Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig
blev født den 8de September 1783 i Udby Præstegaard i Nærheden af
Vordingborg. Hans Fader talte fjorten Præster blandt sine Forfædre, og hans Moder
førte sin Slægt tilbage til Skjalm Hvide. Deres Søn blev allerede i sit
niende Aar sendt bort fra Hjemmets smilende Natur til Jyllands alvorlige
Hedeegne for at opdrages hos sine Brødres tidligere Lærer, der nu var Præst.
Han blev saaledes fra Barndommen af vant til Stilhed og Ensomhed, og fra
den ydre Naturs Ro trak hans Aand sig tilbage i sig selv og beskjæftigede
sig med Læsningen af de Bøger, den fandt mest Behag i: Huitfelds Krønike,
Holbergs Kirkehistorie og Comedier og Tusind og een Nat. Et aarligt Besøg i
Hjemmet var en kjærkommen og gavnlig Adspredelse, oplivende for hans stille
Tankeliv. Efter et sexaarigt Ophold i den jydske Præstegaard blev han sat i
Aarhus Latinskole. I de to Aar, han tilbragte her, gjorde han Bekjendtskab
med Suhms Bog »om Odin og den hedenske Gudelære«, med Carl den Stores
og Olger Danskes Krøniker og med en Mængde andre gamle Folkebøger, som
han forelæste i et Skomagerværksted i Huset, hvor han boede. Med denne
Læsning og med at gjøre Vers fordrev han den temmelig kjedsommelige Tid,
indtil han i Aaret 1800 kom til Universitetet. Aaret efter oplevede han Slaget
paa Rheden, som han, dybt og mægtigt bevæget, beskuede fra Toldbodbroen.
En anden Rørelse af en lignende stærk Natur bibragtes ham ved hans Fætter
Steffens’s Forelæsninger over Goethe; de samme to Begivenheder, der vare saa
afgjørende for Oehlenschläger, fik saaledes ogsaa deres store Indflydelse paa
Grundtvig; om han end ikke gik ind paa Alt, hvad Steffens foredrog, ja endog
besvarede hans Anskuelse om Historiens Sammenhæng og Christus som dens
Midtpunct med Spot, saa gav dog netop dette Steffens’s Grundsyn Stødet til,
at Grundtvig begyndte at tænke over Sagen og slutteligen baade havnede i den
samme Anskuelse og blev enig med sin Fætter i dennes Beundring for Goethe
og Shakspeare. Dette Omslag i hans Meninger fandt dog først Sted nogle Aar
senere, da han, efter at have fuldendt sit theologiske Studium og ivrigt sat sig
ind i det islandske Sprog og Sagaerne, blev Huslærer paa Langeland. Her
begyndte han for Alvor at læse Shakspeares og de tydske Digteres og
Philosophers Værker, og Fordybelsen i disse poetiske Skatte, Forstaaelsen af den
nordiske Oldtids Aand og den fulde Hengivelse i Christendommens Lære vare
de Factorer, der frembragte et stærkt og rigt Liv i hans Aand, Scl£L ät han
selv betegner denne Periode som sit Livs sande Vaartid. Spirerne i hans Sjæl
udfoldede sig endnu kraftigere ved det mægtige Indtryk, som Oehlenschlägers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
