Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Bjørnstjerne Bjørnson. 512
Og Buomund og Rajmund, Adhémar
og Tankred, Robert, de vandt ogsaa Lande!
Lad mig faa komme til, — blot Slægt og
Skibe,
saa skal jeg tvinge dem at give Lande!
Nu kommer Moder; hun er stævnet hid,
hid for dit Aasyn, Koll er med som Vidne.
Nu maa du røre hendes Sjel og Tunge,
saa skal jeg give dig det lille Bæger,
som jeg har arvet efter Saxe Vig.
(rejser sig.)
Anden Scene.
Sigurd. Thora, fulgt af Koll Sæbjernson. (De
Kommende knæle først for Altaret.)
Thora.
Her er jo Opløb udenfor; du har
med Bejntejn kjæmpet.
Sigurd.
Ja, og vundet paa ham.
Koll.
Det er ej klogt at kjæmpe med de Bedste.
Sigurd.
Hvem Andre vel?
Koll.
En Søn af Adalbrekt
tør ikke altid vinde.
Thora.
Du har faaet
et Øgenavn istedetfor en Sang.
Sigurd.
Saa nævn minFa’r, og Sangen den skal komme.
Thora.
Din Fa’r er Adalbrekt!
Sigurd.
Jeg tror det ikke.
I Vrede sagde han, jeg var en Andens.
Thora.
I Vrede, ja!
Sigurd.
Just da man taler Sandhed.
Thora.
Det Bedste flyr, og Djævle flytte ind.
Sigurd.
De røbe Sjelens tause Arbejd.
Thora.
Afstaa!
Sigurd.
Saavist som du har maattet give Væxt
til Fostret i dit Liv, du og maa give
det Navn og Hjemstavn!
Thora.
Du vil begge vinde
med ærlig Stræben gjennem nogle Aar.
Sigurd.
De bedste Aar blot til at bygge Skibet.
Jeg har Jevnaldrende, som svede alt
i Middagssolen, under Grækenland. — —
— Du, Koll, er Vidne; og saasandt som du
har Kirken bygget og din Slægts Kapel,
hvori vi staa, saa lær min Moder nu,
hvad Kirken kræver, og hvad Slægten kræver!
Koll (tU Thora).
Du ved det Thora, han kan tvinge dig;
thi han er voxen . . .
Thora til Sigurd.
— o, men gjør det ikke:
Thi hvad du kræver er din Undergang.
Sigurd.
Er mig det Samme, naar det ej er Skjændsel.
Thora.
Men det er Skjændsel!
Sigurd (studser lidt).
–Jeg er ikke Træl;
det føler jeg, — og du er Saxes Datter.
Thora.
Ak, der er anden Skam end Trællefødsel.
Sigurd.
I Øjeblikket. Men i næsten tyve
gravdybe Aar den Skam er sænket ned.
Thora.
Men den ved Side staar et Taarebæger,
det ene brydes med det andet op.
og jeg faar atter mine Smertensdage.
Sigurd.
Men mine Dage ere meget længre
og uden Fader blive de vist tyngre.
(KoU sætter sig paa Bænken.)
Thora (efter Betænkning).
Din Fader lever ikke!
Sigurd.
Men hans Minde,
maaske hans Magt, — og Mere vil jeg ikke.
— — Seer du da ikke, at jeg lever nu
som disse herreløse store Hunde,
der staa paa Afstand, hvor der deles Brød.
Thora.
Hvad gjør det dig? Du ved, du er den Bedste.
Sigurd.
Det kan vel være. Men det er dog tungt.
Slet Ingen klapper den; den jages bort,
naar den vil lege med et Gaardens Barn.
I alle Kampe har hver Kjøter Hjælp
imod dens Kraft, og Øjet bliver sky,
og Haaret trodsigt, Halen lumsk mod Jorden.
— Saa kan jeg . blive, hvis du længer tier.
Thora.
O, aldrig, aldrig! Du har Mod og Lykke!
blot du vil vente, kan du naa det Største!
Sigurd.
Men vente kan jeg ikke. Nu er Tid:
Vi staa i Kirken; her er Olafs Billed,
her er et Vidne, og her er jeg selv.
Thora.
Et Ord af mig tror du kan give Alt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
