Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frijsenborg.
Naar man ad Landeveien begiver sig fra Aarhns til Viborg,
og omtrent to Mile fra førstnævnte By bøier ind ad en chausseret Vei
til Høire, befinder man sig midt i en Skovegn. Desværre findes
Udtrykket for de af Naturen mindre begunstigede Strøg i selve Skovene:
Træernes stærke Bøining mod Øst, det tætte Mos paa Barken og af og
til Lyngen i Skovbunden. I denne Egn hæver sig en storartet, af brede
Grave omgiven Borgbygning, Frijsenborg, tidligere Jernit,
Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn, opført eller maaskee rettere
udvidet af Besidderen af dette Grevskab samt af Steensballegaard, Hans
Excellence Conceilspræsident og Udenrigsminister Grev Emil
Krag-Juel-Vind-Frijs.
Grevskabet Frijsenborg (før Fæstegodsets deelvise Bortsalg af
et Areal ^ 8 [j Mile) er endnu den største Landbesiddelse i Danmark,
omfattende, foruden Skovene af henimod 1 Kvadratmiils Fladeindhold
og 29 Kirker med deres Tiender, Hovedgaardene (tilsammen af ca. 5000
Tdr. Land): Frijsenborg med Afbyggergaarden Jernit, Lyngballegaard,
Søbygaard med Skovladen, Frijsendal, Østergaard, Faverskov med
Volstrup, samt de tvende fjernere, i den skjønne Egn mellem Horsens
.og Veile Fjord liggende, Boller med Christiansminde og Møgelkjær.
Af Fæstejorderne til disse Gaarde, omtrent 4- 5000 Tdr. Hartkorn, ere
to Trediedele bortsolgte og substituerede med en Fideicommiscapital af
henimod 2{ Million Rdlr. I Eet og Alt vil dette Grevskab vistnok
kunne ansættes til en Værdi mellem 7 og 8 Millioner Rigsdaler.
Den nuværende Besidder af Frijsenborg havde alt længe
paatænkt at give sin gamle trefiøiede Stammegaard en deelviis Ombygning
og derved en Udvidelse, dog med Bibehold af Grev Niels Friis’ gamle
Muurbygning af røde Steen. Dette blev ogsaa forsaavidt bragt til
Udførelse, som den søndre Fløi alt for nogle faa Aar siden udvidedes;
tørst senere er Planen til en almindelig Ombygning fremstaaet og 1867
ere Hovedfløien og den nordre Fløi samt de tvende Hjørnetaarne og
Galleriet i Gaarden tilendebragte, og Bygningen, til hvilken Etatsraad
Meldahl har givet Tegningen, ligesom han og har ledet Arbeidet,
fremtræder, saaledes som den her er afbildet, i en Stil, der paa eengang
minder om Frants I’s og Christian IV’s Bygninger. Bygningen
fremhæves meget ved de omgivende med hugne Granitsteen indhegnede
brede Grave. Den stemmer vel med Egnens alvorlige Charakteer, den
minder om den Tid, da Danmarks nationale Adel betød Noget, og da
de 4 Navne som Gaardens Besidder nu fører: Friis, Juel, Vind, Krag
hørte til de bedste Slægter blandt denne Adel. Hvad man savner i
en saa storartet Bygning, der gaaer tilbage til hin fjerne Tid i sine
Former og sine Minder, er vistnok et Capel; men Hammel Kirke, hvor
de grevelige Lig gjemmes, er saa nær, at den ogsaa kan betragtes som
et Familiecapel. Det andet traditionelle Storrum, Riddersalen, er udstyret
med rig Pragt af vore bedste Konstnere med malede Decorationer,
tildeels af den nordiske Mythologi, foruden Familieportraiterne og en
Buste af Kong Christian den Femte, til Minde, om at denne Konge
hævede Mogens Friis til Lensgreve. Af de øvrige større Rum skulle
vi nævne Forhallen, hvortil fører en anseelig Trappe fra Gaarden, fra
hvilken man kommer ind i Dagligstuen, der vender ud mod det
storartede Haveanlæg, som atter staaer i Forbindelse med Skoven, med
parquetteret Gulv, Døre og Beklædninger i Egetræ, udstyrede med
Snitværk efter forskjellige indenlandske Løvtræer, Loftet buet, i de 4
Hjørner svævende Figurer, antydende Aarstiderne, mellem disse 4
Afdelinger med smaa Genier, beskæftigende sig paa Mark og Sø, i Skov
og Have, paa Loftets flade Midtdeel 2 Blomsterkrandse, flettede i
hinanden som de gammeldags Forlovelsesringe, hvori Navnetrækkene E. F.
og T. H. Ved Siden af Dagligstuen er Spisestuen, med Gyldenlæders
Betræk og malet Gesims af Blomster, Frugter og Kjøkkenurter, samt
Bogsamlingen med Skabe i Træværk, Loftet hvælvet og deelt i 12
Trekanter, af hvilke de 8 indeholde Portraiter af danske Mænd, der
have virket i Videnskabens og Konstens Tjeneste, nemlig Holberg,
Oehlen-schläger, Kingo, Hvitfeld, Thorvaldsen, Weyse,TychoBrahe ogA.S. Vedel,
de fire andre Genier udtrykkende: Drama, Epos og Lyrik; Theologi,
Rets- og Lægevidenskab; Billedhugger-, Bygnings- og Malerkonst;
Handel, Landbrug og Søfart. Med disse smukke Rum have Konstnerne
C. Bloch, H. J. Holm og C. Aagaard været beskæftigede. Det er
glædeligt, naar Landets første Mand næst Kongen har Midler til og Sands for
at beskæftige dets første Konstnere, og man maa ønske, at han i en lang
Aarrække maa kunne nyde den smukke Omgivelse, han her har skabt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
