Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
første Værker gjorde paa ham, hvor han »sad i sin Vraa, hælvten Skjald og
hælvten Bog-Orm«; han blev selv dreven til Production og skrev et Par
Afhandlinger »om Sangene i Edda« og »om Asalæren«. De gik, til Trods for
deres kraftige og, beaandede Sprog, temmelig sporløst forbi; mere
Opmærksomhed vakte hans djærve Ord »om Videnskabelighed og dens Fremme« og især
hans dristige Udfordring til Tidens Irreligieusitet og Præsternes Lunkenhed i
lians Afhandling »om Religion og Liturgi«. Han anslog altsaa tidligt som
Skribent netop de Strænge, -som hån senere skulde gjøre saa mægtige Greb i.
I den sidste Tid af Grundtvigs Ophold paar-fcangeland skrev han,
harmfuld over den Letsindighed, den kjøbenhavnske Befolkning viste saa kort efter
Nationalulykken i 1807, et polemisk Skrift: »Maskeradeballet i Danmark«; det
vakte ikke synderlig Opmærksomhed^ 1808 kom han tilbage til Hovedstaden og
blev snart efter Alumnus paa Valkendorffs Collegium. Samme Aar udgav han
sin mærkelige »Nordens Mythologi«, hvor de enkelte Myther ere poetisk
anskuede og hele Gudelæren betragtet fra et philosophisk Standpunct. En poetisk
Behandling af de gamle Sagn forsøgte han i de 1809 udgivne »Optrin af
Kæmpelivets Undergang i Nord«, som han i et smukt og varmt Indledningsdigt
tilegnede Oehlenschläger. Bogens Indhold: »Gorm hin Gamle«, »Palnatoke« og
»Vagn Aagesen« er behandlet i en fri dramatisk Form og inddelt i forskjellige
»Samtaler«, hvor Optrinene af Asalærens Kamp mod den fremtrængende
Christendom føres forbi Læseren, fremstillede ud af den historisk-poetiske
Livsbetragtning, »at et Folk kan kun levende fortsætte sin Bedrift, naar dets Aand,
dets ejendommelige Livskraft, er over det og virker i det.« En Fremstilling af
den nordiske Gudeverdens tidligere Liv bebudede han at ville give i en
Behandling af Sagnene om Odins Komme til Norden og Sværdet Tirfing; men i
Stedet for Opfyldelsen af dette Løfte gav han i »Optrin af Norners og Asers
Kamp« (1811) en Bearbejdelse af Kæmpedigtene om Volsunger og Niflunger,
som han vil have betragtet som første Del af det tidligere udgivne Værk.
Denne sidst udkomme Digtning fuldendte han i sin Faders Præstegaard;
det religieuse Røre, som han 1810 vakte ved sin Dimisprædiken »Hvi er Herrens
Ord forsvundet af hans Hus?« forvoldte ham nemlig saa megen aandelig
Anstrængelse og satte ham i saa stærk indre Bevægelse, at hans Helbred
betydeligt svækkedes og fornemmelig hans Nervesystem blev nedbrudt. Ved sine
Venners Foranstaltning kom han bort fra Kjøbenhavn og modtog sin Faders
Tilbud om at blive hans Capellan. I Udby Præstegaard skrev han ogsaa sin
»Verdenskrønike«, der ved det ejendommelige Standpunct, hvorfra Historien her
var betragtet, vakte stor Opsigt og mødte stærk Modsigelse, der indviklede
Forfatteren i en ny lang og hidsig Strid.
Efter Faderens Død 1813 vendte Grundtvig tilbage til Kjøbenhavn, og
da han paa Grund af sin Stilling i Kirken ikke kunde faae noget Embede,
henvistes han til at udfolde en stor Virksomhed som Skribent, især religieus og
historisk. Ogsaa til Emne for sine Digte yndede han fortrinsvis at vælge et
historisk Stof eller at nedlægge en religieus Anskuelse i dem; i det store Digt
»Roeskilde Riim« (1814) bevæger han sig saaledes hele Tiden paa historisk
Grund og lader den poetiske Form være noget Underordnet ved Siden af den
historiske Tanke, han vil fremhæve. I en stor Mængde Samlinger og en endnu
større Mængde Dagblade har han udstrøet sine Digte, der kun behøvede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
