Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo er omtrent 3000 Alen, viste det sig, da Krigene med Sverig
begyndte, at Akershuus’ Besætning ikke kunde forsvare den aabne By,
medens derimod denne under en Beleiring maatte yde Beleirerne
væsentlige Fordele. Da i Begyndelsen af 1567 en overlegen svensk Styrke
rykkede ind i det søndenfjeldske Norge og der foreløbig havde ødelagt
de sidste Levninger af den fordums Biskopsflekke Hamar ved Mjøsen,
maatte Oslo Borgere i Februar samme Aar, efter Lensherren Christier n
Munks Befaling, stikke deres By i Brand, for at Fjenden ikke i den
skulde fin de Støtte. Dette udførtes ogsaa i det Væsentlige, og paa de
faa Huse, som bleve staaende igjen, stak de Svenske lid under den
Beleiring, for hvilken Akershuus nu i et Par Maaneders Tid blev
Gjenstand, indtil ankommende Forstærkning fra Danmark i Mai tvang
Fjenden til at trække sig ud af Norge. Tolv Aars Skattefrihed blev
Borgerne tilstaaet som Løn for deres Opoffrelse og som Hjelp i deres
Nød, men hvad de udentvivl satte endnu mere Pris paa, var at Kongen
paa deres indtrængende Bønner tillod dem at opbygge Staden paa
dens gamle Tomt. Thi Christiern Munk »og et Par andre tilstedeværende
danske Befalingsmænd havde strax forestillet Frederik II, at Byen
burde flyttes over til den anden Side af Bjørvigen, for at den i militair
Henseende kunde komme til at danne et Hele mfed Akershuus Slot,
en Flytning, som vilde have berøvet Borgernes Eiendomme og
Indretninger i Oslo alt Værd.
Endnu engang reiste Staden sig saaledes paa sine gamle Tomter
som en uregelmæssig Træby, ligesom i hin Tid alle Stæder i Norge;
rimeligviis have dens Tage kun været tækkede med Tørv, som vi vide
at Tilfældet endnu dengang var i Bergen. I denne sin sidste Periode
var det, at den 1589 endnu engang kom til at nyde den Ære, at blive
^Stedet for et fyrsteligt Bryllup, nemlig Prindsesse Annas, Christian IV’s
Søsters, Formæling med Kong Jakob VI af Skotland, ligesom da ogsaa
Kongernes norske Hylding og flere Herredage bleve afholdte i eller ved
Byen. Men Christian IV ærgrede sig over cle Ubekvemmeligheder, som
Byens Beliggenhed frembød med Hensyn til Akershuus’ Forsvar, og
besluttede derfor i 1624, da han besøgte Norge for at besee de
nys-opdagede Kongsbergske Sølvfelter, at anlægge en ny By paa den anden
Side af Bjørvigen, et Foretagende, som sagtens vilde have medført
Oslos Hensygnen og langsomme Undergang. Da indtraf mærkeligt nok
netop samme Aar kun efter faa Maaneders Forløb en lldsvaade, der
ganske lagde Byen i Aske, og nu var dens Dom uigjenkaldeligt fældet.
I Slutningen af September Maaned 1624 var Kongen atter i Norge,
hvor han med egen Haand udførte Grundridset til den unge Stad, der
nu bærer hans Navn, Christiania.
Derhen maatte Oslos Borgere nu flytte; deres fordums
Huus-tomter og Haver gjordes til en kongelig Ladegaard, og kun
Bispe-gaarden, der tildeels er Levning af et gammelt Dominicanerkloster,
samt et Hospital, hvortil ved Reformationen et af de øvrige Klostre
var omdannet, have siden den Tid mindet om »Gamlebyens« fordums
Herlighed. Mariekirken var forlængst ødelagt; Halvardskirken derimod
kunde endnu en Tid efter Branden 1624 benyttes til Bispeordinationer,
nu er ogsaa den forlængst forsvunden. De Udgravninger, som for kort
Tid siden fandt Sted paa dens Tomt, førte ikke til synderligt Resultat,
og navnlig blev Haabet om at støde paa Levninger af nogle norske
Kongegrave uopfyldt.
Udvidelsen af Christiania, der siden 1814 er voxet fra en By
paa 10,000 til en Stad paa 65,000 Mennesker, har imidlertid i den
senere Tid, navnlig efter at de Oslo berørende Jernbaner til Mjøsen
og den svenske Grændse anlagdes, mere og mere optaget Gamlebyen
i sig» °g siden 1857 er denne ogsaa indlemmet i Hovedstadens
Juris-diction. Christianias lange Hovedgade, C’arl-Johans Gade, der fra
Slottet til Jernbanegaarden indtager en Længde omtrent som
Gothers-gadens i Kjøbenhavn, vil rimeligviis blive forlænget lige ud i Oslo,
I ligesom Christianias Brygger efterhaanden bringes i Forbindelse med
Oslos, og udentvivl vil dette bidrage betydeligt til, at den Bebyggelse,
| som her længe i ikke ringe Grad har fundet Sted, vil fortsættes i end
større Udstrækning. I geistlig Henseende dannede Oslo Menighed, hvis
| Kirke er forbunden med Hospitalet, længe et Annex til et nærliggende
Landsogn, Aker; nu er den forbunden med en anden Forstad til et
| nyt Sognekald, der imidlertid til Vidnesbyrd om departemental Sands
for historiske Minder ikke benævnes efter Oslo, men efter hin
Naboforstad Grønland, der væsentligt er en paa Akerselvens Østside
liggende Samling af Arbeiderhuse og Høkerboutiker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
