Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Arter, raen hvad der findes udfolder sig i kort Tid til en sjelden
Fylde under den stadige Indvirkning af Solen, der om Sommeren er
over Synskredsen Dag og Nat. Det friske Birkeløv udbreder en Duft,
som man her sætter ligesaamegen Pris paa, som man sydpaa skatter
Duften af den første Sommerrose. Trævæxten bestaaer kun af
Dverg-birk, Træer med meget krogede Stammer af 5 til 6 Alens Høide, der
enkeltvis tage sig meget kummerligt ud, men gjøre god Virkning i
større Klynger.
Fra Fjeldet tilvenstre for Husene er den anden Skizze opad
Elven tagen. Fossen i Baggrunden danner for en Deel Grændsen
mellem Rusland og Norge; lige indenfor den ligger et russisk Gapel
og en lille Finneby, bestaaende af en Snees Hytter, der ligesaalidt
som Capellet ere Pragtbygninger; langs den nærmeste Fjeldryg tilhøire
ere de Steenrøser reist, der betegne Grændsen. Elven er paa denne
Strækning fuld af Lax, og Elvenæs bliver som Følge heraf om
Sommeren stadigt besøgt af Engelskmænd, som der tilbringe sex Uger ved
den ene Ende af en Fiskestang; i et saadant Tidsrum fiskedes her af
af een »sportsman« omtrent 2000 Pund Lax. Fisken overlade de
Befolkningen til Saltning og Føde, og forbeholde sig kun den Fornøielse
at fange den. En Skyggeside har Livet paa Elvenæs, selv om
Sommeren; her mylrer nemlig af Myg og Fluer, og de fleste Midler mod
dem blive uden Virkning — Myggevand, Myggeslør, der i Poseform
trækkes over Hovedet og snøres under Armene eller om Halsen, Alt
er til lige liden Nytte, dersom man falder i disse Rovdyrs Smag; de
besværlige Insecter skaffe sig Indpas overalt, ude som inde. Yderligt
comisk er det at see et heelt Selskab i et Værelse, under
Bestræbelserne for at rense Luften, tee sig som om de led af »delirium tremens«,
og naar saa Antallet af Fjendens Combattanter er nedbragt til et
taaleligt Minimum, gaaer Døren tilfældigviis op, Reserven flyver ind,
og man kan begynde Sisyphusarbeidet forfra.
Saaledes omtrent er Forholdet i en af Finmarkens mere
begunstigede Egne om Sommeren, og da kan der for en Tid være meget
bravt; men denne Herlighed varer kun to til tre Maaneder, saa kommer
Vinteren. Solen, der før var oppe hele Døgnet igjennem, bliver nu
ganske borte, saa at man kun midt paa Dagen har en Dæmring, Sneen,
som nok har kunnet faae det Indfald at gjeste En en enkelt Dag i
hver Maaned ogsaa i Sommertiden, dækker snart Alt, og Isen lægger
sig. Dette har intet Tillokkende for den Fremmede, men disse Egnes
Beboere vide at afvinde endog Vinteren Behageligheder. I et District,
hvor Sommerveie8 Anlæg paa Grund af den lette Samfærdsel tilsøes
vilde være den vanvittigste Luxus, er der nu Vei overalt for Renen
med Pulken; nu komme Skierne frem og Besøg aflægges Naboerne
imellem, man maa kun ikke være bange for lange Afstande, og man
maa ruste sig vel mod Kulden ved at krybe i Rensdyrham fra Top til Taa.
Fæstningen Fredriksborg udenfor Stockholm.
Det gamle Fæstningstaarn Fredriksborg, der ligger paa
Vermdön ved et fra Tr&lhafvet indløbende Sund, fra gammel Tid kaldet
Oxdiup, tre Fjerdingvei fra Vaxholm, var i sin Tid det første
Fæstningstaarn i vor Verdensdeel. For sin Berømmelse og sin Tilværelse kan
det takke et i Sverigs Historie sørgeligt Afsnit.
. Det var efter Carl XITs Død og efterat de russiske Ødelæggelser
i Aaret 1719 havde vakt den Tids Styrende af deres dybe Slummer,
at Befæstningen af dette vigtige Indløb til Stockholm for ramme Alvor
kom paa Dagsordenen. Thi her kunde Fjenden seile ind uden at
forulempes af Vaxholms Fæstning, og omkring Rindön og Tynningelandet
bane sig Vei op til Hovedstaden. Allerede i Erik XIV’s og Johan III’s
Dage omtales Befæstningerne ved Oxdiup, men de bestode rigtignok
blot af nogle ubetydelige Jordvolde til Understøttelse for de
Forsænkninger, som allerede Gustaf I foretog i dette Sund.
I Aaret 1724 begyndte man paa Fæstningen og fuldendte den
1735. Den bestod dengang af det store Taarn, den nede ved Søen
liggende fiirkantede Bygning, kaldet »Capunieren«, og nogle andre
Værker, i det Hele bestykkede med flere hundreder Kanoner. At den
efter den Tids Forestilling var en ganske anseelig Fæstning er vist, og
Russerne skulle mere end een Gang have betænkt sig paa at udsætte
sig for dens Ild. Men den nye Tid er kommen med sine forandrede
Principer for Fæstningers Bygning, og man har allerede længe anseet
Veteranen ved Oxdiup for overflødig og bestemt den til Undergang.
Den er endog bleven plyndret til Fordeel for andre nyere Bygninger
og nu skal den ganske sløifes. En Tid har den været degraderet til
Magazin, og til en anden Tid var den hævet til Rang, Hæder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
