Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schamaner.
177
Fraværelse fra Skibet ikke vare overdrevent rene, men det
smagte dog godt, da vi jo i samme Tid ikke en eneste Gang
havde turdet spise os ordentlig mætte. Den gamle Kvinde,
der endnu var i det indre Telt, brummede arrig ved enhver
af mine Bevægelser, hvorved Forhænget løftedes den mindste
Smule ivejret, saa at den iiskolde Luft kom ind til hende.
Senere veg hun dog Pladsen for Nordqvist, der naturligviis
ikke kunde falde i Søvn i det ydre Telt, der saagodtsom ingen
Beskyttelse gav, da Loftet var saa gjennemhullet, og selv i
det indre Telt, der ikke var saa stort, at man kunde ligge
udstrakt, var der saa koldt, at vi til Trods for vor Træthed,
vaagnede meget tidlig næste Morgen.
Vinden hylede udenfor, og, da vi saae ud ad Døren, fog
Sneen os i Ansigtet, saa at vi i de förste Øjeblikke slet ikke
saae noget. Paa Grund af det os omgivende Terrain syntes det
fra Hytten, som om Yinden var Sydvest; vi saae allerede i
Aanden »Vega« liggende’ i iisfrit Vand og ventende paa vor
Tilbagekomst, medens vi laae her i en ussel Hytte, 5 ä 6
danske Miil fra Kysten, uden at kunne naae Skibet alene i
den forrygende Sneestorm. Vi vare næsten bange for at
spørge vore Førere, om de havde i Sinde i dette Vejr at
fortsætte Farten, af Frygt for at faae et afslaaende Svar;
men heldigviis vidste de, hvad vi ikke vidste, nemlig at man
oppe paa Højderne vilde være fri for Sneefoget, og uden
Indvendinger gjorde de derfor Slæderne færdig til Opbrud.
Imidlertid fik vi Besøg af nogle Fiskere, som boede i
kort Afstand ved Søens Bred. Paa vor Fart kom vi forbi
deres Telte, der kun bestode afBaadene, der vare kæntrede,
og et Par Huder vare da hængte over Stokken, som holdt
den ene Lønning ivejret.
Forsynede med nogle raa frosne Fisk, som vor Sult
tvang os til at spise i Dagens Lob, begave vi os paa Vejen
og vare efter en Times Kjørsel atter oppe paa Højderne,
hvor Solen skinnede, medens Dalen under os af Sneefoget
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
