Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der udgjør Mälarens Bassin. Med sine tolvhundrede Øer gjør Mälaren
et herligt Indtryk, og blandt dens Stæder paa Nordsiden indtager
Westmannlands Hovedstad Westerås en høi Rang, hvad dens
henrivende Beliggenhed angaaer.
Den gamle Stad Westerås, tidligere Vestra[Aros, havde i
Middelalderen fire Kirker, fire Capeller, et Dominicanerkloster og et
»Hellig-aandshuus«. Staden har været Sæde for elleve Rigsmøder, blandt
hvilke de vigtigste var Rigsdagen 1527, da Katholicismens Magt i
Sverig knækkedes, og Arveforenings-Rigsdagen 1544. Det gamle Slot
paa en Høi ved Mälaren anlagdes i det tolvte Aarhundrede af Biskop
Ilianus, erobredes af Engelbrecht, befæstedes af Gustaf Wasa og
forsynedes af Carl XI med fire Taarne, der afbrændte 1713; nu er det
Landshøfdingens Bolig og Lensstyrelsens Sæde.
Størst Interesse har Byen dog vundet ved sin Domkirke, der
efter Sagnet skal være bygget af Westmannlands Apostel, den hellige
David; den indviedes 1271, og har det høieste Taarn (328 Fod) i
Skandinavien, tilbygget efter Tessins Tegning. Kirken er 153 Alen i
Længde og 61 Alen i Brede, og har en smuk Alterprydelse, en Gave
af Sten Sture den Yngre og Fru Christina Gyllenstjerna. I Kirken
hvile Rigsforstander Svante Sture og Kong Erik XIV; over den
Sidstnævntes Grav reiste Gustaf III et Mindesmærke, paa hvilket han lagde
Krone og Scepter, tagne fra Johan IIl’s Grav i Upsala.
Den Skikkelse, hvori Domkirken for et Aarti siden viste sig,
var ikke et Mindesmærke af saadan Rang værdig; derfor fik man
Rigets Stænder til at indgaae paa at udbedre den, og Arbeidet
overdroges Architekten P. I. Ekman. I 1856 udarbeidede han sine Forslag
til Ombyggeisen, der, efter at de havde erholdt kongelig Stadfæstelse,
begyndtes i Juni 1858; allerede den 10de November 1861 kunde
Kirken paany indvies til Gudstjeneste. Den betydelige Forbedring
viser sig som gedt gjennemført i det Hele og gjør et tilfredsstillende
Indtryk; saavel Prædikestolens som Stolestadernes Anbringelse er
hensigtsmæssig, og da hele Udbedringen er foregaaet under den
indsigtsfulde og konstelskende Biskop Fahlcrantzs Øine, borger dette for, at
de konstneriske Hensyn tilfulde ere iagttagne.
Børsen i Göteborg.
Göteborg er fra Ende til anden en Handelsby, og det er
derfor naturligt, at Alt, hvad der angaaer Handel og Søfart, vises en
særegen Opmærksomhed. Børsen er en Pragtbygning, som baade udmærker
sig ved ydre Skjønhed og indre Udstyrelse; den er et værdigt
Samlingssted for Handelens Matadorer, hvad enten de kaldes derhen af
Forretninger eller for at deeltage i luculliske Maaltider og glimrende Baller.
Grundstenen til denne Bygning lagdes af Kong Oscar den 1ste Juni
1844, og Architekt P. J. Ekman, der ledede Opførelsen, afleverede den
som færdig henimod Slutningen af 1849, hvorefter Indvielsen foregik
samme Aars 1ste December. Børsen er bygget i reen italiensk Stil,
og dens Facade, der vender ud mod Gustaf Adolfs Torv, hvor Stadens
Grundlægger, Heltekongen, er foreviget ved en Broncestatue af
Fogel-berg, er smykket med tolv Søiler af Støbejern, af hvilke de sex tjene
som Grundlag for en Balcon, og de sex udgjøre Fodstykke for
opstillede Statuer.
Bygningens Indre afgiver Rum til flere særskilte Localer, af
hvilke naturligviis. den høie og rummelige Børssal med et kolossalt
Brystbillede i Marmor af Kong Oscar er det fornemste. Det er udført
af Molin og opstilledes den 1ste December 1855. Fremdeles findes der
et Locale til Afholdelse af større Festligheder, i hvilket tvende store
Sale udmærke sig ved deres elegante Udstyrelse, med rige Forziringer
i Guld og smagfuldt Stuccaturarbeide. Af disse optager Festivitetssalen
Bygningens hele Brede og 40 Fod af dens Længde. Gulvet er
for-færdiget i Munchen af en Mængde Træsorter i forskjellige Farver,
sammensatte i Mosaikform. Kakkelovnene ere prydede med fire store
Statuer og over Dørene ere Thorvaldsens fire Aarstider anbragte. Den
anden Sal benyttes som Concert- eller Spisesal; desuden findes trende
Pragtværelser ved den førstnævnte og fem ved den sidstnævnte Sal.
Bygningen indeholder ogsaa en Restauration og et Conditori i en Række
Værelser. Til dens Opførelse medgik den for en mindre Stad temmelig
betydelige Sum af 225,000 Rd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
