Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blinde Fader, og Natten blev tilbragt mellem Klipperne nnder aaben
Himmel. Men alt eftersom Oplysningen steg, svækkedes Troen paa
Kildens undergjørende Virkninger; de Besøgendes Antal blev mindre
og mindre, det forhen ikke saa ganske ubetydelige Pengebeløb, som
indsamledes til Fordeel for Sognekirken, svandt ind til en reen
Ubetydelighed, og i Slutningen af forrige Aarhundrede ophørte disse
Kilde-reiser ganske.
Bø Kilde, som den almindeligt benævnes af den prosaiske Nutid,
er dog endnu det mest besøgte Punkt ved Helligdomsklipperne; her
findes ogsaa en god Nedgang i Kløften, Bænke og andre saadanne
Bekvemmeligheder, som den Reisende ellers i høi Grad savner. Er
Veiret uroligt, og gaaer Søen paa Land, da er det ikke muligt at naae
ud til Kilden; kun naar Havet er stille, kan man komme derud over
de løsrevne Granitblokke ved Foden af det høie Klippeskjær. Paa
Bunden af Fordybningen kan man see Vandet stadigt vælde frem. Det
er en ikke ualmindelig Skik, at de Besøgende kaste nogle Skillinger i
Kilden, et Offer, der stundom bringer en eller anden ungdommelig
Speculant til nærmere at undersøge Stedet. Med lidt Forsigtighed kan
man begive sig endnu længere ud til en Udsigtssteen, der i den senere
Tid er bleven forsynet med et Jernrækværk.
Klosterruinen paa Hovedøen i Christiania Fjord.
Blandt de mange smukke Pnnkter, som omgive Norges
Hoved-stad er der eet, som vel ikke er det skjønneste, men i ethvert Tilfælde
det mindst bekjendte, det er den saakaldte Ho ve dø i Christiania Fjord.
Øen ligger omtrent en Fjerdingvei fra Byen lige overfor Fæstningen;
den har Form af en Halvkreds, er paa det længste omtrent en halv
Fjerdingvei og ikke halvt saa bred, bedækket med Buske og Krat; til
den ene Side løber den ud i et Næs, bevoxet med frodig Birkeskov.
Et Kvarteers Gang fører En under stadig Opstigen til Øens
Mærkværdighed: de store Klosterruiner.
Dette Kloster blev stiftet 1149 af engelske Cistercienser Munke
fra Kirkestad i Lincoln, og indviedes til Jomfru Marie og den hellige
Edmund. Det var i stadig Fremvæxt i de paafølgende Aarhundreder.
Omtrent 1458 bleve de ved Munkeliv-Klosters deelvise Ødelæggelse
huusvilde Brigittinere forflyttede til Hovedøen, medens de derværende
Cisterciensere droge til Bergen og besatte hint Klosters Levninger; en
Snees Aar efter vare dog begge Ordener atter i deres forhenværende Boliger.
Da Christiern II i Slutningen af Aaret 1531 kom til Norge, slog
den daværende Abbed, Hans Anderssøn, sig paa hans Parti, hvilket
senere, Natten til den 21de Januar 1532, gav Kong Frederik I’s
Befalingsmand paa Akershuus, Mogens Gyldenstjerne, Paaskud til at
overfalde Klostret. Abbeden blev draget ud af Sengen og ført fangen
til Slottet, Klostret udplyndret og afbrændt. Ilden maa have raset
meget stærkt; ved Udgravningerne har man fundet Glas af
Vindues-ruderne, stærkt beskadiget af Branden, samt Bly-Indfatningerne
sammen-smeltede i Klumper, ligesom ogsaa en Gravsteen i Gulvet ved Ildens
Paavirkning var blevet saa skjør, at den faldt i mange Stykker ved
Optagelsen. — Reformationen indtraadte endnu forinden noget alvorligt
Skridt var gjort til Klostrets Gjenopbyggelse; dets faste Eiendomme
bleve lagte til Akershuus, ligesom dets Levninger bleve anvendte til
dette Slots Udbedring og Forskjønnelse. »Foreningen til norske
For-tidsmindesmærkers Bevaring« har fra Aaret 1845 af ladet foretage
Udgravninger der paa Stedet, samt udgivet Beretning om Resultatet,
ledsaget af Tegninger af de fundne Gjenstande.
Det er intet Under, at den mageløs deilige Natur, som til alle
Sider omgiver Øen, har lokket de der Indesluttede til, saasnart
Friheden var dem gjengiven, at ile bort, for at forsøge, om den dem
omgivende Verden var ligesaa skjøn at leve i som at see til. Ruinerne
ere af meget stor Udstrækning, men paa mange Steder kun tre til fire
Alen høie, et Taarn med et Stykke af en Vindeltrappe rager imidlertid
høiere i Veiret. Da alle Skillevæggene endnu staae, seer man
tydeligt, hvormange Rum Klostret maa have havt, samt deres Bestemmelse.
Det største af disse har været Kirken; nogle Stene med Buer, som
have hørt til Vinduesfordybninger, nogle Capitæler af Søiler, som ligge
omkring paa Jorden, og Fordybninger i Væggene til Sidealtere, vise
dette end tydeligere. Der hviler en egen Tiltrækning over det Hele;
en Mangfoldighed af Slyngplanter og en Rigdom af forskjellige Bær,
som groe i og om Ruinerne, forhøie det Maleriske og mildne det Alvorlige.
En Mængde knuste Ligstene ligge spredte omkring, kun een af
dem er heel, paa den staaer: »Her ligger Ragnhild Huusfrue, Holte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
