Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Schamaner.
med hans Forbandelse, hvis han vægrede sig, stødte ham
Mordstaalet i Hjertet og overgav hans Lig til Schamanerne.
Uagtet Schamanernes Indflydelse er aftaget meget, er
den dog næppe forsvunden, og der er ingen Tvivl om, at,
saalænge saadanne unaturlige, uhyggelige Væsener existere,
maae de gjøre et mægtigt Indtryk paa et raat, uvidende Folk.
Vei er det næsten et Aarhundrede siden, Kristendommen
begyndte at faae Indpas hos Tschuktscherne, men den har
endnu ikke fortrængt hverken Schamanerne eller de fra Fædrene
nedarvede Skikke.
Vi fik aldrig Vished om, hvorvidt vore uhyggelige Værter
vare Schamaner eller ej, thi Tschuktscherne indlade sig ikke
paa at besvare Spørgsmaal, som vedrøre deres religieuse Tro,
og paa de Spørgsmaal, som navnlig Nordqvist senere gjorde
dem for at faae noget nærmere at vide om vore mærkværdige
Værter hin Nat, have de altid givet det undvigende Svar, at
den gamle Mand hed Umkaurgin; videre var det ikke muligt
at faae ud af dem.
Der er ogsaa al mulig Grund til at troe, at den
mærkværdige gamle Kvinde, som vi saae i Baaden ved Cap
Schelagskoj, var en Schaman, men, ihvorvel hun var mere
livlig end de i Hytten, var hun dog næppe i den rigtige
Henrykkelsestilstand, under hvilken de, efter Wrangels
Udsagn, springe og dandse omkring, slaaende paa Tromme og
udstødende Besværgelser.
Strax efter at være kommen ind i Teltet havde jeg
afført mig mine vaade Klæder og var krøbet ind i det inderste
Telt. Da Viraldi havde kogt Torsken, serverede han den
paa et Bræt, som stilledes lige udenfor Tærskelen, saa at
jeg liggende paa Maven kun behovede at række Hovedet og
en Arm ud under Forhænget for at deeltage i Maaltidet,
medens de andre tre lejrede sig paa den anden Side af
Brættet; Maaltidet var just ikke appetitlig, da vi jo alle Fire
maatte tage fat i Fisken med Fingrene, der efter 3 Dages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>