Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilsigelsesstationer derimod findes endnu blot, hvor Strømmen af
Reisende er saa svag eller uregelmæssig, at det hverken for Stat eller
Privatmand kan svare Regning at holde flere Heste, end man selv
trænger til; der bliver de Reisendes Befordring en directe Skat paa
Bønder eller Hesteeiere i det Hele taget; paa Skydsskafferens Ordre
maa de møde frem med Hest og Redskab inden en vis, forholdsviis
kort Frist, som imidlertid paa Grund af Bebyggelsens Tyndhed og de
store Afstande kan blive baade lang og kjedelig nok for den Reisende.
Men, siger man, hvorfor ikke indrette en regelmæssig Passageerpost
her, söm i andre civiliserede Lande? Deels er, som allerede ovenfor
sagt, Antallet af Reisende for lidet og til forskjellige Tider for ujævnt
til, at deri vilde være nogen fornuftig Mening; deels har Veienes
Beskaffenhed lige indtil de sidste 20 til 30 Aar umuliggjort Befordring
med større Kjøretøier end den nationale Stolkærre og Karriol, idet
nemlig de gamle Veimestere i blind Tillid til Faar og Gjeder byggede
Veien der, hvor slige Naturgenier med deres Klovo havde stukket den
ud. De havde endnu ikke opdaget, at Afvigelser fra den rette Linie
kan være ligestore, enten de gaae i horizontal eller vertical Retning,
eller om de vidste det, saa glemte de, at det sidste Slags Afvigelser
gjøre en Vei betydeligt tungere om end mere malerisk end det første.
De have mulig- eller rimeligviis været meget skikkelige Folk, disse
gamle Veimestere; ialtfald er det først deres Eftertid, som har Noget
at sige dem paa, men den har ogsaa saa Meget at sige, at om
Vorherre var gaaet frem saameget som Menneakene den sidste Snees Aar,
da sendte han vist en slig Veimestersjæl efter Døden ikke til Himmels,
men først for en Tid ind i en af de stakkels Dyrs Krop, der med
tunge Læs maae stræve i disse Bakker med 5 Fods Stigning paa 1 —
til Straf fordi han blot var et skikkeligt Menneske, og til Advarsel
for ligesindede hæderlige Folk. Nu lægges der gjennem de vildeste
Fjeldegne ligesaa flade Chausseer og Jetteer som paa Sletterne; dermed
er Muligheden given for en Forandring i Reisemaaden, for Indførelsen
af større lukkede Vogne, Omnibusser eller hvad man nu vil kalde de
Menneskekofferter, der ere bestemte til engang at afløse Karriol og
Reisekærre. Imidlertid vil vistnok. Fleertallet af dem, der reise i Norge,
trods de smaa Ulemper, som hefte ved de nuværende Forhold, glæde
sig, jo længere de beholde Karriolen. Fra den har man dog Udsigt
og frisk Luft, i den kan man endnu føle sig som et selvstændigt
Væsen. Vil man hurtigt afsted, saa har man jo selv Tømme og Svøbe
i Haand; synes man Styringen tager Opmærksomheden formeget fra
det smukke Landskab omkring, saa er Skydsgutten bagpaa rede til at
overtage den Forretning, og man risikerer ikke saa let at miste ham,
som naar han af Mangel paa Beskæftigelse tager sig en Luur paa sit
vippende Sæde.
Motivet til det Skydsskifte, hvorfra Billedet er hentet, er i
Modum Præstegjeld.
Göteborg.
Den første Begyndelse til Göteborg var den lille By Lödöse,
som laa paa Øen Hisingen, der omfattes af Elvens tvende Arme.
Senere anlagdes et nyt Lödöse paa Fastlandet, og omkring Fæstningen
Elfsborg opstod en By, der i nogen Tid kappedes med Nya Lödöse
om Forrangen, indtil begge maatte vige Pladsen for det nuværende
Göteborg, der reiste sig som en Phoenix af de gamles Aske.
Göteborg er en forholdsviis ung By; den er grundlagt i Begyndelsen af
det syttende Aarhundrede af Gustaf II Adolf og har sine
Kjøbstads-privilegier fra Aaret 1621. Den egentlige By ligger paa et fladt
Jordsmon, og Beliggenheden er hverken skjøn eller sund. Egnen er
træløs; den frodige Vegetation, som nu findes paa mange Steder,
skyldes ikke Naturen, men Konsten. Men i anden Henseende er
Beliggenheden fortrinlig: Götaelven er den store Vandvei til et rigt
Opland, Forbindelsesledet med Indlandshavet Wenern, og den dybe af
skaldede Klipper omgivne Vig, som skyder sig ind fra det aabne Hav,
danner en af Naturen sikkret Havn. Byen anlagdes efter hollandsk
Mønster med Canaler og Broer, og dens første Beboere vare for en
stör Deel Hollændere. Ligesom Engelskmændene nu, vare Hollænderne
dengang Handelens Beherskere og Capitalens Ihændehavere. Ved de
nye Colonisters Guld og Driftighed voxede Göteborg hurtigt; allerede
tidligt blev den Sædet for Sverigs ostindiske Handel, og det rige
Sildefiskeri i Skjærgaarden grundlagde store Formuer. Gjenvordigheder
havde den vel at kæmpe imod: de dansk-svenske Krige hærgede den,
Ildebrande lagde en stor Deel af den i Aske, men til Gjengjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
