Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK FÆLLESLOVGIVNING
Erklæringer fra alle Landets Kommunestyrer, viste der sig en
overvældende Stemning imod denne Ordning.
I Sverige var Forholdet derimod det, at der allerede i 1908
var gennemført en Lov, hvorved det stilledes Parterne frit at
vælge mellem den kirkelige og den borgerlige Stiftelsesform, dog
naturligvis med visse Forbehold med Hensyn til Adgangen til
at vælge den førstnævnte.
Skilsmisselovgivningens Stilling var imidlertid den, der for
Danmarks Vedkommende i ganske særlig Grad gjorde en
Revision paakrævet. Medens Norge i 1909 havde faaet en ny
Skilsmisselov, levede man i Danmark, ligesom i sin Tid ved
Søretskommissionens Nedsættelse for Sørettens Vedkommende,
væsentlig paa Lovreglerne fra Chr. V.s Lov. Disse Lovregler
var i Tidens Løb blevet stærkt suppleret ved en Række Be*
stemmelser, der imidlertid kun undtagelsesvis indeholdtes i nye
Love, men væsentlig fandtes i administrative Forskrifter eller
hvilede paa administrativ Praxis. I Kraft af den enevældige
Konges Beføjelse til at meddele Bevillinger og Undtagelser fra
Lovene, en Beføjelse, der ved Grundloven var blevet den kön*
stitutionelle Konge forbeholdt, .var det nemlig baade her i
Landet og gennem Foreningen med Danmark ogsaa i Norge
blevet almindelig Skik og Brug, at Skilsmisse søgtes hos Admi*
nistrationen formelt som en Naadesakt, ikke, saaledes som det
ellers gælder i de fleste civiliserede Lande, hos Domstolene
som en Ret. Dette medførte, at der opstod ligesom et dob*
belt Sæt Skilsmisseregler, dels de legale, efter hvilke Skilsmisse
kunde opnaas baade hos Domstole og hos Administrationen,
dels de administrative, ifølge hvilke Skilsmisse kun kunde gives
ad administrativ Vej. Efter Adskillelsen i 1814 levede Dan*
mark og Norge hver for sig videre paa denne Retstilstand, der
i begge Lande udviklede sig paa en stærkt beslægtet Maade,
saaledes at da Norge i 1909 fik en Lov om Skilsmisse, der
væsentlig blot udviklede og moderniserede den bestaaende Rets*
tilstand, svarede denne Lov i det store og hele ogsaa til Rets*
tilstanden og Retsopfattelsen i Danmark.
I Sverige var Meddelelse af Skilsmisse som Hovedregel et
Domstolsanliggende, dog at den i enkelte Tilfælde kunde ske
4____
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
