Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 UDSTEDSLIV
skød dog alligevel en god Fart, da Hjemlængselen havde
øget vore Roerskers Kræfter.
Vi talte netop om et lille Ankomstgilde, Udliggeren havde
lovet os, da den forreste af Roerskerne, Abrahams Kone
Elina, springer qQp i Baaden og peger fremefter.
»En Blære!" raaber hun.
Og langt ude ser vi noget komme og svinde i Bølgerne.
Der blev stille i Baaden, og al Latter hørte op. En herre-
løs Fangeblære varsler altid Død heroppe. Vor Kajakmand
roede efter den og kom tilbage med den. Alle kendte den,
og der blev dobbelt stille i Baaden; det var Elina’s Søn,
Samuel’s, Blære, og Fangeremmen var sprængt.
Ingen gav en Lyd fra sig, Elina heller ikke. Man skyndte
sig bare indefter.
Saa snart vi naaede Land, rejste Elina sig op i Baaden
og raabte ind, om Samuel var kommen hjem. Samuel var
ikke kommen hjem. Saa udstødte hun et hæst Skrig, dob-
belt uhyggeligt og skærende efter den lange Maalløshed,
faldt om og blev baaren ind i sit Hus.
Nogle gamle Koner kom springende frem fra Husgan-
gen, gav vilde Hyl fra sig og løb klagende ned til Elina’s
Hus for at begræde hendes Søn. Skrigene gav Genlyd mel-
lem Fjældene og fyldte det lille Udsted med Uhygge.
Inde mellem Husene løb Samuel’s ældre Broder, An-
dreas, fredløs som en vanvittig. Han klatrede op paa Fjæl-
dene, saa ud over Havet og udstødte lange, monotone Hyl.
Saa løb han ned til Husene igen, løftede sin lille fireaarige
Broder op til sig, kyssede og omfavnede ham, trykkede
ham krampagtigt ind til sig og raabte ham ind i Ørene, at
Samuel var kommen bort, og at han aldrig mere kom til-
bage. Den lille, som ikke forstod, hvad det skulde sige, blev
bange for Broderen og brast i Graad.
En uhyggelig Mumlen rejste sig blandt Mændene, der
stod nede ved Fjæren: Abraham, Abraham! Der kommer
Faderen! Og Abraham kom roende om Næsset uden at ane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>