Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Aabent Vand.
han var i Nærheden af aabent Vand. Fra Fadejefifskoj Øens
Nordvestspids gjorde han dernæst et nyt Forsøg, men blev
snart tvungen til at vende om paa Grund af tynd Iis; ogsaa
her saae han tætte Dampe stige op. Endelig gjorde han et
tredie Forsøg fra Ny-Sibirien, som han naaede den 30te April.
Fra Cap Visokoj saae lian samme Dag aabent Vand med
Driviis og tæt Damp.
1822 gjorde han atter et Forsøg paa at trænge nordpaa
fra Fadejeffskoj Øen, men allerede i 4 danske Miils Afstand
fra Figurin Øen traf han den 7de April aabent Vand. Senere
gik han fra Cap Kamennoj 15 danske Miil mod Nordost,
hvor han atter den 26de April traf aabent Vand, der strakte
sig i sydostlig Retning.
1823 gjordes to Forsøg fra Semenoffskoj Øen, men begge
Gange traf han aabent Vand 5 ä 6 danske Mil fra Land.
Til yderligere Belysning af Spørgsmaalet skal jeg anfore,
at Isen under »Plover’s« Overvintring ved Point Barrow 1852
—53—54 altid brød op omkring Forbjerget og førtes nordpaa
ved sydvestlige Storme. Undertiden saaes ingen Iis fra
Mastetoppen; saadanne voldsomme Opbrud hændte f. Ex. i
December 1853 og i Januar 1854. Under begge Vintre saaes
hyppig Vandhimmel mod Nordvest undtagen efter langvarige
nordvestlige Vinde og efter Stille.
Østfor Point Barrow synes Isen derimod ifølge Admiral
Collinson at ligge tæt til Kysten hele Vinteren igjennem.
Til fuldstændig Bedømmelse af disse Forhold hører et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
