Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faaborgs Havn.
Paa det Sted, hvor Fyens Land fra Vest runder om mod Syd
og 0st, breder en Bugt sig bag Lyø og Avernakø, og fra denne Bugt
skærer en sumpet Vig sig ind forbi Bjørnø og nogle Smaaholme. Ved
Vigen, paa den lave Strand, ligger Byen Fa aborg, der ikke har
Andet tilbage af fast Sted, end hvad der findes i Navnets anden
Stavelse. Da Havnen er Gjenstand for vort Billede, ville vi kun holde os
til hvad der har rørt og endnu rører sig om og ved den.
Faaborg har fra ældre Tid drevet forholdsviis betydelig Handel
indenrigs ved egne Skibe, ligesom den ogsaa allerede ved Begyndelsen
af afvigte Hundredåar havde Seilads paa Middelhavet med sine
»Strats-fahrere«, som de dengang kaldtes, et Ord, der vel er lavet af det
nederlandske »Straat«, brugt om Gibraltarstrædet. I Aaret 1723
anlagdes en ny Skibsbro, der 1755 blev forlænget og forbedret med Fløie.
Som Havnen nu er, har den saa nogenlunde Skikkelse af en Trekant,
hvis Top vender mod Nord, og med et smalt Indløb gjennem den lange
Dæmning i Syd; den ligger ved Byens Sydvestkant og er 12 Fod dyb,
men kan, ifølge »Haandbog for Søfarende«, søges at 13 Fod
dybt-gaaende Skibe. Lige op til den ligge Toldboden og Telegraphstatlonen. —
Faaborg rangerer som Fyens femte Kjøbstad, men staaer dog høiere i
Rangen, naar man regner efter Rhederiernes Omfang, idet Antallet af
de der hjemmehørende Fartøier i Foraaret 1869 var 79 med en Drægtighed
af 2065J Commercelæst — foruden 223 aabne Baade under 2 Læster —
saa at Byen i denne Henseende kun staaer tilbage for Svendborg, der har
221 Skibe paa 7895J Læst, og Odense, der har 74 Skibe paa 2093J
Læst. I Aaret 1854 havde Faaborg kun 60 Fartøier med en samlet
Drægtighed af 1108} Læst — en saa betydelig Forøgelse i 15 Aar vidner
om en glædelig Udvikling paa dette for en Søstad saa vigtige Omraade.
Ørnæs i Vestfjorddalen.
For en Mandsalder siden var det en saadan Begivenhed, naar
der kom »langreisende Folk« op til en Afkrog som Vestfjorddalen,
at man næsten ikke kan undre sig over, om en eller anden saadan
Reisende baade blev ør under Paavirkning af den store Natur deroppe
og siden fortalte Historier derfra, som egentlig intetsteds hørte hjemme.
Nu er der blot et Par magelige Dagsreiser fra Kysten og
Verdens-trafiken op til Gousta og Rjukand, hvad enten man tager over Drammen
og Kongsberg, eller man vælger Canalveien fra Langesundsfjorden; i
vor Tid gaaer det derfor næsten over Grændsen for »licentia poetica« at
fortælle om Maanelvens »sagte flydende Vande« og gjøre dens Bredder
til Scenen for tamt Maaneskinssværmeri. Naar Størsteparten af de
Touristskarer, der hver Sommer gjennemstreife Thelemarken, sætte
Gousta og Rjukand som Maal for deres Reise, er det vel netop fordi
de finde den Mangel paa Tamhed, der er een af Eiendommelighederne
ved Norges Natur, i høieste Grad udpræget her langs Maanelvens Løb.
Paa en Strækning af tre Miil sænker denne Elvs Leie sig over
totusinde Fod, og medens Dalbunden oftere kniber sig sammen til
Elve-leiets Brede, stige Væggene ved Siderne to, tre, og om man regner
Gousta med lige til sextusinde Fod i Veiret.
Tager man et af de almindelige Landskaber i »Nordiske Billeder«
og vender det saaledes, at Billedets Høide bliver til Brede og Breden
til Høide, saa har man Formatet for et Billede, som skal gjengive det
Særegne i Vestfjorddalens Natur. Men Sligt gjør for stor Forstyrrelse
fra den vanlige Orden i et Værk, der væsentligt har sit Publicum og
saaledes ogsaa Gjenstanden for sine Billeder i et fladt Land; vi have
derfor foretrukket her at give et Beviis paa, at Naturen deroppe ikke
strengere følger det, der ellers maa opstilles som Regel for den, end
at den endogsaa kan lemjpe sig efter dette Værks Behov. Ogsaa her
naae vel Fjeldene op til et Par tusinde Fods Høide paa begge Sider;
men Afstanden er ialtfald en Fjerdingvei fra Væg til Væg, idet Dalen
nemlig her netop munder ud i Tindsjøens Bassin. Ørnæs er
Stoppested for Dampskibet paa Tindsjøen; her lande de, som ville besøge
Gousta og Rjukand, og Stedet har sin Tiltrækningskraft, trods
Natur-skjønhederne inde i Dalen. Om man nemlig endog anseer de smaa
Savn og Gjenvordigheder, der ikke lade sig undgaae paa en Reise i
Fjeldbygden, for et behageligt eller endog nødvendigt Krydderi, ville
vistnok de Fleste indrømme, at Reiselivets Nydelse ikke er ganske
eenstydig med stadig Forsagelse af den Hygge, man er vant til i sit
daglige Liv, hvilket en Reise i Thelemarken let vilde blive, om man
ikke hist og her fandt et Sted som Ørnæs. En svensk Dame har for
endeel Aar siden oprettet et lidet Hotel her og kappes med Naturen
om at gjøre Stedet behageligt for den Reisende. Men selv om der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
