Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IN MEMORIAM
paa gaarden Kinnli. Han blev tift med Antonette Krogvig, som
tilhørte en gammel kulturrik Kingsakerslegt. Tryggve Andersen
blev født paa Kinnli 27. september 1866. Efter en kort tid at
ha været foged i Søndhordland, kom faren* i 1881 tilbake til Hede*
marken som foged og bodde den meste tid paa gaarden Holset
indenfor Hamar bys grænser. Her paa Holset samledes en flok
begavet ungdom, som drøftet literatur, politik, moral og religion.
Tryggve Andersen brydde sig ikke om politik, hans interesser
samlet sig om literaturen. Han læste Lessing som fik bestemmende
indflydelse paa hans kunstopfatning, og fordypet sig i den tyske
romantik. Han sværmet for Novalis, Chamisso, men fremfor alt
for E. T. A. Hoffmann, som fik den største betydning for hans
utvikling.
Men samtidig som hans fantasi flakket indover farlige strøk,
koncentrerte hans interesse sig om et bestemt Omraade. Av sine
forældre hadde han hørt mangen en beretning om gamle dåger
paa Hedemarken, og viste tidlig en levende sans for tradition.
Allerede som gymnasiast foretok han arkivundersøkelser, som
senere skulde bli forfulgt videre.
Han blev student i 1885 og tok fat paa de filologiske studier,
særlig egyptologi under professor Lieblein, som i ham saa sin vor*
dende efterfølger. Men samtidig kom han ind i de dages sterke
kunstneriske liv, — det var midt i bohemetiden — og det endte
med at han avbrøt studierne. Sommeren 1892 reiste han til Man*
dal hvor hans bror var læge, for i den lille smukke sørlandsby at
finde ro og hvile for sit oprevne, ubalancerte sind. Allerede før
han reiste hadde han lagt planer til en stor roman og fortsatte
at arbeide med den i Mandal. Men han fik det ikke til — det
var begyndelsen til «Mot kveld» — og gå den op for lang tid.
Vaaren 1893 reiste han til Hamar og kom paa kontoret hos sin
bror, som var blit konstitueret foged efter faren. Det blev be*
tydningsfulde aar for ham. Det er de aar «I Cancelliraadens dage»
blir til. Han drev omfattende arkivstudier, samlet gamle bygde*
beretninger, foretok reiser i distriktet, og da han i 1896 drog til
Kristiania hadde han den færdige roman med. Il 897 kom
«I Cancelliraadens dage» ut, og Tryggve Andersens navn var med
et slag blandt de første i ny*norsk litteratur.
«I Cancelliraadens dage» er en række kulturhistoriske skildrin*
ger fra det første ti*aar av det 19. aarhundrede. Den bygd der
skildres er Ringsaker. Dens samlende • hovedfigur er kancelliraad
og sorenskriver Weydahl, en mægtig og bred personlighet, men
en månd av mange midler og hensynsløs i sit formaal at vinde
magt og rigdom. Om ham grupperes bokens øvrige personer,
embedsmænd, prokurator, landkræmmer og bønder. Boken ef den
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
