- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
310

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NITTENDE CAPITEL.

Kobé. — Udflugt til Kioto. — Biwa Søen. — Rapiderne. — Gjennem
Indlandshavet. — Shimonoseki. — Nagasaki. — Honkong. — Udflugt til

Canton. — Labuan.

IVIandag den 13de October stode vi Kl. 3 om Eftermiddagen
gjennem det snevre Stræde ved Isumi, Indløbet til det
japanesiske Indlandshav. Paa Grund af den stærke Strøm er det
umuligt at passere de snevre Stræder, naar man har Strømmen
imod sig; uagtet vi ikke passerede paa den Tid, Strømmen
var stærkest, var det dog meget vanskeligt at styre i de
talrige, stærke Strømhvirvler. Samme Dags Aften ankrede
»Vega« paa Kobé’s Rhed.

Kobé er Navnet paa det europæiske »settlement« ved
den japanesiske By Hiogo. Begge disse Byer ligge paa en
smal Strimmel lav Strand, og umiddelbart bagved dem hæve
sig temmelig stejlt udmærket smukke, grønklædte Bjerge, i
hvis dybe Kløfter findes adskillige henrivende Vandfald.
Settlementet selv er dog snart seet, og Hiogo har ingen
særlig Interesse, saa de, der ere ledige, tage saa snart som
muligt op til Kioto, Japans gamle Hovedstad, i Europa
almindelig kaldet Miako. Japan gjør utrolig hurtige
Fremskridt, saa det forundrer Ingen, at man nu kan gaae ad
Jernbane til adskillige af de større Stæder; paa en Time
kommer man fra Kobé til Ozaka, for Øjeblikket Japans
næststørste Stad med 600,000 Indb.; men, naar undtages et gam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free