Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köbenhavns Universitets 450-årsdag. Professor Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 KNUD FABRICIUS
sitetet vilde komme til at ligge i Danmarks næststörste köbstad.
Dette sidste hensyn vil naturligvis også kunne anföres, når
begivenhedernes udvikling har medfört, at Aarhus som hidtil er vedblevet
med at være nr. 2 af Danmarks stæder. Men derfor er der ikke
blevet ro om pladsspörgsmålet. Uden iövrigt at komme ind på
dette, skäl her kun bemærkes, at hovedbetydningen af et andet
dansk universitet næppe vil blive en væsentlig formindskelse af sög:
ningen til Köbenhavn, men meget snarere den vekselvirkning, som
kan komme i gång mellem to universiteters lærerstab til gavn for
videnskaben, foruden naturligvis den fordel et nyt universitet altid
vil bringe studenterne, ja hele befolkningen i den særlige egn, hvortil
det henlægges.
Nej, problemet Köbenhavns universitets lettelse skal löses på stedet
selv. Forskellige veje er bleven anviste hertil, enten at göre
adgangen til universitetet vanskeligere ved forhöjede krav om
intelligens og kundskaber, eller simpelthen at göre den ökonomisk
bekosteligere. Men måske er den rigtige vej den modsatte, og det
har glædet forfatteren af disse linjer at se sine tanker bekræftede
af dr. Fogelqvists afhandling. Den tid er jo dog sikkert forbi, da
studenterne dannede en stånd med en særlig kultur; nu er de bleven
et simpelt udsnit af befolkningen i godt og ondt. Dannelsesidealet
har måttet opgives. Hvad der kræves af den unge kandidat, er nu
faglig dygtighed; hvad der ligger herudover, må mere og mere
overlades til det private initiativ. Men ved på et tidligt tidspunkt i
skoledrengens liv at indstille ham mod den studerende bane, griber
man gång på gång fejl i sin bedömmelse af evnerne, hvilket först
bliver klart altfor sent på universitetet. At det for alle befolkningens
klasser er blevet en æressag — mere end en dannelsessag — at se
sine sönner som studenter, bidrager til at göre disse fejlgreb endnu
hyppigere. Mere og mere bliver det desuden klart, at det at få en
god studentereksamen og at egne sig til universitetsstudier,
ingenlunde er identiske begreber. Man træffer endda ikke sjældent
uni-versitetsbegavelser, der ingenlunde har fundet plads til at udfolde
sig inden for artiumslæsningens rammer.
Altså — skönt det må skære enhver gammel academicus i hjertet
— er tiden ikke inde til at ophæve bestemmelsen om eksamen årti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
