Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
513
Sigurd.
Ja, Slægt er Følge, om man end gaar ene.
Thora.
Men hvis den Slægt, du fik, ej vilde kjendes
ved dig og mig? Ja, hvis den brød os ned?
Og hvis jeg skammed mig til Døde, Sigurd?
Sigurd.
Min Slægt mig skulde ville fejgt foragte?–
(med Eftertryk)
–Saa maa den sidde med min Fædrearv ?
Thora.
Storm ikke paa! Agt dog min dyre Bøn!
Riv ej omkuld paa Vejen frem til Ære
din gamle Mo’r! — O, skaan mig dog, jeg
beder;
lad mig faa tie med min egen Skam,
lad mig faa holde dig fra Undergang!
Sigurd.
Nu ved jeg, o, saa frygtelig formeget —
og saa for lidt!
Thora.
O, Sigurd, vær forstandig.
Et Øjeblik har styrtet mig i Skjændsel,
et Liv har bødt derpaa, samt Alt jeg ejed!
Et Øjeblik har røbet dig min Synd,
dit Liv du ogsaa spilder, faar du Mere.
Koll.
Nu maa du afstaa. Du maa tro din Moder.
Sigurd.
Farvel!
Thora (forskrækket).
Hvor gaar du hen?
Sigurd.
Til Havet gaar jeg!
Thora.
O, Sigurd, Sigurd!
Sigurd.
Ja, det Liv, du gav mig,
kan ikke slæbe paa din Tausheds Lænke.
Er det min Undergang at vide Alt,
Det er det ogsaa, hvis jeg blot ved dette.
Koll.
Han har et trodsigt og fortvivlet Sind.
Thora.
Ja, hans du ejer* som har styrtet mig
fra Uskylds Lege — i de Tauses Samfund.
— Min Fader kasted mig ud af sit Hus
med dig, som just var født. Min Søster
stod højt i Vinduet og kasted Klæder
ned efter os, fordømte os og jaged
med høje Skrig — og tog sin Død af Sorg.
Thi nu, saa vid det: — du er født i
Blodskam!
— Din Fader, Sigurd, — var min Søsters
Månd —,
var Norges Konge, — han var Magnus Barfod!
Koll (reiser sig).
Kong Magnus !
Thora.
Ja. —
Sigurd (foran Sanct Olafs Billede),
(med Eftertryk.)
— Saa er vi To i Slægt.
Koll.
Den Kundskab bliver dig nok skjæbnesvanger.
Sigurd.
Ja, det er Mere, end jeg selv har tænkt.
— Men een Gang tænkt det aabner hele
Verden!
Thora.
Nu maa du tie med det for de Andre!
Sigurd
(betragter sig).
Jo, jeg er saadan, at jeg strax kan gaa.
Thora.
Hvor vil du hen?
Sigurd.
Til Kongen, til min Broder.
Thi han skal give mig det halve Rige.
Thora.
Hvad tænker du!
Koll (samtidig).
Er du ved fuld Forstand.
Sigurd.
Uægte født er Kongen. Og hans Broder,
med hvem han Riget delte, var uægte.
Og flere Konger; thi Sanct Olafs Lov
gjør ingen Forskjel. Jeg har altsaa Ret
at være Konge!
Koll.
Sagte! sagte. Ven !
Sigurd.
Vor Fædrearv skal deles ganske lige.
Koll.
Den, som har Magten, vil ej gjerne dele.
Sigurd.
Med Ejstejn delte han, med Olaf ogsaa.
Koll.
Nu er han gammel og har faaet Søn.
Sigurd.
— Tør ikke nægte mig min klare Ret.
Koll,
Den maa bevises.
Sigurd.
Mo’r skal bære Jernbyrd!
Thora.
Med Jernbyrd vidne for min egen Skam!
Sigurd.
Naar jeg er Konge, skal den blive Ære!
Thora.
For mig? O, aldrig!
Sigurd (øm).
Hør mig og vær god.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
