Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IN MEMORIAM
Gaston Paris, blev optat ved T École des Hautes Etudes og arbeidet
ved l’Ecole des Chartes. I september 1879 drog Storm til Italien
og efter et halvt aars ophold her til Spanien. Resultaterne av sine
vidt omfattende studier gav han i sin fortrinlige bok: «De ro*
manske sprog og folk».
Det samme aar, som saa Storms store utenlandsreise, saa i Norge
gjennemførelsen av den nye skolelov, som indførte reallinjen med
engelsk som jevnbyrdig med latinlinjen. For universitetets ved*
kommende blev konsekvensen av denne lov, at den gamle filologiske
eksamen blev avløst av den nye sproglighistoriske lærereksamen,
og Storm blev universitetsstipendiat 1871. To aar efter blev der
oprettet ét professorat i romansk og engelsk filologi, og Storm blev
utnævnt til professor.
Et vældig oprydningsarbeide inden vor skole blev foretat ved
Johan Storm i de følgende aarrækker. Han utdannet de nye
lærere, og det skyldes i første række ham, at sprogundervisningen
i Norge staar saa høit, som den gjør det idag; men han hadde
tillike et og andet ord at si den gamle skoles lærere i den lange
tid han var en frygtet censor til artium, og ogsaa den side av hans
virksomhet fortjener at nævnes, for den har hat betydning.
Ved siden av sin lærergjerning fandt Storm tid til indgaaende
studier over det norske talesprog og de norske dialekter. Han ut*
gav i 1874 en avhandling om «Tonefald, tonelaget i de skandina*
viske sprog» og i 1877 ansøkte han stortinget om bidrag til utar*
beidelsen av et større verk over det norske sprog. Stortinget av*
slog hans andragende. — Det var en senere tid forbeholdt at se
nationalforsamlingen interessere sig for det norske sprog, og da ikke
av hensyn til den videnskabelige forskning, og det var mindre be*
gavede og mindre kunskapsrike mænd forbeholdt at faa de bevilg*
ninger, som blev negtet Storm. Men han opgav aldrig sine norske
studier, og blandt hans verker vil altid nævnes «Norsk lydskrift
med omrids av fonetiken» og avhandlingerne i « Norvegia», som
Storm var med at grundlægge. Med en autoritet som ingen anden
kunde Storm optræde i den norske maalkamp; hans skrift »Om
det norske maalstræv», hans artikler i «Morgenbladet»s spalter, og
fra de senere aar hans avhandling om Ibsen og det norske sprog
vil bli staaende som de smukkeste indlæg i denne kamp.
For den europæiske videnskap blev det til stor vinding, at
Storm blev drevet til med hele sin arbeidskraft at gaa igang med
det verk, som blev hans videnskabelige bedrift. Det var den
«Engelske filologi», hvis to tyske utgaver gav ham en førerstilling
i Europa og hjalp fonetiken frem til den brede plads i sprogunder*
visningen, det talte sprog frem til større anseelse end det skrevne.
Det er dette verk, som har git Tysklands første, sprogforsker,
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
