Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDSTANKEN I NORDENS MEDELTID
Skandinavismens unionsuppfattning kan icke sägas vara den
för närvarande inom vetenskapen härskande. En nedgörande
kritik har mot densamma riktats af den ryktbare danske histo*
rikern Erslev i hans bekanta arbeten öfver Kalmarunionens båda
förgrundsgestalter, Margareta och Erik af Pommern (Danmarks
Historie under Dronning Margrethe og hendes nærmeste Efter*
følgere, 1—2, 1882—1901). Erslev framhåller efter en ingående
undersökning, hurusom Margaretas unionsstyrelse ingalunda
röjer några «skandinavistiska» principer i en senare tids mening.
Själfva Kalmartraktaten var ingalunda något uttryck för Marga*
retas uppfattning, och någon jämställdhet mellan rikena efter*
sträfvade hon icke. «Unionsmøderne hører hun hurtig op med
at sammenkalde; hun ansætter Danske i de andre Riger, men
hverken Nordmænd eller Svenskere i Danmark, og saa lidt som
der efter dette kan tillægges hende skandinavisk*nationale Ideer,
saa lidt benytter hun sig af den nærliggende Modsætning til
Tyskheden for derved at vække en nordisk Enhedsfølelse.
Hvad der derimod er hendes ledende Hovedtanke ogsaa i Uni*
onsforholdet, det er Udviklingen af en kraftig Kongemagt. For
at naa dette Maal formindsker hun de enkelte Rigers nationale
Selvstændighed og behandler de tre Folk højst ulige; Danmark
og de Danske begunstiges paa Nabolandenes Bekostning,
fordi Kongedømmet og Foreningen derigjennem synes at kunne
sikres bedst.» Men utifrån dessa förhållanden kastas ljus också
öfver omständigheterna vid unionens uppkomst. «Vare Unio*
nens Grundtræk virkelig de, som den skandinaviske Opfattelse
angiver, var Ligeberettigelse og Tilnærmelse de to Ting, hvor*
efter Margrethe stræbte og som Folkene billigede, da maatte
Unionen formodes til Forhistorie at have noget saadant, som
hin Opfattelse mener at se. Men omvendt, er Unionens Ka*
raktermærke fra første Færd Ulighed mellem Rigerne, bærer
den strax Præget af et Supremati fra dansk Side, da bliver det
ubegribeligt, at dette skulde være fremkommet, efterat der forud
var gaaet en udpræget Tilnærmelse fra alle de tre Folks Side.»
Särskildt betonar Erslev, hurusom den gamla åsikten om unio*
nens förberedande genom nära släktskapsförbindelser mellan de
tre rikenas stormannaätter saknar fastare grund i verkligheten.
77
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
