Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Hans Christian Andersen.
fortalte hun, saa at Fjedrene reiste sig paa
de andre Høns o g Hanen lod Kammen fälde.
Det er ganske vist!«
Men vi ville begynde med
Begyndeisen, og den var i den anden Kant af Byen
i et Hønsehuus. Solen gik ned og Hønsene
fløi op; een af dem, hun var hvidfjedret
og lavbenet, lagde sine reglementerede Æg
og var, som Høne, respectabel i alle
Maader : idet hun kom til Hjals, pillede hun
sig med Næbet, og saa faldt der en lille
Fjeder af hende.
»Der gik den!« sagde hun, »jo mere
jeg piller mig, desdeiligere bliver jeg nok!«
Og det var nu sagt i Munterhed, for hun
var det muntre Sind mellem de Høns, iøvrigt,
som sagt, meget respectabel; og saa sov hun.
Mørkt var det rundtom, Høne sad ved
Høne og den, som sad hende nærmest, sov
ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som
man jo skal i denne Verden, for at leve i
sin gode Rolighed; men sin anden Naboerske
maatte hun dog sige det: »hørte Da hvad
her blev sagt? Jeg nævner Ingen, men der
er en Høne, som vil plukke sig, for at see
godt ud! var jeg Hane, jeg vilde foragte
hende!«
Og lige ovenover Hønsene sad Uglen
med Ugle - Månd og Ugle - Børn ; de have
skarpe Ører i den Familie, de hørte hvert
Ord, som Nabohønen sagde, og de rullede
med Øinene og Ugle-Moer viftede sig med
Vingerne: »Hør bare ikke efter! men I
hørte sagtens hvad der blev sagt? Jeg hørte
det med mine egne Ører, og man skal høre
Meget før de falde af! Der er en af
Hønsene, som i den Grad har glemt, hvad der
skikker sig en Høne, at hun sidder og
piller alle Fjedrene af sig og lader Hanen
see paa det!«
»Prenez garde aux enfants!« sagde
Ugle-Fader, » det er ikke Noget for Børnene!«
»Jeg vil dog fortælle Gjenbo-Ugle det!
det er saadan en agtværdig Ugle i
Omgang!« og saa fløi Mutter.
»Hu-hu! uhuh!« tudede de begge To
og det lige ned i Gjenboens Dueslag til
Duerne. »Har I hørt det! har I hørt det!
uhuh! der er en Høne, som har plukket
alle Fjedrene af sig for Hanens Skyld! hun
fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!«
»Hvor? Hvor?« kurrede Duerne!
»I Gjenboens Gaard! jeg har saa godt
som selv seet det! det er næsten en
upassende Historie at fortælle! men det er
ganske vist!«
»Troer, troer hvert evige Ord!« sagde
Duerne, og kurrede ned til deres
Hønse-gaard: »der er en Høne, ja der er Somme
der sige, at der er to, som have plukket
alle Fjedrene af sig, for ikke at see ud
som de andre og saaledes vække Hanens
Opmærksomhed. Det er et voveligt Spil,
man kan forkjøle sig og døe af Feber, og
de ere døde begge To!«
»Vaagn op! vaagn op!« galede Hanen
og fløi op paa Plankeværket, Søvnen sad
ham endnu i Øinene, men han galede
alligevel: »Der er tre Høns døde af
ulykkelig Kjærlighed til en Hane! de havde
plukket alle Fjedrene af sig! det er en
fæl Historie, jeg vil ikke beholde den, lad
gaae videre!«
»Lad gaae videre!« peb Flagermusene,
og Hønsene klukkede og Hanerne galede:
»lad gaae videre! lad gaae videre!« og saa
foer Historien fra Hønsehuus til Hønsehuus
og tilsidst tilbage til Stedet, hvorfra den
egentlig var gaaet ud.
»Der er fem Høns,« hed det, »som
alle have plukket Fjedrene af sig, for at
vise, hvem af dem der var blevet magrest
af Kjærestesorg til Hanen, og saa hakkede
de hinanden tilblods og faldt døde ned , til
Skam og Skjændsel for deres Familie og
til stort Tab for Eieren!«
Og Hønen, som havde mistet den løse,
lille Fjeder, kjendte naturligviis ikke sin
egen Historie igjen, og da hun var en
respectabel Høne, saa sagde hun: »Jeg
foragter de Høns! men der er flere af den
Slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg
vil gjøre mit til, at den Historie kan
komme i Avisen, saa gaaer den Landet
over; det har de Høns fortjent og Familien
med!«
Og det kom i Avisen og det blev
trykt og det er ganske vist: en lille
Fjeder kan nok blive til fem Høns!
Hj ertesorg!
Det er egentligt en Historie i to Dele,
vi her komme med; første Deel kunde
gjerne være borte, — men den giver
Forkundskaber, og de ere nyttige!
Vi opholdt os inde i Landet paa en
Herregaard, og saa traf det sig, at ^Terskabet
der, for en Dagstid, tog bort. Da kom
der fra nærmeste Kjøbstad en Madame, hun
havde sin Moppe med og kom for, som
hun sagde, at man skulde tage Actier i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
