Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af Smaaskibene var de almindeligste Færgeskibet
(ferjuskip) og Jagten eller Skuden
(skúta). Navnet »Skude« brugtes dog om Skibe
af meget forskjellig Størrelse, saa af de største af
dem endog kunde være Havskibe. Navnet synes
derfor at have sigtet til Formen, uden at man dog
nu er i Stand til at paapege dennes særlige
Ejendommelighed. I Modsætning til de større Skuder
(der kunde anvendes som Krigsskibe og Handelsskibe)
kaldtes de almindelige Skuder ofte for Smaaskuder
(smáskúta).
Baadene og Smaaskibene brugtes väsentlig
som Fiskerfartøjer og til almindelig Befordring
langs Kysten, skjønt forskjellige af de mindre
Krigsskibe undertiden ogsaa findes henregnede til
Smaaskibenes Klasse. Deres Størrelse regnedes efter
Aaremængden, hvorefter de faldt i forskjellige
Klasser, som f. Ex. en Toaarer, Firaarer, Sexaarer,
Otteaarer, Tiaarer, Tolvaarer o. s. v.
Deres Bygning og Udrustning var undertiden meget
simpel. Saaledes omtales der i Norge i Aaret 1138
nogle Skuder med 24 Aarer (der ganske vist var
byggede af Finlapperne, men som brugtes af
Nordmænd), som var helt uden Søm og hvis
Klædningsplanker kun var bundne sammen med
Dyresener, ligesom man istedenfor Knæer
benyttede Vidjer. Et lignende Fartøj, sammennaglet
med Trænagler og bundet sammen med Dyresener,
siges i Aaret 1189 at være kommet fra Grønland
til Island med en Besætning af 13 Mand. Skjønt
en saa simpel Bygningsmaade vistnok nærmest
maa regnes for en Undtagelse, synes dog en
delvis Benyttelse af Træsøm og Baand i de mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
