Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo.
Det er en Selvfølge, ’at de forholds viis ret frugtbare og flade
Strækninger, der omgive den lange Folden- eller Christiania-Fjord, fra
umindelige Tider have hørt til de af Fremmede stærkest besøgte Egne
i Norge, og det er ogsaa her, hvor vi finde de første Sagn og
historiske Vidnesbyrd om S tæder i dette Land. Den første norske By,
om hvis Tilværelse man har Kundskab, var Skiringssal, nær det
nuværende Laurvig og altsaa liggende ved den nævnte Fjords yderste
Kystrand, men allerede paa den Tid, da Norge samledes til et eneste
Kongerige, var denne kun lidet bekjendte Handelsplads afløst af
Tønsberg, den ældste af Landets nu bestaaende Kjøbstæder. Det
er imidlertid mere end sandsynligt, at ogsaa inderst ved Bunden af
Folden fjorden meget tidligt ligesom af sig selv er opstaaet et
betydeligere Strandsted, ihvorvel det først var ved Midten af det ellevte
Aarhundrede, at Kong Harald Sigurdssøn (Haarderaade) paa
dette saa bekvemme Sted anlagde den By, der i henved sex
Aar-hundreder skulde blive den fornemste i det søndenfjeldske Norge, og
hvis nyere Fortsættelse, Christiania, blev det hele Riges Hovedstad.
Dette Harald Haarderaades Byanlæg er Oslo, eller som det
maaskee rettest burde skrives Aaslo, da Navnet formodentlig betegner
Stranden (i det gamle Sprog Lo) ved Aasen (det 400 Fod høie
Ege-berg, under hvilket Byen ligger). Den nye Stad blev kort efter
Residens for en Biskop og dens Kathedralkirke Hovedsædet for den
næstefter St. Olaf mest anseete Nationalhelgens, den hellige
Halvards, Dyrkelse. Desuden reiste sig flere andre Kirker, af hvilke
navnlig Mariekirken bør erindres, fordi dens Provst i lang Tid
stedse tillige var Rigets Kantsler, og fordi den ligesaavel som
Halvards-kirken havde sit Domcapitel, ligesom naturligviis i og om Bispesædet
fremstod adskillige Klostre. Af disse var det mærkeligste
Cistercienser-klostret paa Hovedøen.
Ved Siden af disse geistlige Bygninger og Stiftelser reiste sig
ogsaa Kongsgaarde og Boliger for verdslige Høvdinge, og skjøndt Norge
i hele Middelalderen ingen egentlig Hovedstad havde, var dog Oslo,
imod den ældre Selvstændighedsperiodes Slutning, paa Grund af sin
for Forbindelse med Udlandet gunstige Beliggenhed, paa ret god Vei
j til i denne Henseende at beseire sine to Medbeilere Nidaros og Bergen,
og det især efterat Akershuus Fæstning fra Begyndelsen af det
fjortende Aarhundrede havde reist sig i Stadens Nærhed. Allerede
inden det samme Aarhundredes Udgang medførte imidlertid Norges
i Forening med Danmark (1380), at Landets Konger fordetmeste kom
til at opholde sig i det sidstnævnte Rige, og dermed var Oslos Betydning,
som Midtpunktet for en Regering og Sæde for et Hof, væsentligt forbi.
Af endnu langt værre Følge for Staden blev det dog, at de
nordtydslte Stæder, fornemmelig Rostok, efterhaanden bemægtigede sig
alle Handelsfordele i Oslo, ligesom Lybekkerne i Bergen. Allerede
Hertug Haakon Magnussøn (senere som Konge Haakon V) tilstod
i 1281 Tydskerne Ret til at seile paa Oslo, en Rettighed, som de i
den Grad benyttede sig af, at Haakon selv oplevede at see de
fordærvelige Virkninger af sine Indrømmelser. Desuagtet forøgedes og
udvidedes ideligt Tydskernes Privilegier under Erik af Pommern,
Christopher af Baiern, og fornemmelig under Christian I. Dengang
Chri-8tiern II som udvalgt Thronfølger i flere Aar opholdt sig i Oslo,
klagedes der for ham over, at det hele norske Borgerskab i Staden nu
var sunket ned til et Antal af 60 huusarme Stakler, medens Byen i
gamle Dage havde kunnet stille »500—600 rige Mænd, Norges Rige til
Hjelp og Trøst«. Tingen var nemlig den, at Rostokkerne, uden at
deeltage i nogen af de communale Byrder, havde tilrevet sig ei alene
næsten al Handel, men endog fordetmeste berøvet den norske Befolkning
Adgang til at søge Erhverv som Haandværkere.
Christiern II’s Regeringstid fremkaldte et for den indfødte
næringsdrivende Stand gunstigt Omslag i disse Forhold. Kort efter hans Tid
begyndte ogsaa Trælastudførselen at give Norges Handel et nyt og
mærkeligt Opsving, og der var saaledes gode Udsigter til at Oslo —K
tiltrods for de Tab, der forvoldtes den ligesom andre Bispesæder ved *
Reformationen — vilde stige i Folketal og Velstand, da militaire Hensyn
kort efter bevirkede den gamle Stads fuldstændige Undergang og
An-læget af en ny, rigtignok saa nær den gamle, at denne efterhaanden
igjen er bleven kaldt tillive som hins Forstad.
Vi have allerede nævnt Akershuus Slot eller Fæstning, der
ligger paa Høidepunktet af den lille Halvø, som stikker frem imellem
j de to Bugter, Byvigen (eller som den med det gamle Navn endnu
I gjerne kaldes: Bjørvigen) og Pipervigen. Da Fæstningens Afstand fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
