Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let at komme frem overalt. Men en i Forhold til .Vanskeligheden
meget lønnende Tour, ad hvilken man paa et Par Dage saa at sige
kommer midt op i Landet, frembyder Veien op ad
Drammen-Randsfjord-Banen og fra dennes Endestation med Skyds op til Ryggen af FileQeld
til Nystuen, en smuk og særdeles god Station, hvor man med stort
Behag kan udhvile sig og nyde den glimrende Natur. Vor Tegning
fremstiller et Billede af en af Overkjørslerne paa denne Banestrækning,
som næsten hele Veien følger Dramselvens Løb og flere Steder er ført
tvers over den, endogsaa undertiden, som her paa Billedet, ligeover et
Fossefald, saa at man næsten med Gysen seer ned mod de vældige
Vandmasser, der boltre sig dybt under Broen, over hvilken Toget farer
med sædvanlig Larm og jublende kaade Hvin.
I Nærheden af denne Bro ligger Jernbanestationen Vigersund,
Maalet for denne Reise. En halv Times Vandring gjennem Naaleskov
og ad forskjellige Op- og Nedstigninger fører tilbage til Broen over
Gravfossen, som man helst maa betragte nedenfra. Ad en steil Sti
kommer man ned til Flodleiet og kan see de mægtige Murpiller ligesom
voxede op af den rivende Strøm, og tilsyneladende byggede med sjelden
Konst og Dygtighed, da de$ næsten er ufatteligt, hvorledes man har
kunnet anbringe dem der. Det er et interessant og ophøiet Skue at
see den lette Bro, baaret af ti Murpiller, strække sig over den brede,
brusende Flod.
Banetoget tager sig lidet og uanseeligt ud mellem de store
Omgivelser, men ret morsomt er det at lægge Mærke til den Travlhed,
hvormed det stønnende arbeider sig frem i Bugter, idet det snart
kommer tilsyne, snart atter forsvinder blandt de store Stenmasser.
Ikkun et Øieblik har man Synet af Toget, da høres en kort Tid den
susende Lyd gjennem Luften og atter indtræder den alvorlige Stilhed,
som er eiendommelig for den norske Natur, og ikkun afbrydes af de
vilde Vandmassers bedøvende Larm. I Nærheden af Gravfossen falder
Snarelven, en mindre, men vild og rastløs Flod, ud i Dramselven og
deltager nu med denne i den store Tømmertransport til de rige
Oplags8teder i Drammen og nærmeste Omegn.
Lige ud for Broen ligger et smilende lille Dalstrøg, Hi r s dalen,
en deilig grøn Slette med Vandbassiner og Løvtræer, omgivet af steile,
8kovvoxede Fjelde. I et af disse staae de saakaldte »St. Olafs Gryder«
et Par Fjelddannelser af store Dimensioner; de findes dybt inde i en
Klipperevne. At Olaf den Hellige paa sine Tog mod Hedningerne
ogsaa er kommen gjennem disse Egne, er rimeligt nok, men at han
her har kogt sin Mad og at Fjeldet senere har lukket sig over hans
Gryder — det faaer staae ved sit Værd.
Pra Dalslands Canal
L
Naar man fra Göteborg tillands eller tilvands drager til Venersborg
og derfra begiver sig ud paa Venerns store Indhav, dog kun paa dens
sydvestlige Deel, den saakaldte Dalbo-Sø, da har man paa sin venstre
Haand den lille Provinds Dalsland, begrændset af Bohuslän i Vest, af
en Stump Norge i Nordvest og af Vermland i Nord. Dalsland er
gjennemfuret af flere Vanddrag, der alle udmunde i Dalbo-Søen; men
paa Grund af Fald og Fosser kunde de naturlige Vandveie fordum
ikke benyttes i deres hele Udstrækning. Allerede for over hundrede
Aar siden blev der paa Rigsdagen 1766 vel talt om at canalisere
Provindsen, men først i Løbet af den sidste Menneskealder er man
kommen »from sounds to things«.
Der behøvedes gunstige Omstændigheders Tilstød og et saa
ihærdigt Talent, som der findes hos den nuværende Landshøvding,
Grev Erik Sparre, førend det lykkedes at faae Rigsdagen til at
bevillige Penge; dette skete i 1863 med et Beløb af en Million Riksdaler,
af hvilke dog kun en Femtedel var rent Tilskud, men Resten Laan.
Helst havde man overdraget Arbeidet til Oberst Nils Ericson; men da
han havde trukket sig tilbage fra offentlig Virksomhed, overtog han
blot den øverste Ledelse, medens selve Arbeidet skulde tilsees af hans
Søn, Lieutenant Werner Ericson. Med Denne sluttede altsaa
Actie-selskabet for Dalslands vordende Canal en Contract om Tilveiebrinr
gelsen af en seilbar Vei fra Venern til Søerne »Stora Lee« og »Vestpå
Silen«, for en Sum af 1,365,000 Rd. Sv. Blandt andre Dyder efter
Faderen har Sønnen Ericson ogsaa arvet det Fortrin, at han bygger
baade bedre og hurtigere, end han efter Contracten er forpligtet til:
Canalen blev færdig næsten et helt Aar tidligere, end forlangt — den
aabnedes i 1868 for Almeenheden — og Arbeidet er paa flere Steder
udført omhyggeligere, end betinget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>