Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befrielsen.
245
saa høj som for et Par Dage siden o. s. v. Vinden skvulpede
det i Overfladen nu ganske varme Vand mod Isen og hjalp
saaledes Solen, der dagligen formindskede de over Vandet
liggende Dele af Isen. Men det store Frostbælte 1 2 dansk
Miil nordfor os behøvede megen Solvarme, førend det
smeltede saa meget, at det ved den låve Vandstand kunde lette
sig fri af Grunden. Længe forinden var der saagodtsom
aabent Vand mellem Land og den inderste Toross samt
mellem denne og Skibet, og Communicationen med Land
var de sidste Dage meget vanskelig.
Endelig slog Befrielsens Time. Den 18de Juli ved
Middagstid mærkede vi, at Skibet med Isen drev nordpaa med
næsten 1 2 Miils Fart for den svage sydlige Vind. Der blev
strax givet Ordre til at sætte Dampen op, og imidlertid havde
vi god Tid til at betragte, hvad der foregik omkring os. Den
store nordlige Toross havde aabenbart lettet sig og drev
afsted for Vinden med hele Iisflagen, som den hidtil havde
bundet. Den inderste Toross stod derimod endnu fast, og
ved dens nordlige Fod løsnede nu Isen. Paa de 2000 Fod,
som skilte Skibet fra den, var Isen imidlertid saa fuld af
Vaager, at det ene Stykke efter det andet faldt fra, medens
vi drev nordi.
Kl. 31 2 vare vi klare til at gaa, kastede los fra vor
trofaste Iisblok, som nu i 294 Dage saa godt havde beskyttet
os mod Iispresninger, og paa hvis» Top en høj Stang, nedsat
samme Morgen for at maale Isens Bortsmeltning, endnu stod,
og i den nu over en Fjerdingvej brede Rende stode vi
vester-paa. Inde ved Jinredlens Telte stode vore gamle Venner,
rimeligviis meget nær ved at græde, hvilket de saa ofte havde
sagt, at de vilde gjøre, naar Skibet gik, for saa havde de
ingen Steder, hvor de kunde gaae hen at faae Mad, naar de
selv intet havde. Hvor glade vi end vare, saa var det dog
en underlig Følelse, nu pludselig at skulle forlade dette
Sted, hvor vi havde tilbragt 10 lange Maaneder, hvor vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
