Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
langt nok inde til at være en fuldstændig Skovvei. Det er den, der
fører til Grib Sø, dette vidunderlige lille Vandspeil, som ligger skjult
inde under Træerne, saa at man ikke aner det; før man staaer ved
Bredden, men da ogsaa i fuldt Maal kan nyde en Skjønhed, som vi
kjende den fra Skovgaards Billeder. Grib Sø er ikke vanskelig at
finde, naar man gaaer med Kortet i Haanden, men det er saa
vanskeligt at betegne Stierne her i Skoven, at vi ikke ville udsætte os for
at føre Læserne paa Glatis, ved at give dem Veiledning i saa
Henseende. Det er ogsaa godt, at man af og til paa sin Vandring selv
har noget Bryderi med at finde det Smukke, man nyder det da langt
bedre. Søren Kierkegaard har i sin Indledning til »in vino veritas«
i »Stadier paa Livets Vei«, netop i en Skildring af Grib Skovs
eiendommelige Skjønhed, sagt, at kun den finder, som søger værdeligen. Lad
da den, som vil glæde sig ved Synet af den lille Skovsø, selv finde den.
Carljohans-Gaden i Christiania.
Carljohans-Gaden er Christianias Pulsaare, og vi) man
danne sig en Forestilling om Livsvirksomheden i Norges Hovedstad,
da maa man søge hen til denne Gade, der ligesom Pulsen i det
menneskelige Legeme vil kunne give en Forestilling om Stadens
Velbefindende. Er Pulsen rolig, da er Legemet karsk; er den feberagtigt
bevæget, da er Legemet sygt, og gaaer den i korte, stærke Slag, da
er der Uro i Blodet, Noget i Gjerde. Man træffer her hele
Hovedstadens brogede Vrimmel; her gaae Damerne i Boutiker; her træffe vi
Tjenestepigerne med deres Kurve, som de nede ved Vor Frelsers
Kirke fylde med Kjød fra de smukke Slagterboder og Grønt fra
Sælgekonerne paa Torvet foran Kirken; her træffe vi Embedsmændene,
som gaae til og fra Contoirerne, Spadserende af begge Kjøn,
For-retningsmænd, Dagleiere, Gadeudraabere o. s. v. og en Mængde af de
mest forskjelligartede Kjøretøier farer frem og tilbage. Uagtet
Carl-johans-Gaden er Stadens livligste Gade, kan den med Hensyn til
Livligheden ikke sammenlignes med Hovedstrøgene i Stockholm og
Kjøbenhavn; men i Henseende til Gaden selv, da staaer vor norske
Nabo unegteligt ikke lidet over de to andre Hovedstæder. Det kan
nu nok være, at dette ikke saameget gjelder den Deel af
Carljohans-Gaden, som ligger imellem Jernbanetorvet og Storthingsbygningen,
skjøndt ogsaa den, navnlig paa det sidste Stykke, er temmelig bred
og rummelig. Men stille vi os der, hvorfra Prospectet er optaget, er
det en heelt anden Historie. See engang denne pragtfulde, brede,
macadamiserede Gade, hvor man kjører som paa et Stuegulv. Vi
staae ved Storthingsbygningen og see op imod det store kongelige
Slot, altsaa ved Folkesouverainitetens Palads, hvorfra vi betragte
Kongemagtens Bolig. Tilhøire ligge Rigmændenes Boliger,
Departementerne og Universitetet, det smukke, nye, tillokkende Universitet;
herfra skuer altsaa ikke alene Aristokratiet og den jordiske Velstand,
men ogsaa det Aandelige, Videnskaben, det høieste Symbol paa Norges
aandelige Selvfctændighed ud over Gaden. Tilvenstre har man
Eids-voldspladsen, Studenterlunden med dens Pavillon og Klingenberg:
Christianias Tivoli, Alhambra, Casino og Folketheater. Hvad Mere kan
man forlange samlet paa een Plet? En Spadseretour ned ad det brede
Fortog langs de grønne Lunde, op til den store velordnede og
velved-ligeholdte Park omkring Slottet og tilbage igjen paa den modsatte
Side langs de høie Huse er meget behagelig og ikke mindre yndet.
Man kan om Sommeren her nyde Træernes Skygge og nogle
Forfriskninger i Pavillonen, og om Aftenen kan man besøge Klingenbergs lille
venlige Have, eller, naar man ikke stiller sine Fordringer for høit, see
en Forestilling paa det lille Theater.
Ved et Skydsskifte i Modum Præstegjeld.
Skal man foretage en Landreise i Norge, og man ikke selv har
Heste eller kan bruge Apostlenes, maa det som bekjendt skee ved
Skyds— det vil sige Hest og Karriol med Skydsgut bagpaa, som
man »tilsiger« paa Skydsskiftet eller Skydsstationen. Paa en fast
Station er Skydsskafferen eller Stationsholderen ifølge Overeenskomst
med Amt eller Commune forpligtet til selv at holde et saa stort
bestemt Antal Heste i Beredskab, som i Regelen vil være nødvendigt til
de Reisendes Befordring. Der vil det saaledes være en Undtagelse,
om man kommer til at vente mere end nogle Minutter paa Skydsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
