- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
311

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kobé.

3"

melt befæstet Slot, frembyder Byen ikke Noget af Interesse
for den Fremmede, der, som vi, kun har kort Tid til sin
Raadighed. To Timers yderligere Jernbanekjørsel gjennem
Kiotodalen bringer os til selve Kioto, denne fordum saa
enorme By, der talte 2 Millioner Indbyggere under sin
Glands-periode. For Øjeblikket kan dens Indbyggerantal næppe
regnes til mere end 240,000, medmindre man tager de
omliggende store Landsbyer og Stæder med, i hvilket Tilfælde
Indbyggerantallet løber op til næsten 800,000. Ledsaget af
min Tolk og Vejviser tog jeg strax hen paa et Hotel, hvorfra
jeg besteg et i Nærheden liggende Bjerg, kaldet Schogundzuka
d: Schogunernes Grav. Traditionen siger, at, da Kuwanmu
Tænno flyttede Hovedstaden fra Nara til Kioto, lod han to
Træstatuer af Schoguner, hvorved paa den Tid forstodes
Generaler eller Krigere i Almindelighed, begrave ved Foden
af den Trægruppe, som prydede Bjergets Top, og man troede,
at, hvis Kioto blev angrebet af nogen Fjende, vilde de to
Krigere ryste Bjerget for at forskrække Fjenden eller endog
staae op for at jage ham bort. Denne Mythe minder stærkt
om Mythen om Holger Danske og har maaskee ogsaa samme
Oprindelse. Fra Foden af den omtalte Trægruppe har man
en herlig Udsigt. For Ens Fødder ligger hele den
vel-dyrkede Kiotodal, først og fremmest selve Staden, hvis tre
Hovedgader gaae parallelt med hinanden, den midterste
Schijo netop aaben fra Schogundzuka. Naar man seer ned ad
Schijo, seer man paa højre Side Kiotoborgens hvide Mure,
for Øjeblikket Gouverneurens Bolig, og bagom dette
Ata-goyama, den højeste Spids i den Bjergkjæde, som mod Vest
begrændser Kiotodalen; den er helliget den Guddom, som
forudsættes at beskytte Staden mod Ildebrand. Lidt tilhøjre
sees det kejserlige Palais, omgivet af herlige Parker. Gjennem
hele Staden snoer sig Kamofloden, hvis Seng idetmindste
for Øjeblikket var næsten fuldstændig tor. Dens Vande ere
bekjendte for deres blegende Egenskaber og egne sig des-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free