Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDSTEDSLIV 81
De gamle Eskimoer har anvendt et stort Årbejde paa
deres Grave. Store Kampesten var sammenbragte og byg-
gede op i Dynge paa Toppen af et lille Fjæld lige ud mod
Søen. De virkede øde og triste i deres Omgivelser, og det
var en egen skummel og forladt Stemning, der ved Aftens-
tid i Halvmørket hvilede over disse store, kolde Kampesten,
der dækkede over de hensmuldrende Eskimorester . . .
Imidlertid begyndte det at blæse op, en frisk Sydvest,
der pakkede Isen sammen ind mod Land. Og vor Styrer,
Sebat, der havde været paa Udkig, bragte Melding om, at
vi inden Aften maatte være tilbage i Kangeq, hvis ikke Til-
bagevejen skulde afskæres os.
Men først skulde en Eskimoruin, der fandtes lige ved
vor Lejrplads, undersøges. Fortælleren, der var den sag-
kyndige, opgav, at den skulde have været en Sagnhelts,
Kagnagssuaq’s, Hus. Omtalte Ruin, hvis Plan blev opmaalt
og tegnet, er sikkert en af de største Eskimoruiner, der hid-
til er fundne heroppe. Det eneste Rum, hvoraf hele Huset
bestod, har været beboet af en 70—80 Mennesker, og
Planen giver et fortræffeligt Indtryk af, hvorledes alt var
indrettet i gamle Dage. Ved Siden af Huset fandtes For-
raadskamre, nogle byggede op mod selve Husmuren, andre
derimod op ad selve Fjældskraaningen ved Siden af, en
Snes i Tallet. Og paa en frodig lille Dal Syd for Tomten
fandtes 6—7 Teltpladser, som var bleven benyttede om
Sommeren, naar Husene udluftedes.
Men medens Tiden løb fra os med disse interessante
Undersøgelser, drev mere og mere Is ind fra Davisstrædet.
Og da vi endelig stak Konebaaden i Søen, var det smalle
Løb, vi skulde igennem, saa fuldtpakket med Is, at vi maatte
hugge os Vej udefter.
Angisoq-Øen, hvor vi havde overnattet, var en af de
yderste Øer i den store Øgruppe; det var derfor bleven
Aften, inden vi naaede frem til det Sund, der førte over til
Kangeg. Der gik lidt Sø, og Konebaaden vred sig; men vi
Under Nordenvindens Svøbe 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
