesund allerede aftegnet med sine høie Mure af
Erik Dahlberg, og omtrent saaledes saae det ud endnu for faa Aar
tilbage, naar man fraregner den Indflydelse, som Tidens Tand har
haft. Da besluttede den nuværende Eier, Friherre Nils Abraham
von Lantingshausen von Höpken at føie Taarne til de gamle Mure og
desuden indenfor disse at indrette en Kirke til Gudstjeneste for sine
Undergivne. Eieren behøver vist ikke at frygte gamle Grev Pers
Hevn, skjøndt denne paa en Steen har ladet indhugge en Advarsel
paa Vers til Efterkommerne, om ikke at være forhippede paa at ville
forbedre hans Værk. Stenen findes der endnu, og den gamle Greves
Kvad begynder saaledes:
»Mången denoa gålen (gården) prisår,
Dhen tån ändrar år ej visår.
Vörda tina föders slöjder,
Therutaf the hade fröjden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
