Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omtrent midt mellem Venersborg og Åmål, paa Dalslands
Østside ved Dalbo-Søen, ligger Köpmannabro. Her kan Seiladsen begynde
en sildig Sommeraften i magisk Halvmørke; drømmerisk svømmer
Ve-nern8 vidtstrakte Flade i ubegrændset Vidde, blufærdig hyller
Kystlandskabets friske Ungskov sig i Tusmørkets Slør, medens Dampskibet
»Laxen« glider ind i Canalens første Sluse, som aabner det nye
Anlægs Begyndelse: en udsprængt Canal paa 500 Fods Længde og 28
Fods Brede.
Indenfor eller ovenfor Sluserne ved Köpmannabro gaaer »Laxen«
over Upperudshöljen — en »hölj« er et jævnt Indvand mellem to
Fossefald — passerer derefter to Sluser ved Upperud og lægger sig
saa til Hvile Natten over. Tidlig næste Morgen gaaer Touren gjennem
en trang Snevring, paa begge Sider omgiven af høie, skovbevoxede
Fjelde, hvor en strid, skummende Fos bryder frem, og fra den ovenfor
liggende Sø »Ak lån gen« kaster sig ned i den »hölj«, hvor »Laxen«
for Øieblikket svømmer med os høit paa sin Ryg paa den bedste
Ud-kigsplads. Det var her nærved Håfveruds-Jernværk, at
Naturforholdene vare saaledes, at man tidligere havde opgivet at beseire
dem, og at man meente at maatte nøies med en Kjørevei, med
Udlosning fra et og Indladning i et andet Dampskib paa Snevringens to
Sider. Men det var tillige her, at Nils Ericsons Snille viste sig i
største Magtfylde. Han fandt, at hans Forgængere havde haft Ret i
den trøstesløse Anskuelse, at Canalen ikke her kunde føres igjennem
eller ved Siden af Fossen; men han saae, at den kunde lægges —
ovenpaa! Saaledes dannedes Skandinaviens første og foreløbig eneste
Aquaduct. To Canaler gravedes og forenedes ved et Jernrør paa 122
Fods Længde og halvsextende Fods Brede, oventil aabent og fyldt
med Vand; i den i Luften hængende Aquaduct kunne altsaa Fartøier
flyde jævnt og roligt ovenover den stride Fos.
Paa dette Punkt er der en underlig Forening af mangfoldig
Skjønhed: her er steile Fjeldskrænter og skovklædte Skraaninger; her
er Naturen i vild Styrke i det skummende og hvirvlende Vandfald, og
her er Menneskekonsten i tryg Overlegenhed i den fornemt ophøiede
Aquaduct; her er Udsigt over de to speilklare fredelige Søer, den ene
ovenfor, den anden nedenfor Faldet, og her er Larm og døvendé Støi,
som lyder fra Jernværkets Smedier og Hammersale; her er Skjønhed
og Liv paa Jorden, og her er Solglands fra Himlens Telt. Her er
ogsaa konstfærdige Stier, med maleriske Hvilesteder og romantiske
Udsigtspladser paa de vexlende Høider. Vi kunne see milevidt, vi
kunne først og fremmest overskue den yndefulde Sø Aklången, mellem
hvis skyggefulde Strande vi nu strax skulle seile. Saa smal er denne
Sø, at vi paa dens Midtdeel forgjeves speide efter Stedet, hvor vi løb
ind, og Stedet, hvor vi atter skulle ud. Fortryllede af Landskabets
Skjønhed troe vi os henflyttede til et Eventyrland, hvor dog neppe
nogen ond Troldmand fører Spiret. Ikke heller varer det længe, før
vi ere saa tæt ved Klippen i Søens Ende, at vi alt ere ifærd med, for
en Forsigtigheds Skyld, at raabe: Scham! Luk dig op! .... Da viser
der sig en Udvei og Gjennemvei, med nye Sluser, som føre op i en
ny, lille Sø: Råvarpen, ikke mindre smuk og fængslende end dens
nysnævnte Nabo.
Ved Katrineholm føres man amfitheatralsk op fra Råvarpen
til den lille Sø, efter hvilken Damperen har sit Navn. Et syvdobbelt
Sluseanlæg paa tilsammen syvhundrede Fods Længde er muret og
sprængt i den haarde Fjeldgrund, for at Fartøiet kan blive løftet Trin
for Trin, medens Passagererne til Afvexling vandre ved Siden paa
bekvemme Stier. Naturen, i Forening me4 det smukke Sluseværk ved
Katrineholm, byder her et venligt Billede, som man aldrig glemmer;
mellem tæthvælvet Løvskov snoer Strømmen sig, et lille Stykke fra
Sluserne, som et vatret Sølvbaand og kaster sig stundom i hvirvlende
Runddands, indtil den sluttelig med et større Spring vælter sig ned
mod den granklædte Bred ved »höljen« nedenfor Fossefaldet. Her er
tillige et Knudepunkt for Veie fra de omliggende Pladser; her er
ogsaa mere Liv og Bevægelse, end ellers paa Farten gjennem det
tyndt befolkede Dalsland. Komne op paa Laxsøen kunne vi see en
Seiler, ovenikjøbet en Tremaster; men endnu hellere betragte vi
Omgivelserne rundt om, hvor der hverken mangler Gaarde eller Huse,
hverken Kirker eller Herresæder — her ligger det mægtige Baldersnæs,
hist Billingsfors — men først og sidst betragte vi Naturen ved den
yndige Sø, der i sin friske og storartede Ramme af skovklædte Fjelde
danner et af de mest maleriske Billeder, som den skandinaviske
Tou-rist kan træffe paa: mindre vældigt, men ogsaa mindre tyngende end
Norges Panoramer, neppe mindre venligt, men ialtfald mere afvexlende
end vore egne Landskaber paa de danske Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
