- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 4 /
43

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den gamle Snarum Kirke i Modum Præstegjeld
i Norge.

En lille Spadseretonr fra Sanct Olafsbadet i Mo dom
Præste-gjeld ligger Brunes. Det er et særdeles kjønt Sted, høitliggende og
fredeligt, med en fri og tiltalende Udsigt til forskjellige Kanter, navnlig
over Tyrifjorden til Krogkleven; ja selv Nordrehoug Præstegaard, som
har sit Ry fra Anna Colbjørnsdatter, kan svagt skimtes i klart Veir,
men især drager den lille, venlige Hegge Kirke hinsides Dramselven
Øiet paa sig. Den er Hovedkirken i Modum Præstegjeld og ligger
lunt og fredeligt under den høie Aas, fra hvis Ryg en malerisk lille
Fos muntert styrter sig ned i en Kløft lige bagved Kirken. Om
Søndagen sender dens Klokker en harmonisk, vellydende Paamindelse over
Elven til Beboerne hinsides, om at komme over. for at lovsynge Herren
under dens fredelige Tag. Men en Milsvei fra den laa en anden Kirke,
som var mærkelig ved sin Alder og nu er nedreven. Veien derhen
er ad en saakaldet Gjenvei, men saa slet, at den almindelige
vilde bringe En hurtigere til Maalet, thi man kan ikkun kjøre Fod for
Fod, dersom man vil naae Stedet med hele Lemmer. Omsider kommer
man atter ud paa den brede Landevei, og nu kan den lille Hest til
Gjengjeld røre Benene. Man kjører forbi nogle af Badegjesterne meget
besøgte Blaafarvehuler, og lige forude har man det deilige Nordre
Fjeld, som endnu i Juli Maaned kan være iført sin pyntelige
Vinterdragt. Langs Veien i Skovene staae en Masse topstævnede
Birketræer — det var en Følge af det slette Foderaar i 1869, da Folk
vare henviste til at hjelpe paa Foderet ved at give Kreaturerne Birkeløv,
og dog er Egnen en af de bedre. Ved endelig at dreie om et Fjeld,
laae to Kirker lige for, den ene var ny, opført af røde Mursten i gothisk
Stil, og syntes at slaae stolt med Nakken ad den ligeoverfor liggende
gamle, uanseelige Trækirke, som i al sin Beskedenhed syntes at passe
bedre til Omgivelserne og Naturen. Saasnart den nye Kirke var færdig,
blev den gamle revet ned, og kort Tid efter var alt Spor forsvundet
af denne ærværdige Bygning. Som Fremmed gjør det En ordentlig
ondt at tænke sig den gamle Kirke for sidste Gang samle sin Menighed,
og da synke ned Stykke for Stykke og maaskee endelig som sidste

Nytte bidrage til at opvarme et Par forfrosne Hænder, som tankeløst
strækkes hen mod den varmende Lue i Ovnen.

Fra Dalslands Canal.
n.

I Reiseskizzen gjennem Dalslands Canal standsede vi paa det
Sted, hvor man er naaet ind i den indtagende Sø, efter hvilken
Dampskibet »Laxena er opkaldt. Søen ligger lige østfor Strømstad, men
nærmere hen imod Dalbo-Søens vestlige Bred, hvor Amål, Dalslands
Hovedstad og eneste Kjøbstad, findes omtrent under samme Grad.
Ved denne Sø skulle vi opholde os lidt, idet vi dvæle ved Baldersnæs,
paa Laxøens sydøstlige Side, og senere komme til Billingsfors, der
ligger noget nordligere ved samme lille Indvand.

Begge Eiendomme tilhøre Familien Wærn. Batdersnæs, som
er Hovedgaarden, har længe i denne Kant af Svealand været berømt
saavel for storartet Hushold, som for storartet Gjestfrihed; men tillige
er den noget Mere: den er i mange Maader en Mønstergaard. Hertil
har selvfølgelig Eiernes Formue og Fremfærd fornemmelig bidraget;
dog har der været gode Grundlag at bygge paa, dels Eiendommens
egen Størrelse, som anslaaes til flere hundrede Tønder Land Agerjord
og ligesaa mange tusinde Tønder Land Skov, dels den særlige
Omstændighed, at Jordbunden ikke blot bestaaer af den kolde Granitgneis,
men tillige af mildere Stenarter, hvis Oprindelse er yngre, og hvis
Frugtbarhed er større.

Den nuværende Hovedbygning opførtes i Slutningen af forrige
Aarhundrede, men skylder dog hovedsagelig den Wærnske Slægt, som
kjøbte Baldersnæs i Tyverne, sin prægtige Indretning. Her findes
store Alleer, pyntelige Badehuse og stadselige Baadeskure, konstige
Holme ved Landgangsbroen, en chinesisk Pavillon og mangfoldige
andre Vidnesbyrd om luxurieus Udstyrelse. Yppige Blomsteranlæg,
rige Driverier og fremmede Træer i god Trivsel gjøre den vidtstrakte
Have eller Park til et Slags sydlandsk Oase her høit oppe i en ægte
nordisk Natur, hvortil der allevegne er en mangfoldig Udsigt. Venlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/4/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free