Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
springende nøgne Sandbakker, der danne smukke Modsætninger til
Egnens øvrige Rigdom.
Man er nu i det paa overordentlig Naturskjønhed rige
Hatting-herred og i Nærheden af et ved sin smukke Beliggenhed selv her
fremtrædende Herresæde, Ti r s bæ k, der, deels omgivet af store
Sletter og rige Agre, deels af høie skövgroede Bakker med tildeels
afrevne og skarpt tegnede Skrænter, kun ligger en Miil fra Veile og
som den Fremmede derfor sjeldent undlader at tage i Øiesyn.
Fortsættes Vandringen herfra vesterpaa, kommer man ind paa
Hoved-landeveien til Horsens, der fører tilbage til Veile, efterat man har
betragtet hele det nordøstlige Parties vigtigste og smukkeste Punkter.
Lyseklippen paa Bornholm.
Den lille romantiske 0 Bornholm er omgivet med en Luftning,
der aander Sagn og gamle Folkeminder; dens Natur fremtryller det
ene maleriske Panorama skjønnere end det andet. Hvor mægtigt hæve
ikke Klipperne sig, mellem hvis Kløfter Bølgen bryder voldsomt mod
den sønderrevne Granit! Hvor roligt brede ikke de skovbevoxede
Klippedale deres udstrakte Favn, med Fjeldsiden kneisende op over
Træernes Kroner. De gamle Borgmure hæve sig romantisk hist paa
Klippen, opad hvis steile Side den smalle Sti snoer sig. Nede ved
Stranden ligge smaa Fiskerbyer; her færdes Mænd og Kvinder i fuld
Virksomhed med den sidste Nats Fangst; Alt er Liv, Alt er Travlhed, ganske
modsat den Reisendes Sind, som just søger en rolig og taus Beskuen.
En af de eiendommeligste Klippedannelser langs Skjærene er
Lyseklippen i Rø Sogn. Det temmelig lave Granitrev strækker sig
et anseeligt Stykke ud i Havet og bærer her en omtrent otte Alen høi,
slank Klippespids; forhen kneisede to saadanne ved Siden af hinanden,
i Folkemunde kaldtes de Brudelysene, men i en heftig Storm styrtede
det ene ned. Det Andet staaer endnu tilbage; de voldsomme Søer
vælte sig over det, og Stormens stærke Tag søge at kuldkaste det;
forvittret og revnet truer det med snart at følge sin Sidemand. Selve
Fjeldsiden kløfter sig paa dette Sted med en kun et Par Alen bred
Revne, som strækker sig omtrent 80 Fod dybt ind under Land i
Klippen. Den lyse Drypsten har helt inde i den afsat sig i Form
af en Figur, der ligner en Gaas, ophængt ved Benene med Hovedet
nedad; dette har udentvivl været en vigtig Støtte for det gamle Sagn
om Gaasen, der skulde have Vei tverts igjennem Øen.
Laurvig.
Kjøbstaden Laurvig ligger ved den inderste Ende af en
ganske kort Fjord, der gaaer ind fra Skagerrak, omtrent atten danske
Mil fra Christiania, og har sit Navn af den lange Lau gen Elv, der
udspringer paa »Langfjeldenes« Høide og efter et Løb af henved 30
geografiske Mil, under hvilket den gaaer forbi Bergstaden Kongsberg,
udniunder i Søen ganske nær ved Kjøbstaden. Endnu nærmere denne
falder ogsaa en mindre Elv i Havet, nemlig Farriselven, som har drevet
Fritsø Jernværk. Staden, som bestaaer af tre Deje, nemlig det
egentlige Laurvig og Forstæderne Thorstrand paa Østsiden og Langestrand
paa Vestsiden, er anlagt i Form af en Halvcirkel langs Fjordens
Bredder, ved Foden af og tildels op ad en skraaheldende Bjergside og
har, naar man nærmer sig til den fra de omgivende Høider, en
særdeles smuk Beliggenhed. Omegnens Skjønhed forøges derhos ved en i
Norge ualmindelig, næsten enestaaende Prydelse, nemlig en Bøgeskov,
der da ogsaa er Laurvigsboernes Stolthed.
Byen var oprindelig en Ladeplads under sin langt ældre
Nabo-stad Tønsberg, under hvilken den henhørte, indtil Grevskabet Laurvig
blev oprettet 1671. Befolkningen, for hvilken Søfart er en
Hovednæringsvei, udgjør omtrent 6000Sjæle, fordelte i to Kirkesogne. Siden 1823 er her
en Middelskole, o: en Underviisningsanstalt af samme Beskaffenhed som
den bornholmske Realskole i Rønne, idet den, ligesom denne,
hovedsagelig er en Realskole, men tillige er istand til at meddele studerende
Elever Elementerne af den lærde Dannelse. De forrige Grevers
Residens i Laurvig, en uhyre Træbygning, som ved Siden af den dog,
endnu større »Stiftsgaard« i Throndhjem kan regnes til de allerstørste
Huse i deres Slags, blev af Frederik VI solgt ved særskilt Kjøbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
