Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
contract. Den eies du af Laurvigs Commune og afgiver Locale for
Raadhus, Middelskolen og Theater, ligesom ogsaa Stedets Sognepræst
har Bolig der.
I nær og megen Forbindelse me’dLaurvig staaer Frederik sværn,
der fra Frederik V’s Tid indtil for faa Aar siden var den norske j
Marines Hovedstation, men nu er fortrængt af det heldigere liggende i
Horten. Frederiksværn ligger kun een dansk Mil borte; to Mil paa !
den anden Kant har man det bekjendte Badested Sandefjord.
Frederikshald.
Frede ri kshald er en Stad, der uagtet dens forholdsviis
mindre Betydning, alligevel har en ret afvexlende Historie at opvise.
Den ligger ved en Vig af Idefjorden, næsten paa Grændsen af begge
Broderlandene Norge og Sverig, saa at Naturen i ikke ringe Grad har
udrustet denne Plads med de Egenskaber, paa hvilke vore kamplystne
Forfædre satte saa stor Pris: at ligge ved Havet, være en god Sø- og
Handelsstad og at have et godt naturligt Forsvar i de Bjerghøider,
der ere vanskelige at bestige, omgive Staden paa alle Sider og som
desuden end mere ere blevne forstærkede ved Befæstninger
overensstemmende med Krigskonstens Regler. Staden var i Slutningen af
det sextende Aarhundrede kun en Ladeplads, der hed Halden, men
fik 1665 egne Stadsprivilegier og sit nuværende Navn paa Grund af
Indbyggernes kjække Optræden under det svenske Indfald 1658—60.
I Aaret 1716 satte Befolkningen selv Staden i Brand for at j
forhindre Svenskerne, der havde taget den, i at holde sig der; ved en
senere Leilighed, 1718, have de Mænd, til hvis Minde den store Støtte
reistes, der sees paa vor Tegning, udmærket sig ved at forsvare
Staden. Disse Mænd, hvis Navne ere indhugne paa Støtten, ere: ,
Peder Colbjørnsen, Hans Colbjørnsen og Peder Normand. !
Det var ogsaa dette Stridsaar, der gav Staden dens egentlige !
Berømmelse, thi det var ved Fæstningens Beleiring, etterat Gyldenløve |
havde taget Skandsen, at saavel han, som senere Carl XII, her fik
deres Banesaar. Den Konge, der havde trodset saamange Kugler,
han, der havde ført det svenske Navn videre end Nogen før ham,
faldt her paa norsk Grund rammet af en dansk Kugle, og svenske
Mænd have sat ham et Mindesmærke der, hvor han faldt. Der ligger
en Tanke heri, en Tanke, som langtfra at vække Had og Hevn,
fremkalder Følelser af Broderskab og Venskab; thi paa den Maade have
vi jo alle Del i den Helt, som mere end nogen Anden var Indbegrebet
af vore Dyder og vore Feil.
Frederiksstens Fæstning er anlagt 1661 og har en ganske
anseelig Udstrækning; under dé nuværende fredelige Tider frembyderden
fornemmelig en storartet og henrivende Udsigt over den omliggende Egn.
Staden driver en betydelig Trælasthandel, der er i Hænderne
paa et Actieselskab, som baade eier alle Savværker og Tistedalselven,
fra hvilken Tømmeret i en Rende føres lige ned til de storartede
Etablissementer ved Havnen, hvor det, efterat være bleven forædlet,
lastes i Fartøier, der føre det til alle Verdens Hjørner. Indbyggernes
Antal beløber sig til omtrent 7000, der i Regelen ere velstaaende
Folk, hvilket ogsaa bemærkes ved Byens stadselige Udseende. Der
gives megen »Planke-Adel •, men det er et godt, rask og venfiesælt
Folkefærd, som vel fortjener, at man lærer det nøiere at kjende. Den
herlige Natur har ogsaa Krav paa at tages i Øiesyn, hvorfor vi raade
Enhver, som vil gjøre sig nærmere bekjendt med Forholdene der, at
besøge Frederikshald og dens Omegn.
Fra Dalslands Canal.
DL
Færden paa Dalslands Canal fortsættes med at seile op over
Lelången. Denne Sø, som uden Hindringer beseiles i hele sin Længde
af henved sex Mil, er ikke mindre velsignet med Skjønhed end de
andre Vande, vi ved denne Leilighed have omtalt: skovklædte Strande
med Fjelde i afvexlende Høide og Størrelse, altsaa en Natur, som
fortrinsviis kan kaldes romantisk.
Inden vi naae dens nordlige Ende, have vi passeret Dalslands
Grændse og ere i »Vermland, det sköna, det herrliga land«, hvor vi
standse ved Lennartsfors.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
