Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GHARLES KENT
Kampen mot dyrtiden avfødte adskillige interpellationer i Stor*
tinget, i december endog et mistillidsvotum fra socialistisk hold.
Dette samlet dog kun 22 stemmer. Stortinget vedtok i sommer
en ny prisreguleringslov, som den nye regjering har sat ut i livet
under samarbeide med handelsstandens mænd.
Pengemarkedet har været karakteriseret av en række store
Imansielle operationer. Det viste i aarets første maaneder lettelse
efter den sterke anspænding før aarsskiftet. Staten benyttet i mars
anledningen til at lægge ut et laan til 6 pct. rente, hvori der blev
tegnet ca. 85 mill. kroner mot et fastsat minimumsbeløp paa 100
mill. kroner. Samtidig blev der utlagt et 5*aarig 6 procents kön*
verteringslaan med ubegrænset laanebeløp. Dette blev dog ikke
nogen succes, idet der bare blev tegnet ca. 92 000 000 kr., mens
man trængte 250 mill. kr: Staten indledet da underhandlinger
med bankerne, hvilke resulterte i et enaarig konvert^ringslaan paa
192 000 000 og et 5*aarig ditto paa 146 500 000 kr. Tilsammen
ordnet staten laan paa ialt ca. 515,5 millioner kroner, hvilket
financielt er en meget respektabel transaktion og vei den største
paa et bret i Nordens historie.
I høstmaanederne optok desuten den norske stat et laan paa 25
mill. dollars — det tidligere nævnte skibsrederlaan. Desuten optok en
mængde kommuner store indenlandske laan og Christiania og
Bergens kommuner laante i New York henholdsvis 5 og 4 mill.
dollar til stramme satser.
Pengemarkedet blev tidlig stramt og fra den 25. juni blev Nor*
ges Banks diskonto sat op til 7 procent. Stramningen vedvarte
aaret ut og ved juletider naadde seddelomløpet op i rekorden 493
mill. kroner. Privatbankerne har gjennemgaaende havt meget gode
resultater av virksomheten.
Henimot aarets slutning sporet man en begyndende arbeidsløshet,
som imidlertid først tok større dimensioner i 1921.
Av streiker har man som nævnt ikke hat særlig mange inden
industrien, idet jo voldgiftsdommene har skaffet arbeiderne
store fordele uten streik. Bemerkelsesværdige var derimot en lang?
varig sporveisstreik i Kristiania i begyndelsen av aaret og streiken
ved statens anlæg. Denne sidste har vedvaret gjennem aarets
sidste halvdel og bevirket bl. a. et aars utsættelse av Dovrebanens
aapning. Av størst interesse var dog jernbanestreiken i december.
De allerfleste jernbanefunktionærer hadde isommer opsagt sine
stillinger med 3 maaneders varsel for at fremtvinge lønsforbedring.
Det spændte statsbudget umuliggjorde noget nævneværdig paalæg,
men da jernbanefolkene hævdet, at de var forholdsvis daarligere
stillet end statens øvrige funktionærer nedsatte Halvorsens regje*
ring i august en komité for at undersøke dette forhold. Jernbane*
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
