Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STORFANGEREN OJUVAINATH 9
forsvarligt og forlades for et Par Maaneder. Som Regel
medføres intet uden Bøsserne, Kaffe og Tobak; undertiden
ogsaa et lille Tøjtelt. Naar man paa Vandringerne kommer
til gode Renfelter, slaar man Lejr. Kvinder og Børn efter-
lades, og Mændene gennemstrejfer i flere Dage Omegnen.
Byttet bæres hjem til Lejren, og Kødet skæres i tynde
Kager, der lægges til Vindtørring paa Klipperne. Et helt
Rensdyr paa Ryggen en hel Dag igennem — over et be-
sværligt Bakkedrag — regnes ikke for noget, naar det da
ikkeer ’enfalt for stor? Tyr:
Ved de forskellige Lejrpladser — man drager jo længere
og længere inde i Landet — dannes Forraadsdepoter af det
tørrede Kød, som paa Hjemvejen bæres ned til Konebaaden.
Det er lange Dagsmarcher — fra tidlig Morgen til sen Af-
ten — og ofte kan det jo være haardt nok for 5—6 Aars
Purke; men de bliver ogsaa Rensjægere, før de har staaet
for Præsten.
Kvinderne døjer ogsaa ondt, før de faar øvet sig op; de
maa jo bære adskillige Pund paa deres Rygstykker. Saa
hænder det ikke sjældent, at de læner Byrden mod en Sten
og giver tabt. Og naar man saa vil være rigtig ondskabsfuld,
behøver man blot at sige til dem: ,I stakkels Kvinder, der
maa døje saa meget ondt! Tænk bare paa dem derhjemme,
der driver paa Briksen uden at være det mindste trætte!"
— Saa brister de i Graad og er ikke saadan at trøste. Og
de forbander Jagtlivet og lover sig selv, aldrig at ville tage
med mere. Men snart vænner de sig til at ligge ude uden
Telt, til at gaa langt og bære meget, og saa glemmes alle
Genvordigheder og Løfter med det samme. Og næste Aar,
ved første Rensjagt er Kvinderne altid de første, som vil
med. Og naar Konebaadsbesætningen saa er fuldtallig, og
vi forlader Husene, saa er der mange, der græder, af de
Kvinder, der ikke kom med.
En Række Solskinsdage, hvor man nyder Livet; Regn-
vejrsdagene enten i Telt eller i Klippehule, hvor man maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
