Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köbenhavns Universitets 450-årsdag. Professor Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÖBENHAVNS UNIVERSITETS 450-ÅKSDAG 27
um som betingelse for aflæggelsen af universitetets eksaminer og
prover (til studier ved universitetet er kravet herom jo forlængst
bortfaldet)? Resultatet måtte være oprettelse af særlige faglige prover
inden for de enkelte fakulteter, der var en betingelse for, at man
kunde underkaste sig de endelige eksaminer her, og som helst måtte
aflægges ved begyndelsen af undervisningen. Det er altså
amerikanske forhold, som her foresvæver os.’ Unge mænd og kvinder,
tit også mænd og kvinder i modnere ålder, vilde komme fra det
praktiske liv til universitetet og kaste sig over det studium, som
interesserede dem og lå for deres evner. Studentereksamen vilde
vedblive at bestå som en dannelsespröve, men miste sin tiltrækning som
den eneste port til videnskabens verden. Det bliver i öjeblikket en
sköns sag, om den nedgang i antallet af studenter, som fremkom
på denne vej, skulde opvejes ved tilgangen ad vejen uden om
artium. Gode grunde taler dog for, at dette ikke vil blive tilfældet.
Blandt andet den grund, at de nye studerende væsentlig —
naturligvis bortset fra stipendiehjælpen — vilde blive henviste til at arbejde
på grundlag af sammensparede midler, hvilket bl. a. medförer den
bekendte fordel, at værdierne stiger, når der skäl bringes ofre for
at erholde dem.
På den ene side står i öjeblikket udsigten til i löbet af få år at
se et lærd proletariat vokse frem herhjemme, en virkelig
sam-fundsfare, og det förste proletariat i Danmarks historie. På den
anden side håbet om en langt kraftigere kontakt mellem folket og
universitetet, end vi hidtil har kendt. Thi det må indrömmes, at
der her er meget at indhente. For den overvejende del af
befolkningen er universitetet en fjernt stående faktor, ikke at tale om de
betydelige kredse, der nærer en ligefrem uvilje mod det, og hvis
indflydelse strækker sig helt ind i det politiske liv. Dette forhold
har ingenlunde ændret sig i de sidste 50 år, og hertil kommer
ydermere, at forbindelsen mellem universitetet og den höjere skole må
siges at være blevet lösere siden gennemforeisen af skoleloven af
1903. Universitetet kan navnlig ikke længer glæde sig ved i skolen
at finde den varme og dybe forståelse for sin videnskabelige
gerning, som tidligere var tilfældet. Når det ligger således, er det
tydeligt nok en nödvendighed at få denne forståelse väkt i de videst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
